Sproglærerforeningen med Rita Mogensen som formand har en lang række kritikpunkter i det høringssvar, de netop har indsendt.
Ny kritik fra sproglærere:
Det er fuldstændig uforståeligt
Sproglærerforeningen retter skarp kritik mod folkeskolelovforslagets afsnit om især engelskfaget i et nyt høringssvar. I morgen fredag er der frist på høringssvar om folkeskoleforligskredsens ændringer af folkeskolen.
Der bliver ikke langt fingre imellem i det høringssvar,
Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk netop har sendt til
Undervisningsministeriet vedrørende forårets folkeskoleudspil.
Foreningen er blandt andet utilfreds med aflysningen af den obligatoriske
skriftlige prøve i engelsk, at engelskstarten skubbes fra 1. til 2. klasse.
”Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk udtrykker
sin største misbilligelse mod dette lovforslag, hvor man i en tid hvor der
bruges mere og mere engelsk i samfundet, vil nedgradere engelsk på den måde,
som det gøres i lovforslaget”, skriver formand Rita Mogensen i høringssvaret på
vegne af engelsklærerne.
Fuldstændig uforståeligt at skriftlig prøve fjernes
For det er en ”ren nedgradering” af engelskfaget, der er tale
om i lovforslaget, som skal behandles i Folketinget
til efteråret, lyder det fra Sproglærerforeningen.
"Det er et
fag, som de fleste elever er glade for, og et af de fag, som har det højeste
gennemsnit ved prøverne. Det har desuden været tydeligt, at den tidligere
sprogstart og indførelsen af skr. engelsk har øget elevernes kunnen", skriver
Sproglærerforeningen.
"Engelsk er ikke blot et færdighedsfag, men tværtimod
også et fag, der skal skabe international forståelse og globalt udsyn. Engelsk
har netop til formål at give eleverne interkulturel kompetence".
Karaktergennemsnittet i engelsk i skoleåret 2012/13 lå på 6,8, og snittet
for 2022/23 lå på 8,3. Det er altså en markant forbedring, lyder pointen. Men:
”Jeg tør godt gætte på, hvordan det vil gå med skriftligheden i
undervisningen fremover, skriver Rita Mogensen og tilføjer: "Skriftligheden er med til at konsolidere elevernes
sprog og gøre det mere korrekt”.
”Nogle vil måske sige: Det er
ikke nødvendigt med engelsk, for det kan alle. Det er så ikke rigtigt. I alle
engelskklasser er der en stor spredning på elevernes kundskaber, som går fra
kun at kunne sige få ord til flydende engelsk”.
Alle undersøgelser viser, at det virker
Sproglærerforeningen er også utilfreds med de omrokeringer,
der sker i engelskfaget. Sprogstarten rykkes fra 1. til 2. klasse, og en del af
engelsktimerne flyttes fra udskolingen til mellemtrinnet.
”Engelsklærere er kede af, at der ifølge forslaget kun skal
være to lektioner i engelsk om ugen i 8.-9. klasse. Da langt de fleste skoler
kører med dobbelttimer, vil det sige, at eleverne kun kommer til at beskæftige
sig med faget engelsk en gang om ugen i 90 minutter”, lyder det i
høringssvaret, som fortsætter:
”Timerne fra 8.-9. klasse er blevet flyttet til 5.-6. kl.,
hvilket ikke giver det samme udbytte, da elever på dette trin ikke lærer sprog
lige så hurtigt”.
Og det er ikke mindst forrykningen af starten på engelskfaget, Sproglærerforeningen kritiserer.
"Alle undersøgelser viser, at
det har været en succes med tidlig sprogstart, men det bliver ifølge forslaget ændret,
således at starten i alle sprog udskydes med et år".
Sproglærerforeningen kritiserer i øvrigt også, at sprogstarten skubbes for tysk og fransk, ligesom foreningen kritiserer, at projektopgaven ser ud til at blive gjort frivillig for skolerne.
