Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har iværksat en evaluering af strukturreformen, som blandt andet har fokus på de specialiserede social- og undervisningstilbud.

Specialundervisningen får et eftersyn

Evalueringen ventes at være klar i begyndelsen af næste år, men i den kommende tid kan du læse en række artikler på folkeskolen.dk om, hvordan lærere oplever udviklingen i de specialiserede undervisningstilbud. Artiklerne bygger på en rundspørge til en række tillidsrepræsentanter, og adskillige beretter om nedgang i økonomi, arbejdsmængde og antal ansatte.

Kritik: Strukturreformen evalueres i en lukket kreds

Antallet er lærerstillinger er halveret

"Det er gået massivt tilbage. Vores budget er beskåret med cirka 35 procent, og antallet af lærere er stort set fulgt med", siger speciallærer Peter Selch Bak fra Taleinstituttet i Region Nordjylland.

Samme melding kommer fra tale- og læsepædagog Kirsten Bach-Jensen fra Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland.

"Vi kan konstatere en massiv tilbagegang i undervisning af førskolebørn og børn i indskolingen. Vi er blevet reduceret fra 16 lærerstillinger til syv-otte stykker, uden jeg kan se, at kommunerne har ansat tilsvarende", siger hun.

Kommuner kræver betydelig nedslag i prisen

Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle løser samme opgaver som før reformen, men da tre af fem kommuner har hjemtaget ydelserne, er der færre af dem.

"Der er sket en reduktion i lærerstaben svarende til kommunernes hjemtagelse, og selv om der ikke er reduceret i personalet i forhold til de kommuner, der fortsat køber ydelser hos os, er fagligheden, nye opgaver, de tværfaglige ydelser og muligheden for at tage over ved fravær mere pressede", siger hørepædagog Camilla Andreassen.

Synskonsulent Philippa Steen fra Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense fortæller, at kommunerne kræver betydelige nedslag i prisen, samtidig med at de ønsker samme service.

"Vi har stort set lige så mange arbejdsopgaver som før, men de fordeler sig lidt anderledes, og vi er ti procent færre til at løse dem. Vi har fået nedlagt cirka hver tiende lærer- og konsulentstilling, og på nogle områder er tilbuddet redefineret, så der kan bruges pædagoger frem for lærere", siger hun.

Færre til at løse opgaverne

Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Bov ved Padborg havde 21 speciallærere inden for syn, høre og tale, da Aabenraa Kommune overtog centret i 2007. Nu er der 15 tilbage og i næste måned kun 13.

"På høre- og synsområdet for børn er der ikke sket de store ændringer, men på kommunikation trækker kommunerne opgaverne hjem i stort tal. Det drejer sig om betjening af specialbørnehaver og konsulentvirksomhed på børnetalesager. På voksenområdet er opgaverne stort set de sammen, men vi er færre til at løse dem", konstaterer talepædagog Gitte Langberg Lildholdt.

Fire fyringsrunder på fire år

Kommunikationscentret i Region Hovedstaden har været i gennem fire fyringsrunder på lige så mange år, fordi kommunerne ikke har købt centrets tilbud.

Krise tvinger to kommunikationscentre til at fusionere

"Vi har måttet tilpasse undervisningen efter, hvad kommunerne vil betale for, for eksempel hvis vi opstiller syv mål, og kommunen kun vil betale for de fire", siger logopæd Helle Jørgensen og bliver suppleret af talekonsulent Pia Dorthe Rasmussen:

"Fyringsrunderne har været belastende, og vi ved, at hvis vi ikke genererer et overskud, så sker der nye fyringer".

Opnormering i Nordjylland og København

Anderledes positivt lyder det fra synskonsulent Hanne Elisabeth Dahl fra Institut for Syn og Hørelse i Region Nordjylland:

"Her er der ikke sket reduktioner. Tværtimod. På synsområdet for voksne har vi konstant mindst tre måneders ventelise på besøg og undervisning i hjemmet. Derfor er det netop sket en opnormering".

Heller ikke på det kommunalt drevne Kommunikationscentret i Esbjerg er der skåret i antallet af lærer- og konsulentstillinger.

"Det er uændret. Vi har heller ikke oplevet en tilbagegang i antallet af arbejdsopgaver, men de er langt hen ad vejen blevet mere komplekse og tidskrævende. Der er blandt andet kommet et langt større krav om skriftlighed, og kommunerne stiller større krav til os om at stå til rådighed, så vi kan vejlede sagsbehandlerne", siger hørekonsulent Bettina Linden.

Det går også fint hos Center for Specialundervisning for Voksne under Københavns Kommune, fortæller tillidsrepræsentant Betina Roursgaard.

"Vi er et stort center med flere forskellige typer undervisning, og vi oplever ikke, at der skal fyres ansatte. Vi har stor elevtilgang og har ansat flere nye kolleger inden for de seneste seks måneder".

Hjemtagelser skaber kommunale arbejdspladser

Specialskolen for Voksne, Vendsyssel hørte tidligere under regionen, men ejes nu af Hjørring Kommune. Her har der været stor fremgang i læreropgaverne siden 2007.

"Det skyldes primært STU, der ud over vores egen kommune får elever fra to nabokommuner, og at Hjørring Kommune i samarbejde med Frederikshavn Kommune har hjemtaget dele af hjerneskadeområdet", fortæller speciallærer Mikkel Vest Stephansen.

Også ASV Horsens, der ligeledes er kommunalt, har fået tilført flere opgaver.

"Vi har næsten fordoblet antallet af lærere og konsulenter, fordi Horsens Kommune har valgt at placere STU'en hos os og også har hjemtaget rådgivningen inden for tale, høre, syn- og ikt. Naturlig afgang er derfor blevet erstattet af nye ansættelser", fortæller speciallærer Henrik Juul Nielsen.

Færre lærere skal have bredere kompetencer

I forbindelse med kommunalreformen blev specialundervisningen for voksne i Nyborg fusioneret med ASV Sydfyn, som samlet kom til at dække en stor del af Fyn. Efterhånden tog kommunerne opgaverne hjem, og det endte Nyborg Kommune også med at gøre. Her er specialundervisningen placeret under ungdomsskolen.

"Reduktionen af lærerresurser er sket ved pensionering, så vi nu er nede på omtrent ti lærere. Den samlede mænge opgaver er ganske vist reduceret, men bredden i målgrupperne er den samme, så færre lærere skal altså have kompetencer til uændrede behov", siger vejleder ved voksenspecialundervisningen Susanne Fabech.

I Aarhus oplever Jens Brünnings-Hansen, at kommunen bruger Lyngåskolen som en malkeko, da den har halveret såvel skolens budget som personalet.

"Vi har mistet halvdelen af lærerne siden 2008 gennem flere sparerunder, så vi nu kun er 14 tilbage. Vi har ikke længere opgaven med at give kompenserende undervisning for ældre voksne, kun STU for unge udviklingshæmmede", siger han.

Flere opgaver trods faldende resurser

På Videnscenter for Specialpædagogik i Næstved fortæller talepædagog Hanne Wolffhechel om en nedgang i antallet af konsulenter og lærere fra 58 i 2009 til 46 i dag, og der er også skåret en lederstilling væk.

"De kommuner, vi servicerer, har stadig en abonnementsordning, hvilket sikkert forklarer, at vi har haft samme antal opgaver som tidligere og på visse områder endda et stigende antal opgaver trods faldende resurser. Til gengæld er efterspørgslen faldet på opgaver, kommunerne tidligere tilkøbte", siger hun.

Lærere fulgte med ud i kommunerne

CSU-Slagelse underviser ikke længere talehørebørn, fordi kommunerne har hjemtaget opgaverne. Lærerne fik i den forbindelse tilbudt tilsvarende stillinger i de kommuner, hvor de i praksis arbejdede. Enkelte kommuner har også hjemtaget delområder som undervisning af senhjerneskadede. Kommunernes trængte økonomi har i det hele taget ført til en væsentlig nedgang i ydelserne for de enkelte tilbud, og det har betydet øgede holdstørrelser og nedskæringer i den specialpædagogiske støtte.

"Kommunerne er blevet gjort bekendt med, at man ikke kan skære i ydelserne uden også at skære i kvaliteten. I praksis betyder det dog, at vi blot løber hurtigere og bliver frustrerede over det, vi ikke kan nå", siger it- og læsekonsulent Ib Mathiesen fra CSU-Slagelse.

To ud af tre lærere er væk

Det har primært været andre faggrupper, der har måttet holde for, når der skulle reduceres på CSU-Slagelse, men det er i høj grad lykkedes at fastholde medarbejderne, fordi centret har haft held med at skaffe finansiering til forskellige projekter.

"Vi har fortsat en medarbejderskare i hver afdeling, der gør, at man kan specialisere sig og udvikle den enkelte afdeling, men det er i kraft af de projekter, vi involverer os i", siger Ib Mathiesen.

Målet med undervisningen er altid et job

På CSU Egedammen i Hillerød er der sket en voldsom tilbagegang i antallet af lærerstillinger.

"Vi har haft et stort fald i undervisning, der vedrører loven om kompenserende specialundervisning. Stort set er al kursusundervisning ophørt, og også antallet af STU-elever har været faldende. Der har dog været en lille stigning i dette skoleår, men ikke desto mindre er lærerstaben reduceret med to tredjedele", siger lærer og praktikvejleder Kirsten Zobel.

Hillerød Kommune sparer selv på specialcentret Egedammen