De danske elever scorer år efter år topkarakterer i engelsk. I en årrække har lige knap hver anden elev forladt folkeskolen med mindst et 10-tal på beviset.

Men ligesom med skolens øvrige fag er der også elever, som har store faglige kvaler, og det skaber mange steder et stort fagligt skel i klasseværelset.

Det problem har man forsøgt at imødekomme på efterskolen Himmerlands Ungdomsskole syd for Aalborg for elever i 9. og 10. kasse med 160 elever.

Diplomuddannelse vendte helt om på sproglærers undervisning

Her går eleverne nemlig ikke i en fast klasse. I stedet niveauinddeles eleverne i hvert fag efter tre niveauer.

"Vi inddeler eleverne i hvert fag efter de karakterer, de kommer med fra deres tidligere skole, og så beder vi dem om selv at vurdere sig selv i forhold til, hvor de ligger i de forskellige fag, og vi spørger også til deres motivation for, hvad de gerne vil opnå i løbet af året", fortæller engelsklærer Sara Mols Græsborg.

Skal selv pege på egne styrker og svagheder

Eleverne skal samtidig sætte ord på deres stærke og svage sider.

"Nogle skriver bare, at de gerne bare vil blive bedre generelt, andre at de gerne vil lære at turde sige noget foran andre. Det kan også være, at de gerne vil have det fedeste år af deres liv, og at det boglige ikke fylder ret meget. Det kan være meget forskelligt", siger Sara Mols Græsborg.

På den måde har hun og skolens andre lærere en ide om, hvilke hold eleverne skal placeres på, hvilke indsatsområder der skal fokuseres på, samt hvor meget hun kan forvente at presse den enkelte elev.

To lærere til 20 elever

Sara Mols Græsborg har ansvaret for eleverne på niveau 3, som er for de elever, der har sværest ved faget. Hun kalder sig selv privilegeret, fordi hun typisk har omkring 20 elever ad gangen sammen med en støttelærer.

Sprog-uddannelse skaber større forståelse af sprogundervisning på tværs af uddannelsessystemet 

Skoleårets første måned går altid med at lave en undervisning, der skal få eleverne til at føle sig trygge med hinanden samtidig med, at Sara Mols Græsborg forsøger at få en større fornemmelse af elevernes faglige niveau.

"Når eleverne ikke går i en rigtig klasse, men skifter fra fag til fag er det rigtigt vigtigt, at man arbejder på, at de har det godt. De skal turde grine med hinanden og turde lave fejl foran hinanden. Så den første måned laver jeg en masse cooperative learning. De bytter hele tiden makker, så de ikke ender i den samme lille gruppe hele tiden. De skal være trygge med alle 20", siger hun.

Finder hvert år mange elever med ordblindhed

Skolerne indleder desuden hvert år at screene eleverne for ordblindhed.

"Vi er ikke en ordblindeefterskole, og lærerne her har ikke speciallærerkompetencerne til det. Men vi fanger typisk omkring 15 procent, og i år har vi endda lidt flere. Jeg ved ikke hvorfor. Men det skyldes måske, at vi tiltrækker nogle elever, der gerne vil have mere hjælp, fordi vi har niveaudeling".

Sproglærer: Sådan vurderer jeg eleverne hen imod standpunktskarakteren 

Ifølge Sara Mols Græsborg er det en stor gevinst for eleverne, når de finder ud af, at de bakser med ordblindhed.

"Det er ofte nogen, der har knoklet sig til et 7-tal i dansk, og de er måske dygtige til matematik, men de har aldrig knækket koden i engelsk, og derfor sidder de måske og laver 00 og 02. Og de ved bare ikke hvorfor. Det betyder utroligt meget for deres arbejdstempo, at de kan få den hjælp, de har brug for".

Højtlæsning er et no go

Sara Mols Græsborg sørger derfor, at eleverne lærer at anvende IntoWords, som er et hjælpeværktøj til at læse og skrive. Og så tager hun samtidig højde for, at de ofte er langsommere læsere, og højtlæsning foran hele klassen et no go, mener hun.

"Jeg tager også meget højde for det, når jeg sammensætter grupper. Hvis en gruppe skal læse op for hinanden, kan det måske være computeren, der læser højt i stedet for den ordblinde. Det skal de andre lige vænne sig til, men det fungerer godt".

Laver ordlister til tekster

I timerne foregår alt fra Sara Mols Græsborg på engelsk. Flere af eleverne har dog vanskeligt ved at forstå selv korte sætninger, og derfor spørger hun ofte, om der er en, der kan oversætte hendes beskeder. Og så har hun et stort fokus på at øge elevernes ordforråd.

"Flere har svært ved at høre og forstå en simpel sætning, og det skyldes blandt andet, at de ofte ikke kender ret mange ord. Derfor øver vi rigtigt meget ordforåd. Så laver eksempelvis sedler med ord fra teksten, og så skal de selv sætte ordet ind i en sætning. De kan fx være ved at stjæle en sætning direkte fra teksten eller ved, at de selv finder på en sætning. Jeg skifter mellem, om vi først arbejder med ordene eller teksten. Nogle gange skal klassen skrive gloser fra teksten i et fælles dokument undervejs, som hele klassen så får gavn af", siger hun og fortæller, at hun også er glad for at bruge programmet Quizlet.

Sproglærer: Sådan får jeg eleverne til at snakke sammen - hver for sig 

Faglig opdeling er en succes

Når hun afleverer skriftlige opgaver tilbage til eleverne, er det individuelt, hvad hun har haft fokus på, alt efter hvilke faglige udfordringer eleven har.

"Ved de meget svage elever, har jeg eksempelvis fokus på ordstilling og kongruens. Så sætter jeg streger under de steder og skriver 'o' for ordstilling og 'k' for kongruens, og så skal de selv rette det. Med de elever, der har styr på det, har jeg et andet fokus. Der er altid kun ét eller fokuspunkt. Når de får en stil tilbage, bruger vi en time på at rette deres fejl, og så får de lov at aflevere den tilbage. Så det er en proces".

Engelskvejleder: Det kan være en ensom tjans at være vejleder i engelsk

Sara Mols Græsborg oplever, at den faglige opdeling af eleverne er en succes.

"Vi spørger eleverne efter hvert år, hvad de synes om at være inddelt efter niveau. Her svarer de altid, at de har været meget begejstrede. Udfordringen er selvfølgelig, at der også kan være brug for nogle dygtige elever, der kan trække de andre op", siger hun og fortsætter:

"Men jeg har elever på mit hold, der godt kan lave 7, men de har været nogle af dem, der aldrig har sagt noget i klassen. De sidder så på mit hold af pædagogiske årsager for at øve sig i at turde sige noget. De får så pludselig oplevelsen at være de bedste, og de elever plejer typisk at rykke sig rigtig meget. De har måske fået 02 i folkeskolen, men så kommer de herfra med 10-taller, fordi de pludselig får en stor succesoplevelse. Det kan jeg ikke tage hele æren for. Jeg tror, at det handler om, at de lige pludselig tør, og det betyder bare så meget for deres læring".