Fra august 2023 kan elever i udskolingen få lov til at læse, skrive og tale meget mere engelsk.

I et nyt lovforslag fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skal landets folkeskoler nemlig havde mulighed for at oprette internationale linjer i 7., 8. og 9. klasse.

Med en international linje må op til halvdelen af undervisningen foregå på engelsk. Resten af tiden skal der stadig undervises på dansk.

Der står også i lovforslaget, at undervisningen på engelsk primært skal ske i de naturvidenskabelige fag.

Lovforslaget bygger på et forsøg, hvor skoler siden skoleåret 2014/15 har haft mulighed for at oprette en international linje. I evalueringen af forsøget står der, at mange af de deltagende skoler har udtrykt ønske om at forsætte efter forsøgets afslutning i 2023.

”Skolerne oplever bl.a., at en international udskolingslinje kan være med til at modvirke frafald og øge søgningen til skolen. Evalueringen sandsynliggør også, at elevernes engelskkundskaber og trivsel påvirkes i en positiv retning af deltagelse i forsøget”.

Godt at slippe for papirarbejdet

En af de skoler, der har været med i forsøget, er Parkskolen i Struer. Skolen er dog lidt særlig, da Parkskolen allerede i 2008 ansøgte og fik lov til at oprette en international linje.

I starten mindede Parkskolens internationale linje om det, der er lagt op til i forslaget: Matematik og naturfag blev undervist på engelsk, mens resten foregik på dansk.

Det har dog ændret sig nu, så eleverne både kan blive undervist i dansk og engelsk i alle fag. I stedet har Parkskolen valgt at have et globalt udsyn.

Det betyder, at eleverne blandt andet samarbejder digitalt med klasser fra andre lande, og at de kommer på udveksling og bor i en uge hos en værtsfamilie i et europæisk land. I år skal eleverne til Barcelona, hvor Parkskolen har et samarbejde med en international skole.

Skolens mellemleder René Stefansen ser det som en fordel, at Parkskolen kan tilbyde noget nyt og lidt anderledes, når eleverne starter i udskolingen.

”Sådan noget er med til at motivere eleverne og give dem udsyn og mod”, siger han.

I alt har Parkskolen haft en international udskolingslinje i hele 14 år. René Stefansen har været med i ti af årene. Fordi skolen ikke har haft mulighed for at gøre linjen permanent, har Parkskolen cirka hvert tredje år skulle søge om tilladelse til at forsætte med linjen.

Derfor er han glad for at høre om udsigterne til, at de internationale udskolingslinjer kan få lov til at blive permanente på skolerne.

”Det ville da være dejligt ikke at have den arbejdsopgave længere. Desuden tror jeg også, at det vil få flere skoler til at springe på og være med”, siger han.

Fedt at kunne gå i dybden i engelsk

Charlotte Korr Thorgaard er lærer på Parkskolen og underviser på den internationale linje i blandt andet matematik og engelsk. Hun kan mærke, at linjen er et tilvalg for eleverne, fortæller hun.

”Det er helt vildt fedt. Ofte er det jo elever, der måske har kedet sig lidt i skolen og gerne vil udfordres, der vælger en international linje. De vil gerne nørde med tingene og derfor kan vi ofte gå lidt mere i dybden i undervisningen”.

Det betyder også, at Charlotte Korr Thorgaard kan finde sværere materialer til eleverne i udskolingslinjen.

”Jeg starter samme sted med grammatikken i engelsk på 7. årgang. Men i den internationale klasse kommer vi hurtigere videre til det næste emne. De er gode til at arbejde selvstændigt, og jeg skal ofte lede efter fejl, eller noget der kan gøres bedre i deres opgaver”.

Ud over at engelsk er et tilvalg for eleverne, får de også meget mere undervisning på engelsk. I matematik har Charlotte Korr Thorgaard valgt at bruge engelske undervisningsmaterialer. Hun taler også engelsk, når hun gennemgår matematikopgaverne.

”De bliver virkelig dygtige til engelsk og får en masse fagudtryk, som man ellers ikke ville lære. Også selvom eleverne gerne må svare mig og diskutere opgaverne sammen på dansk”, siger hun.

Generelt oplever Charlotte Korr Thorsgaard, at de fleste elever er rigtig glade for at være en del af den internationale linje.

”Der er en gang imellem nogen, der finder ud af, at var en for stor en mundfuld og er rigeligt svært, men det er ikke mange. De fleste er rigtig glade for det og fungerer rigtig godt socialt”, siger hun.

”Jeg synes, også det er fedt som lærer. Jeg kan godt lide at vise andre, hvad vi arbejder med i klasserne. Både kollegaer og andre, der kunne være interesseret”.