Prisnomineret: Med SkoleGPT kan du udvikle og træne dine elevers skriftlige kompetencer

Selvom det er ulovligt for eleverne at bruge ChatGPT i skolen blandt andet på grund af dataindsamling, gør de det alligevel. 

Det skriver Anton Tinghøj Honoré og Jacob Stochholm Wæhrens i deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus, Via University College. Projektet er nomineret som et ud af otte til særprisen ”Sprog i skolen”. 

På trods af udfordringer med både GDPR-regler og den store risiko for snyd ved hjælp af ChatGPT og andre former for kunstig intelligens, oplever Anton Honoré og Jacob Wæhrens, at mange elever bruger både ChatGPT og andre chatbots til deres arbejde i faget engelsk. Særligt til det skriftlige arbejde, hvor de ser det som et godt hjælpemiddel. 

Det gjorde dem nysgerrige efter at undersøge, om chatbots har potentiale til at styrke elevers skriftlige fremstilling i engelskfaget. Da man ikke må benytte ChatGPT i folkeskolen, fandt de et alternativ i form af SkoleGPT, der er udviklet til skolebrug. 

”Kan SkoleGPT bruges til at udvikle elevernes skriftlige kompetencer i engelskfaget? Og i så fald i hvilket omfang og hvordan”, spørger Anton Honoré og Jacob Wæhrens derfor i problemformuleringen.

Skrivning af gyserhistorie 

SkoleGPT er en chatbot, der er udviklet af Future Classroom og Center For Undervisningsmidler ved Københavns Professionshøjskole som et mere sikkert alternativ end de store chatbots, skriver de. 

Da SkoleGPT ikke gemmer og monitorerer brugerens data, kommer man ikke i kambolage med GDPR-reglerne, og ifølge Anton Honoré og Jacob Wæhrens er SkoleGPT på nuværende tidspunkt det bedste bud på en chatbot til undervisningen. Dog er den ikke lige så kraftig og skarp som for eksempel ChatGPT. 

Empirien har Anton Honoré og Jacob Wæhrens fra elevinterview og et undervisningsforløb i 8. klasse. Her underviste de seks elever i 8. klasse i tre engelsklektioner om gysergenren, hvorefter eleverne fik 60 minutter til at skrive deres gyserhistorie. 

De havde valgt netop gysergenren, fordi den har nogle tydelige genretræk og diskurser, der gør det nemmere at vurdere, om SkoleGPT kan udvikle elevernes skriftlige kompetencer.

Indsamling af chathistorik 

Eleverne blev delt i to hold med tre på hver. Det ene hold brugte SkoleGPT som hjælpemiddel til at skrive gyserhistorien, mens det andet hold brugte de sædvanlige hjælpemidler som ordbøger, Google Translate og stavekontrol. 

Til arbejdet med SkoleGPT havde Anton Honoré og Jacob Wæhrens lavet følgende prompt på SkoleGPT: 

”Du er en engelsklærer i en 8. klasse. Du er en hjælpsom og venlig lærer. Du skal hjælpe eleverne med at skrive en gyserhistorie. Bliver du spurgt på dansk, skal du svare på dansk, og bliver du spurgt på engelsk, skal du svare på engelsk. Kan du ikke give eleverne svar på dansk eller engelsk, skal du i stedet bede om en omformulering. Du må ikke skrive historien for eleverne”. 

Efter at eleverne havde skrevet deres gyserhistorie, indsamlede Anton Honoré og Jacob Wæhrens både de færdige gyserhistorier og chathistorikken med SkoleGPT. Derefter talte de med eleverne om oplevelser og erfaringer fra skriveprocessen. 

Snyd eller hensigtsmæssig brug 

Anton Honoré og Jacob Wæhrens opstiller syv potentialer og fem udfordringer i forhold til, at eleverne bruger SkoleGPT til at udvikle deres skriftlige kompetencer. 

Blandt potentialerne nævner de både skoleGPT som en skrivemakker, idégenerator og opslagsværk. Blandt udfordringerne nævner de blandt andet vanskeligheden ved at skelne mellem hensigtsmæssig brug og snyd. 

De henviser til anbefalingerne fra den 24. april i år fra Ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler. I gruppens anbefalinger står der, ”at skolernes ledelse og lærere skal indtænke digitale hjælpemidler i den daglige undervisning, hvor det giver merværdi for elevernes læring”. 

Fire anbefalinger 

Med udgangspunkt i deres analyse og overvejelser giver Anton Honoré og Jacob Wæhrens derfor fire anbefalinger til, hvordan engelsklærere kan bruge SkoleGPT til at udvikle elevernes skriftlige kompetence:
1. Chathistorikken bør være en del af elevernes opgavebesvarelser og være udgangspunkt for en evaluering.
2. SkoleGPT skal fungere som et funktionelt læremiddel, der kan stilladsere eleverne i deres skriveprocesser og give mulighed for fordybelse, kreativitet, læring og selvstændighed. Det må ikke blot være et hjælpemiddel.
3. Eleverne skal trænes og undervises i ’prompting competence’ for at styrke deres færdigheder i at kommunikere med og benytte SkoleGPT.
4. Der skal udvikles tydelige retningslinjer for, hvornår og hvordan eleverne må benytte SkoleGPT i deres skriftlige opgaver. 

Potentialer og udfordringer 

Anton Honoré og Jacob Wæhrens konkluderer, at ”der er både potentialer og udfordringer ved brug af SkoleGPT til udvikling af skriftlige kompetencer.” 

I forhold til potentialer kan SkoleGPT ”stilladsere en skriveproces, der afspejler the teaching and learning cycle, agere en skrivemakker, hvor tekst kan forhandles og udvikles, være et opslagsværk og eksponere eleverne for korrekt engelsk sprog, der potentielt kan styrke sprogtilegnelsen og træne elevernes analytiske læsning samt tekstforståelse”, konkluderer de.

Udfordringerne handler blandt andet om, ”at SkoleGPT kan give forkerte oversættelser, at ukritisk brug af SkoleGPT’s output kan være problematisk for en teksts kohæsion og kohærens”, og ”at SkoleGPT kan genere store mængder tekst, hvilket kan gøre analytisk læsning uoverskueligt”. 

”I vores overvejelser om læring i samarbejde med SkoleGPT kom vi frem til, at kommunikation med en chatbot ikke kan erstatte den læring, der opstår i en sociokulturel kontekst, men man kan udvikle og træne skriftlige kompetencer, som øger ens kommunikative kompetence,” skriver Anton Tinghøj Honoré og Jacob Stochholm Wæhrens i konklusionen. 

Hvem af de nominerede, der modtager særprisen ”Sprog i skolen”, afsløres fredag den 15. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København.