Færre unge vælger tysk og fransk i gymnasiet, engelsk er nærmest blevet et modersmål, og færre vælger sprog som linjefag på læreruddannelsen.
Der er nok af udfordringer at tage fat på, når man som sproglærerforeningerne kæmper for at sætte fremmedsprogene øverst på dagsordenen.
Derfor er der nu mere end nogensinde behov for at skrue op for den politiske kamp for sprogfagene, lyder det fra netop de sprogfaglige foreninger. Blandt andet Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk.
”Vi er oppe imod en kultur og en politik, hvor der er utroligt meget fokus på pædagogik og trivsel, og der kan sprogfagene ryge i baggrunden. Vi skal kæmpe mere for at få en stemme og blive anset som relevante nu, end vi skulle før”, lyder det fra Rita Mogensen, formand for Sproglærerforeningen.
Tine Lund, formand i Tysklærerforeningen, har samme analyse:
”Vi kæmper med, at tysk er et meget lille fag, som i højere og højere grad bliver anset som uvigtigt. Af politikere, der spørger hvorfor vi overhovedet skal have det. Det er også en stor udfordring at være et udtræksfag. At tysk skal man bare krydse fingre for ikke at trække til afgangsprøven”, siger Tine Lund.
”Det er op ad bakke”
For det har stået på længe, mener de faglige foreninger. Politikerne, der overser eller nedprioriterer fagene i skolen, som i den nye skoleaftale, hvor start på engelsk, tysk og fransk bliver rykket et klassetrin op og afgangsprøven minimeret. Eller debattører, der friskt foreslår at skrotte fremmedsprogene for at gøre plads til noget andet og vigtigere, ifølge dem.
Som Ulla Lund Jespersen, repræsentant for grundskolelærerne i Fransklærerforeningen siger:
"Vi har en fornemmelse af, at det er svært at trænge igennem til politikerne. Ved det nye lovforslag, hvor tysk og fransk bliver rykket fra 5. til 6. klasse, der blev vi i hvert fald ikke spurgt. Og det synes vi er både mærkeligt og ærgerligt".
Derfor ærgrer det foreningerne at mærke den vigende medlemstilslutning, som en ny undersøgelse af Fagbladet Folkeskolen dykker ned i, som viser, at hver tredje lærer aldrig har været medlem af en faglig forening. En tendens, som bekræftes af sprogforeningerne selv, der fortæller, at de i en lang årrække har haft et faldende medlemstal.
”Tidligere var det meget mere almindeligt at være medlem af en forening. Det var man bare. I dag forekommer det ikke lige så indlysende at være organiseret - især ikke for de unge. De er nok usikre på, hvad de får ud af det”, siger Leon Aktor, næstformand og længst siddende bestyrelsesmedlem i Sproglærerforeningen.
”Det er op ad bakke”, lyder det fra Rita Mogensen i samme forening:
”Men på den positive side kan vi da se, at vi ikke har mistet medlemmer i år. Men det har godt nok også trukket kræfter. Vi har sendt to-tre rykkere, og dem, der ikke har betalt, har jeg ringet til og spurgt, om det var med vilje. Det var det for det meste ikke”, siger Rita Mogensen fra Sproglærerforeningen.
Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen oplever også et faldende medlemstal. Her forsøger man sig med forskellige tiltag for at vende udviklingen.
”Vi prøver at lokke dem ved at tilbyde gratis medlemskab for studerende. Men det er svært alligevel. Og mange unge lærere har travlt i hverdagen og nedprioriterer at engagere sig i en faglig forening”, siger Tine Lund fra Tysklærerforeningen.
Ulla Lund Jespersen i Fransklærerforeningen fortæller, at de forsøger at række ud til lektorerne på læreruddannelsernes franskhold for at få dem til at sprede ordet. De har også igangsat forsøg med mentorordninger, så de nyuddannede fransklærere har lyst til at fortsætte
En politisk oprustning
Noget af det vigtigste, foreningerne har at tilbyde udover de konkrete medlemsfordele som konferencer, magasiner og kurser, er den politiske indflydelse, lyder det.
”Man får indflydelse og repræsentation hos os. Vi sidder repræsenteret i forskellige ministerielle udvalg, ekspertgrupper, faggrupper og bliver generelt lyttet til rundt omkring”, siger Rita Mogensen.
Foreningerne laver løbende høringssvar og råber op om mærkesager, når det er relevant. Og det vil de gøre mere af. For eksempel vil Sproglærerforeningen sætte mere fokus på valg af fremmedsprog i grundskolen.
”Processen omkring elevernes valg af fremmedsprog skal gennemtænkes meget mere. Lige nu er det på mange måder tilfældigt, hvad eleverne vælger, og det har indflydelse på elevernes motivation bagefter, også videre på ungdomsuddannelsen. Hele den proces arbejder vi på at gøre mere professionel”, lyder det fra Kristina Silla, formand for franskudvalget i Sproglærerforeningen.
Hos Fransklærerforeningen er der især én ting, der står højt på den politiske ønskeliste.
Hvorfor så mange sprogforeninger?
Er du fransk-, tysk- eller engelsklærer, findes der forskellige foreninger at melde sig ind i. Sproglærerforeningen, Fransklærerforeningen og Tysklærerforeningen.
For Sproglærerforeningen giver det mening at samle alle foreninger til én:
"Vi er jo stærkere sammen. Og vi kan jo se, at vi kommer til at tilbyde de samme kurser og konferencer. Og så får ingen af os tilmeldinger nok. Det er jo dumt”, lyder det fra Rita Mogensen.
Det er Tine Lund hos Tysklærerforeningen ikke enig i:
"Jeg forstår godt argumentet om, at vi kunne stå stærkere sammen. Det er også en interessant diskussion. Men jeg synes, det er vigtigt, at der er én forening, som kun repræsenterer tyskfaget og tysklærerne. Ellers kommer vi til at drukne i det andet. Tysk er så vigtigt et område, at det skal have sin egen forening, der kan tale fagets sag".
Hos Fransklærerforeningen vil de også hellere arbejde mere sammen på tværs end at fusionere:
"Vi mener, at foreningerne skal arbejde meget mere sammen og samle kræfterne på forskellige måder. Vi kunne styrke vores arbejde på den måde. Men en egentlig fusion ville ikke give mening. Vi arbejder for forskellige ting. Især fordi vi i vores forening arbejder med afsæt i hele uddannelsessystemet, ikke kun grundskolen".
"Vi arbejder for at sidestille tysk og fransk. Fordi Tyskland er vores naboland og en stor handelspartner, har det fået status som et vigtigere sprog end fransk. Men fransk er et større sprogområde globalt og er hastigt voksende, så for os giver den skævvridning ikke rigtig mening".
Ulla Lund Jespersen refererer blandt andet til det faktum, at det lovmæssigt er et krav for folkeskoler at tilbyde tysk, mens det kun er en mulighed at tilbyde fransk.
"Og det betyder, at det mange steder ikke bliver prioriteret. Men så bliver det en selvforstærkende ond cirkel. Hvis eleverne ikke kan opdage eller dyrke deres interesse i fransk, så vælger de det heller ikke på gymnasiet og på erhvervsuddannelserne. Og vi kæmper med at få de lærerstuderende til at vælge fransk".
Folk får inspiration andre steder
I Folkeskolens undersøgelse lyder det fra lærerne, at de vigtigste årsager til at være medlem er den direkte inspiration til undervisningen, det faglige fællesskab og medlemsfordelene.
Og hos Sproglærerforeningen kan de mærke, at Facebook og andre fællesskaber er nemt og ofte gratis at tilgå, når lærerne skal hente inspiration og dele tips og udfordringer med hinanden. Dét er svært at konkurrere med.
”Lærere bruger meget Facebook til den direkte inspiration til undervisning. Det er svært at konkurrere med, men vi lægger løbende idéer og forløb ud på vores hjemmeside, som vi kan se har interesse”, siger Rita Mogensen.
