Skal skoledagens længde sættes ned, så eleverne får færre skoletimer?

”Ja. Jeg så gerne, at det skal være landsdækkende, at man sænker skoletiden. Vi var stærkt kritiske over for folkeskolereformen tilbage i '13. Vi synes, skoletiden skal ned”.

Han mener dog, at skoledagen kan blive for kort.

”Før 2013 var der kritik af nogle kommuner, fordi de var helt i bund i forhold til timetallet i skolen. Vi skal have sat et loft over skoletidens længde, men vi har ikke behov for, at der er samme timetal i alle kommuner. Men med folkeskolereformen fik vi en alt for lang skoledag. Det skal løses ved et nationalt loft med et rum, som kommunerne kan bevæge sig indenfor”.

”Pengene skal bindes i skolen, og de skal bindes inden for de områder, hvor pengene blev taget fra, da man forlængede skoledagen. Det var i sagens natur fra folkeskoleområdet, fordi man finansierede den længere skoledag ved at forringe lærernes arbejdstidsregler, men det blev også finansieret via skolefritidsordningen. Pengene skal blive i folkeskolen, og når skoledagen afkortes i de mindre klasser, skal resurserne sendes tilbage til skolefritidsordningerne”.

Skal Folketinget sikre et fælles minimumsniveau for kvaliteten i den danske folkeskole?

”Ja, forstået på den måde, at vi skal sikre resursetilførslen til området. Vi har gjort det på daginstitutionsområdet ved at fastsætte minimumsnormeringer. Det vil være fornuftigt, at vi enten får sænket klasseloftet fra de nuværende 28 og ned til 24 eller måske mindre de i små klasser. Alternativt eller kombineret med det kunne man fastsætte en lærer/elevratio, så antallet af elever ikke bliver for stort i forhold til den enkelte lærer. Præcis hvilken model, der skal vælges, er der brug for at diskutere nærmere”.

Jakob Sølvhøj mener, at lærermanglen i høj grad løses ved at sikre bedre arbejdsvilkår for lærerne.

”Der er mere end 20.000 uddannede lærere i den arbejdsdygtige alder, der i dag ikke er i folkeskolen. Det kan dels skyldes de arbejdsvilkårsforringelser, der skete i sammenhæng med folkeskolereformen. Det har fået nogle til at forlade folkeskolen eller undlade at søge job. Man har lagt stadig større hindringer i vejen for, at lærerne kan bruge deres faglige dømmekraft eksempelvis nationale test”.

”Det der for Enhedslisten er vigtigt, er en frihed, hvor lærerne kan bruge deres faglige dømmekraft. Men det skal også være en frihed, hvor vi bevare den fælles skole. Vi skal sikre lovgivningsmæssige rammer, der ikke gør det muligt for kommunerne frit at fjerne resurser fra folkeskolen. Det er vigtigt, at fagrækken ikke er noget, man kan flytte fuldstændig rundt med”.

”Frihed er først og fremmest noget med at give frihed til lærerne til at bruge den faglige dømmekraft. Det må ikke være en frihed for kommunerne til at forringe vilkårene for skolerne”.

Den stigende mistrivsel blandt børn og unge er det, vores læsere gerne vil have højt på dagsordenen op til dette valg. Hvad mener du, man fra Folketingets side kan gøre i forhold til inklusionsudfordringer og mistrivsel i skolen?

”Mistrivsel er et meget stort problem i dag, og årsagerne til mistrivsel kan være mange. Men et af de steder, hvor vi for alvor kan sætte ind, er i folkeskolen. Det er meget afgørende, at der er tid til både til den enkelte elev, men også til at arbejde med udviklingen af fællesskabet i skolen. Det er vigtigt, at der er tid til tæt samarbejde mellem lærere og fagfolk, eksempelvis PPR, men også, at man kan benytte sig af co-teaching, så der også kommer særlige fagfolk og deltager direkte i undervisningen i perioder”.

”Der er absolut behov for at styrke PPR. Der er ofte lærere og forældre, der må vente i umådelig lang tid, før sagerne kan blive behandlet i PPR”.

”For mig at se er der ingen tvivl om, at der har været en bevægelse tilbage fra inklusionsreformen i '12, hvor det blev et meget rigidt mål om at skulle inkludere en bestemt andel af den samlede elevgruppe - 96 procent-målsætningen. Det var efter min mening fuldstændig hul i hovedet. Derfor er der børn, der burde have haft et specialtilbud, som ikke har fået det”.

”På den anden side er inklusionsdagsordenen god på den måde, at børn, der har et inklusionsbehov på en eller anden måde kan indgå i almenklasserne. Så skal der være den nødvendige støtte, ellers bliver det eksklusion på en anden måde inden for almenklassens rammer”.

Han mener, at det er fagfolk, der skal vurdere, om den enkelte elev har brug for et specialtilbud eller ej.

”Inklusionsreformen i 12 en sparereform. Dét skal ikke være en dagsorden nu. Dagsordenen skal være, hvordan vi bedst muligt kan støtte det enkelte barn”.

Jakob Sølvhøj mener, at man godt kan prioritere flere midler til friskoler, så de er bedre rustet til at tage deres del af inklusionen.

”Det er fornuftigt, at man prioriterer flere midler til det, sådan at de friskoler, der påtager sig inklusionsopgaver er åbne over for børn, der har et særligt støttebehov. Det kan gøres uden at ændre den samlede koblingsprocent, men ved at rykke på de midler, som skolerne får ud”.

Skal partnerskabet Sammen om skolen med politikere og skolens parter fortsætte efter et valg?

”Det synes jeg absolut. Det skal fortsætte med Enhedslistens deltagelse. Vi står i dag uden for den direkte deltagelse i samarbejdet, i og med vi ikke støttede folkeskolereformen i 2013, står vi uden for folkeskolens forligskreds. Det har vi på den ene side det rigtig godt med, fordi vi mener folkeskolereformen var en katastrofe, men skolen er inde i en fornuftig udvikling med det her samarbejde med skolens parter. Det er Enhedslisten naturligvis interesseret i at fortsætte med”.

”Partnerskabet har åbnet for hele den her diskussion om, hvordan vi skaber større frihed for skolerne. Forstået som at tilgodese, at lærerne får mulighed for at udøve deres faglige dømmekraft. Hele den dialog, der har været har banet vej for, at der er kort vej til at man nu afkorter skoledagen”.