Når de danske 15-årige næste gang skal have testet deres kompetencer i Pisa i 2025, vil der for første gang nogensinde være spørgsmål i engelsk.

’Foreign Language Asessment’ hedder OECD’s nyeste skud på stammen, og i Pisa 2025 vil der kun være fokus på engelsk. OECD skriver på sin hjemmeside, at der kan komme fokus på andre fremmedsprog i fremtidige test, og at sprogtesten vil være en del af Pisa hver anden gang.

Dermed vil der hvert sjette år være fokus på fremmedsprog i den kendte internationale måling, der udføres hvert tredje år.

Det bliver valgfrit for hvert land, om de ønsker at deltage i de nye fremmedsprogstest, ligesom det i Pisa 2022 har været med ’Financial Literacy’. Testene vil være delt op i en lytte-, læse og talefærdighedsdel. Det bliver første gang nogensinde i Pisa-regi, at de 15-årige skal tale og lytte. 

Maria Roneklindt, engelsklærer og Folkeskolens faglig rådgiver i engelsk, glæder sig over, at engelsk nu bliver en del af Pisas palet. Også selvom Pisa-resultaterne typisk afføder en del opmærksomhed og diskussion. 

"Jeg frygter på ingen måde dårlige nyheder. Tværtimod er det rart, at engelsk som fremmedsprog bliver anerkendt som vigtigt og som noget, der skal undersøges. Danske 15-årige er virkelig gode til engelsk, så jeg er slet ikke bekymret", siger hun.

Meget tekst og lyd

Spørgsmålene vil variere meget i både sværhedsgrad og type, fortæller lektor og ph.d.-studerende på læreruddannelsen VIA Anja Bols Slåttvik. 

Hun er tilknyttet som fagekspert på den danske Pisa og har stået for at gennemgå spørgsmålene for at sikre, at de passer til danske elever.

”Spørgsmålene handler generelt om at teste ordforråd og elevernes evne til at lytte, læse og forstå. Og så er der fokus på at overskue meget tekst og meget lyd på én gang”, siger Anja Bols Slåttvik.

Anja Bols Slåttvik har allerede lavet sin ”kulturvurdering” af den kommende engelsktest, men eleverne møder først testen i 2025. I næste runde af Pisa vil der også være fokus på at lære i en digital verden.

Hvordan har 15-årige lært engelsk?

Det er ikke kun de 15-åriges engelskkompetencer, Pisa vil undersøge. Men også hvordan eleverne tilegner sig dem i de forskellige lande. Derfor vil Pisa-testen eksempelvis blive suppleret med spørgeskemaer til både elever, forældre og lærere, der dykker ned i faktorerne bag de 15-åriges engelskniveau.

Allerede nu har OECD udgivet en rapport om, hvordan 15-årige i Portugal, Holland, Israel, Finland og Grækenland lærer engelsk og hvorfor. Gennemgående for alle landene er, at engelsk er et vigtigt og gennemgående sprog i de unges hverdag, og derfor er alt fra musik til youtube-videoer, film og tv en lige så vigtig kilde til at lære engelsk som at have sproget i skolen.

OECD begrunder på sin hjemmeside, hvorfor der er behov for at sætte fokus på fremmedsproget:

“Globalisering, teknologisk innovation og menneskelige migrationsstrømme har gjort interaktioner mellem mennesker fra forskellige lande og kulturer næsten uundgåelige. I 2017 boede der 260 millioner mennesker uden for deres fødeland, 1,3 milliarder internationale turistankomster og omkring 5 millioner studerende indskrevet på et videregående uddannelsesprogram uden for deres hjemland”.

Sådan ser opgaverne ud

Som noget nyt vil eleverne blive testet ved både at lytte til optagelser af mennesker, der snakker samt selv tale ind i en mikrofon. 

Anja Bols Slåttvik siger, at opgaverne varierer meget i sværhedsgrad.

”De kan fx blive bedt om at fortælle om sig selv, og så giver opgaven nogle eksempler på, hvad man kan vælge at snakke om indenfor en specifik tidsperiode”, fortæller hun.

De 15-årige kan også blive bedt om at argumentere, fortælle og vurdere. Der er også både monologer og samtaler, som eleverne skal lytte til og svare på spørgsmål ud fra.

”De kan være rigtig lange og også lidt nørklede for de øvede elever. Så det handler om at spidse ører og vise, at man kan overskue en masse information, både på lyd og skrift. Så det er helt klart det med at holde fast i tråden og informationen, der bliver den helt store udfordring, tror jeg. Og så handler det om at være aktivt deltagende læser og aktivt lyttende”.

En dialog på let-øvet niveau kan eksempelvis gå ud på, at to mennesker taler om forskellige madvarer, og så skal eleven svare på, hvilken en af madvarerne der blev serveret til frokost.

”Jeg havde det lidt ligesom at sidde på et torv og drikke kaffe og så få at vide, at jeg skal svare på spørgsmål om samtalerne ved bordene rundt om mig. Man bliver ligesom bare kastet ind i en masse forskellige kontekster, som man lynhurtigt skal afkode”.

Stemmer overens med dansk engelsk tradition

For Anja Bols Slåttvik stemmer spørgsmålene meget godt overens med de danske traditioner i at undervise i engelsk. Og at 9. klasses afgangsprøve tester i nogenlunde samme kompetencer, som dem der bliver centrale i Pisa-testen. 

Engelsklærer Maria Roneklindt forventer, at de danske elever ville klare sig godt. Især i en taleopgave som den, hvor man skal præsentere sig selv.

"'Hello my name is...'-runder er noget, jeg ofte laver på alle niveauer, især i starten af et nyt skoleår. De fleste teenagere vil gerne tale om sig selv, og hvis emnet er nogenlunde frit, kan de vælge, hvad de synes er sjovest. Den opgave tænker jeg vil ligne noget, de fleste kender". 

Til gengæld mener hun, at opgaven med at 'overhøre' en samtale mellem to mennesker og skulle svare på spørgsmål om kontekst, lyder svær.

"Især når der ikke er mimik og kropssprog med. Så er det meget lidt kontekst, man har at gøre godt med. I afgangsprøven i sådan nogle typer opgaver får de lov at læse spørgsmålene, inden de skal lytte, og så er det nemmere. Det ved jeg ikke, om er tilfældet her, men jeg tror, de fleste vil være noget forvirrede". 

"Til gengæld lyder beskrivelsen om at sidde på et torv og lytte på samtaler sjovt. Det kunne man godt bruge i undervisningen". 

Fair at ordblinde fritages

Anja Bols Slåttvik er netop nu i gang med et ph.d.-projekt om ordblindhed og læse- og skriveteknologi i engelskundervisningen, og selvom hun påpeger, at flere værktøjer ville kunne hjælpe ordblinde elever med at løse opgaverne, er hun glad for reglen om, at ordblinde elever kan fritages fra testen, hvis det forholder sig sådan, at de ikke må bruge hjælpemidler eller få mere tid.

”Jeg tænker, det er helt fair, at ordblinde elever kan fritages. De ville automatisk være bagud på point uden hjælpemidler, fordi der i visse opgaver er virkelig meget tekst, som skal læses ’på tid’”.