"Fremtidens folkeskole kommer til at give alle elever et fagligt løft med flere og bedre timer. Det bliver ikke mere af det samme. Det bliver både et fagligt løft inden for en række fag og en meget mere varieret undervisning". Sådan sagde Christine Antorini (S), da hun præsenterede forliget om folkeskolereformen 7. august 2013. Men der bliver ikke meget tid til den understøttende undervisning, som skulle være med til at give en ny og mere varieret skoledag.

Pauser og lektiehjælp æder den understøttende undervisning

I 5. klasse bliver der reelt set to lektioner om ugen at gøre godt med til den understøttende undervisning. Det viser en aktindsigt, som Folkeskolen har fået. Aktindsigten omhandler to henvendelser fra henholdsvis Københavns og Esbjerg Kommune til Undervisningsministeriet med beregninger af timer til understøttende undervisning. Undervisningsministeriet vil ikke forholde sig til lokale beregninger, men lægger i et brev sine egne beregninger på fremtidens understøttende undervisning frem (se brevet i link til højre).

Esbjerg: Tiden afhænger af mange faktorer Esbjerg Kommune rettede henvendelse til ministeriet for at få bekræftet rigtigheden af at der er så stor forskel på den understøttende undervisningstid på hver årgang. Det blev de bekræftet i.

"Der er ikke lige meget understøttende undervisning på alle årgange, og det er en udfordring i sig selv", fortæller Birthe Christensen, der er kontorchef i Skoleadministrationen i Esbjerg Kommune.

"Jeg har hørt fra skoler, at der ikke er meget at gøre med især på 5. og 6. årgang - at det er en god time om ugen til understøttende undervisning. Men det afhænger meget af, om man for eksempel siger, at motion og bevægelse skal være dedikeret til understøttende undervisning, eller om noget af det kan være en del af den almindelige undervisning. Vi har ikke en facitliste, og det får vi heller ikke. Det bliver meget forskelligt fra skole til skole", siger Birthe Christensen. Hun fortæller, at Esbjerg Kommune tænker meget på, hvordan skolerne kan indarbejde bevægelse og motion som en del af den almindelige undervisning, så den ikke stjæler al den understøttende undervisning.  Hun peger desuden på, at mængden af understøttende undervisning kan blive endnu mindre, hvis der er skoler, der vælger at konvertere den til fagopdelt undervisning.

"Jeg håber meget, at skolerne tænker skole på en ny og anderledes måde og ikke blot fortsætter med at have ringetid hver halvanden times tid igennem hele skoledagen. Det skal vi helst ud over, så det er aktiviteten, der styrer pausen, og ikke pausen der styrer aktiviteten".

I Esbjerg Kommune bliver der sidst i marts truffet politisk beslutning om, hvor frie rammer den enkelte skole skal have. I øjeblikket er kommunen ved at lægge sidste hånd på anvisninger og eksempler på, hvordan skoledagen kan organiseres, som inspiration til skolerne.

København: Vi skal tænke anderledes I Københavns Kommune oplevede kontorchef Camilla Niebuhr fra Børne- og Ungdomsforvaltningen også, at skolerne havde svært ved at finde tid til den understøttende undervisning. I efteråret skrev hun derfor til Undervisningsministeriet for at få klarlagt omfanget af undervisningen.

"To skoler kontaktede os og sagde, at de ikke kunne finde den tid til understøttende undervisning, som var forudsat i ministeriets første oplæg fra foråret. Vi regnede efter og fandt ud af, at især på 5. og 6. klassetrin var der meget lidt tid tilbage til understøttende undervisning efter faglektioner, pauser og så videre", siger Camilla Niebuhr. I øjeblikket prøver hun at stykke eksempler sammen på, hvordan man kan nå den understøttende undervisning, hvis eleverne også skal have har frikvarterer.

"Vi har lavet konkrete eksempler på enkelte klassetrin, hvor det godt kan lade sig gøre at få understøttende undervisning ind i det omfang, det var intentionen med reformen. Men man skal tænke anderledes, end man traditionelt har gjort", forklarer hun. Et af eksemplerne går ud på, at en 6. klasse skal på udflugt. Tiden, hvor børnene er ude trækkes fra den fagopdelte undervisning, for eksempel matematik. Men transporten mellem skole og udflugtssted er understøttende undervisning, fordi der er oplæg eller refleksioner over turen, for derved at kunne give eleverne mere af dette.

KLF: Det hænger slet ikke sammen Sideløbende med Københavns Kommune sidder Københavns Lærerforening (KLF) også og regner på eksempler på fremtidens skemaer. Konklusionen fra sekretariatschef Ivan Jespersen er klar:

"Den understøttende undervisning hænger slet ikke sammen. Man har vedtaget en folkeskolereform, hvor man stiller elever og forældre noget mere undervisning i udsigt, hvor noget af det er understøttende undervisning. Men hvis man bare holder normale pauser på en skole, så kan man slet ikke få plads til den mængde understøttende undervisning, som der er lovet".

"Man kan lave nogle kunstgreb ved at sige, at der er en dag, hvor det hele kører ud i et uden pauser. Rent teknisk kan man godt gennemføre fem lektioner uden pauser, og så køre understøttende undervisning resten af dagen. Så får man den dag rigtig meget undervisning. Men det vil da være upædagogisk at gøre det helt uden pauser", siger Ivan Jespersen.

Han stiller sig spørgende over for, om skolereformen virkelig giver eleverne så meget mere undervisning, som de blev lovet, når der er så lidt tid tilbage til dem understøttende undervisning.

"Det er jo ikke et krav, at man får den understøttende undervisning. Det var det i den første udgave af folkeskoleforliget, der havde man ret til den. Nu er den nærmest blevet et residual, altså hvad der er tilbage, når undervisningen er blevet gennemført, og der har været pauser. Så bliver der noget tid til overs, inden børnene kan slippes fri, og det er så den understøttende undervisning".

En af hensigterne med understøttende undervisning er ellers, at det skal være med til at give en varieret skoledag. Men det kan blive en udfordring at få den effekt, når der er så få timer, siger formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen.

"Vi bliver nødt til at tænke variationen ind i den fagfaglige undervisning. Vi skal virkelig være kreative. Vi vil jo gerne opnå en mere varieret skoledag, fordi vi ved, at eleverne har svært ved at koncentrere sig i længere tid af gangen. Der har været et ønske fra både lærerside og elevside om at få større variation i undervisningen og få mulighed for at lave ud af huset besøg og sådan noget. Men når tiden bliver så knap som den gør, så er det lige før, at det kræver lige så stor kreativitet for at for at få det til at lykkedes, som i dag hvor vi ikke har noget understøttende undervisning".