»What is a quadrilateral?«

Stilhed. En elev rækker hånden i vejret og prøver svaret »kvadrat«. Matematiklæreren er ikke helt tilfreds, så han venter på et bedre bud.

»Rektangel?« spørger en anden.

»No. It's actually anything with four sides«. En firkant.

På Købmagergades Skole i Fredericia er Jonathan James Cummins i fuld gang med at undervise 7.i. Klassen er en del af skolens internationale linje. Her foregår undervisningen i matematik og naturfag på engelsk, og derfor bliver regnestykker ikke skrevet ned på dansk i de ternede kladdehæfter, men på engelsk.

Der er ingen optagelseskrav til den særlige linje. Men det bliver gjort meget klart for elever, som vil gå i i-klassen, at de skal være personligt motiverede for at modtage en del af undervisningen på engelsk og yde en ekstra indsats.

Til at varetage undervisningen i naturfagene har skolen to britiske lærere ansat. Jonathan Cummins og Kelly Draper. Begge med en engelsk secondary-læreruddannelse, som gør dem i stand til at undervise elever helt op til 18-års-alderen.

Planerne om linjen dukkede op i 2001, hvor den daværende borgmester Uffe Steiner Jensen foreslog at placere den på Købmagergades Skole. Her eksisterede der i forvejen en multikulturel profil, da andelen af tosprogede elever på skolen var den største i Fredericia Kommune. Ud af kommunens 15 skoler har fire af skolerne i dag internationale linjer. En i hvert skoledistrikt. Købmagergades Skole blev den første og har siden skoleåret 2005/2006 haft en international klasse på hvert trin fra 7. til 9. - de såkaldte i-klasser.

Den internationale linje blev oprettet, fordi byrådet i Fredericia mente, at samfundet havde krav på mere internationalt samarbejde og på flere tiltag i forhold til globaliseringen - et forsøg på at ruste byen og dens indbyggere som aktører i det globaliserede samfund med en samhandel, hvor enheden sjældent er danske kroner.

I 7.i deler Jonathan Cummins dollarsedler ud til eleverne, som de gruppevis kan støtte sig til, når der om lidt skal regnes.

»Hvorfor er det ikk ... øhhh . why is it not real money?« spørger en pige. Jonathan Cummins forklarer på engelsk, at de kopierede sedler er lige så gode til dagens matematiske formål: Forholdstal. På engelsk ratio. Når en af eleverne i klassen ikke forstår et begreb, er Jonathan Cummins hurtig til at omformulere sine sætninger og ændre ordvalg. Shares bliver hurtigt til bits og bagefter piles, hvis forståelsen stadig udebliver.

Jonathan Cummins stiller et regnestykke op og spørger ud i klassen, hvor mange penge Anders får.

»Sixty-three«, svarer en pige på forreste række.

»Sixty-three? No, Danes always get the numbers backwards, it's thirty-six«, svarer Jonathan Cummins og smiler venligt.

Fredericia Byråd smiler også, for her bakker man nemlig fuldt og helt op om den internationale linje.

»Det er også et godt koncept, og det lyder utrolig smart, men i virkeligheden er det jo såre simpelt«, siger skoleleder Klaus Hegnby. Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at eleverne får noget særligt ud af at gå i den internationale klasse.

»De bliver gode til at reflektere, fordi eleverne får en engelsk verden at kunne sammenholde deres danske med, og så bliver bundniveauet i klassen løftet. Jeg har endnu ikke fået øje på nogen negative konsekvenser, men det er vigtigt for mig at understrege, at elevernes engelskfaglige kompetencer skal forblive et middel og ikke må ende som et mål«.

Mathias Hänel går i 7.i. Han har også svært ved at finde de negative sider, men synes nogle gange, at det kan være svært, når der mangler et engelsk ord i forrådet. Til gengæld ser han også netop det større ordforråd som den største styrke ved linjen.

»Jeg valgte i-linjen, fordi jeg gerne ville prøve noget nyt. Få flere udfordringer. Jeg kan mærke, at mine klassekammerater virkelig vil den her linje. Og selvom der er flere lektier, har vi en rigtig god indstilling til tingene«.

Klassekammeraten Emma Emilie Honore har nogle gange svært ved at forstå de engelske lærere.

»De taler jo på deres modersmål, og derfor kan det komme til at gå meget hurtigt. Men jeg tror, vi lærer mere på i-linjen«, siger hun.

Tid til gætteleg. Jonathan Cummins tager tre af de falske dollarsedler og skriver et ord på hver af dem. Eleverne skiftes til at stille et spørgsmål for at gætte ordene, inden timen slutter.

De skynder på hinanden. Ordene skal gættes så hurtigt som muligt, så de kan få deres frikvarter før tid.

»This is for practicing your English, not getting an early break«, forklarer Jonathan Cummins eleverne. Men det er der ikke rigtigt nogen, der noterer sig.

Da sidste ord er gættet, udbryder Jonathan Cummins et højt »Breaktime«, og frem skyller straks dansk småsludder blandt eleverne. Det er Jonathans Cummins' ottende år på Købmagergades Skole, og før han kom til skolen i Fredericia, var han lærer i England. Han mener, de to landes måder at drive grundskoler på er meget forskellige.

»Den største forskel findes i forholdet mellem elever og lærer. I Danmark er jeg John. I England mr. Cummins. Du får et personligt forhold til eleverne, eksempelvis har nogle af mine tidligere elever lige tilføjet mig på Facebook. Det er en god ting. Men det tog noget tid for mig at komme over, hvor mærkeligt jeg synes, det var. Nogle engelske elever føler, det er dem mod os. Men når atmosfæren er venlig, så er det nemmere at nå det fælles mål, der består i, at eleverne får en god afgangseksamen«. Jonathan Cummins har mange rosende ord tilovers for den danske folkeskole, men han mener bestemt også, at den kan lære noget af sin engelske kollega.

»I England er eksamensresultater altid vigtige. I Danmark har eleverne som regel sikret sig deres plads på gymnasiet, før de går til afgangsprøverne, og derfor kan det være svært at motivere en del af eleverne. Men vi skal stadig huske, at resultaterne ikke må blive en besættelse«.

Jonathan Cummins ser planlægning og faglighed som de store styrker i den engelske skole. Han savner en fælles plan, som alle lærere arbejder efter:

»Så har vi konkrete mål og kan holde os orienterede om, hvor langt vi er nået«. |