Den nye spændende reformskoles aktiviteter, hvor Emil skal bygge fuglehus og se på gedeslagtning og bevæge sig hver dag, skal reelt klares på små 17 minutter om dagen. I 5. og 6. klasse bliver der cirka 57 klokketimer om året eller to lektioner om ugen til den understøttende undervisning, når den bliver en del af hverdagen efter sommerferien. Det viser beregninger fra Undervisningsministeriet, som Folkeskolen har fået aktindsigt i. Det lave timetal er et resultat af, at en væsentlig del af den understøttende undervisning bliver ædt op af pauser og tid til lektiehjælp og faglig fordybelse. På papiret har den understøttende undervisning en stor post. I eksempelvis 5. klasse skal eleverne have 390 klokketimer om året med understøttende undervisning. Men den understøttende undervisning er en konto med flere udgifter end indtægter. Hvis eleverne skal have frikvarter i løbet af skoledagen, skal det trækkes fra den understøttende undervisning. Lektiehjælp og faglig fordybelse bliver også trukket fra denne konto, da det ifølge regeringens aftale med Det Konservative Folkeparti er frivilligt, om børnene vil deltage, frem til næste folketingsvalg. Det betyder, at der er 57 klokketimer tilbage til understøttende undervisning i hele 5. klasse. Hvis skolen vælger at lægge bare noget af 45 minutters daglig bevægelse i den understøttende undervisning i stedet for at motionere i matematiktimerne, er kontoen hurtigt tømt. I de ældste og yngste klasser er der lidt mere tid til understøttende undervisning - fem-seks lektioner om ugen i 1. klasse og fire i 9. klasse.

"Nu må virkeligheden stå sin prøve"

»Det var det, jeg frygtede«

Det lave tal til understøttende undervisning overrasker ikke formand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen.

»Jeg frygtede, at det var sådan, det blev. Vi har brugt meget energi på at finde ud af, hvad vi kan putte ind i den understøttende undervisning, så den kan give mening«, siger hun.

»Hvis der skal være understøttende undervisning hver dag, så giver det ikke meget mening, fordi du knap nok kan nå at få en aktivitet i gang, før du skal være færdig igen. Det handler om, at skolerne virkelig skal være dygtige til at tænke 'hvordan får vi brugt den her understøttende undervisningstid, så den giver mening'. Det bliver noget af en opgave - i første omgang når skolebestyrelsen skal opstille principper for det, og efterfølgende når vi skal udføre det i praksis ude i klasserne«, forklarer Mette With Hagensen.

I Københavns Kommune har kontorchef Camilla Niebuhr fra børne- og ungdomsforvaltningen oplevet, at skolerne havde svært ved at finde tid til den understøttende undervisning. I efteråret skrev hun derfor til Undervisningsministeriet for at få klarlagt omfanget af undervisningen. Det samme gjorde Esbjerg Kommune, og det er disse breve og ministeriets svar, som Folkeskolen har fået aktindsigt i. I både København og Esbjerg sidder medarbejdere og regner på, hvordan skoledagen kan hænge sammen efter august.

Kommuner kæmper med at finde tid til den understøttende undervisning

»Det er klart, at man ikke kan få den ønskede mængde understøttende undervisning på 5. og 6. klassetrin, hvis man lægger skema, som man plejer. Man skal tænke det anderledes og for eksempel tænke transport til en udflugt som en del af den understøttende undervisning, hvis tiden for eksempel bruges til elevernes egen opsamling på et forløb«.

Antorini: Ærgerligt, men det er et forlig

Undervisningsminister Christine Antorini, Socialdemokraterne, synes, det er ærgerligt, at der ikke er flere timer til den understøttende undervisning. Men det er vilkårene, når man indgår et politisk forlig.

»Det var en af de ting, der var superærgerligt med folkeskolereformen, at lige præcis antallet af timer kunne vi ikke blive enige med Det Konservative Folkeparti om. Det betyder, at indtil folkeskolereformen træder fuldt i kraft efter et folketingsvalg, altså senest i skoleåret 2016/17, så er der jo færre timer. Det går især ud over 5. og 6. klasse, der kun har få timer til understøttende undervisning. Men det kommer heldigvis til at se anderledes ud, når folkeskolereformen er trådt fuldt i kraft«.

I bemærkningerne til loven om folkeskolereformen står der, at timerne i den understøttende undervisning skal være med til at give eleverne en mere varieret skoledag. Men Christine Antorini understreger, at den varierede undervisning ikke kun er forbeholdt timerne til den understøttende undervisning.

»Det er også en del af de fagopdelte timer at arbejde med mere varierede undervisningsformer. Så hele det udviklingsarbejde om, hvordan man arbejder med varieret undervisning, som vi har gang i nu, er jo noget, man også skal gøre inden for de eksisterende fagopdelte timer. Men det ændrer ikke ved, at det er superærgerligt, at vi ikke kunne starte med det fulde timetal fra august 2014. Men det er betingelserne, når der er et forlig - alle partier skal være enige«, siger Christine Antorini.