Der bliver brugt for meget tid på grammatik og skriftlighed i tysk-, fransk-, og engelskundervisningen.

Det mener næsten 1.000 grundskole- og gymnasieelever, der har fortalt om deres oplevelse af undervisningen i sprogfagene til det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF).

”Eleverne vil gerne lære fremmedsprog. De ser det som en vigtig kompetence at kunne kommunikere med og forstå folk fra andre lande”, siger centerleder for NCFF Vest Hanne Wacher Kjærgaard.

Men i takt med at eleverne bliver ældre, mister mange motivationen og interessen for fremmedsprogsfagene.

Det skyldes, at eleverne ikke længere kan se sammenhængen mellem den undervisning, de får i skolen og de kompetencer, de oplever som relevante ude i virkeligheden, supplerer centerleder for NCFF Øst Mette Skovgaard Andersen.

Der bliver slået for hårdt ned på fejl

Eleverne fortæller, at de oplever, at læsning af tekster, skriftlige opgaver og især grammatik fylder rigtig meget i fremmedsprogsundervisningen. Mange føler også, at der bliver slået for hårdt ned på sproglige fejl, når de skal sige noget i timerne. Det gør undervisningen demotiverende og kedelig, siger eleverne.

”Når vi taler med eleverne, efterlyser de faktisk den slags undervisning, der er beskrevet i sprogfagenes styredokumenter. De ønsker en mere kommunikativ undervisning og et større fokus på problemløsningsopgaver, såkaldte tasks”, siger Mette Skovgaard Andersen. 

Gymnasielærere genkender ikke billedet

Siden analysen blev udgivet i efteråret, har den skabt debat blandt sproglærere. Blandt andet har Helene Caprani fra Gymnasieskolernes Lærerforening udtalt, at hun ikke kan genkende elevernes beskrivelser.

”Alle de sproglærere, som jeg er i kontakt med, har fokus på kommunikativ sprogundervisning. Det fylder også meget i de fagdidaktiske kurser”, siger hun til Gymnasieskolen.

Centerleder Mette Skovgaard Andersen understreger, at analysen ikke fortæller noget om lærernes fokus og prioritering af kommunikation og mundtlighed i undervisning.

”Vores analyse kigger udelukkende på, hvad eleverne oplever. Vi kan derfor ikke sige noget om, hvad der rent faktisk sker ude i klasseværelserne. Derfor kan den enkelte lærer sagtens have andre opfattelser af, hvad der foregår”.

Alligevel kan det være væsentligt for lærere og skoleledere at kigge nærmere på analysen, mener hun.

”For der er tydeligvis forskel på, hvordan eleverne og lærere oplever undervisningen”.

Tal med eleverne om, hvordan de lærer sprog

For at fjerne skellet mellem, hvad eleverne oplever, og hvad lærerne gerne vil have dem til at opleve, kan lærerne med fordel tale mere om, hvorfor fremmedsprogsundervisningen er tilrettelagt, som den er.

”Noget tyder på, at eleverne ved for lidt om, hvordan man lærer et sprog”, siger Mette Skovgaard Andersen

”Et klassisk eksempel er, at eleverne tror, de skal være lige så dygtige til tysk og fransk, som de er til engelsk. Her kan det være godt at minde dem om, at de ikke har lært engelsk ved et trylleslag. De er blevet gode til engelsk, fordi de har brugt rigtig meget tid på at læse, lytte og skrive engelsk i fritiden”.

Man kunne også med fordel kigge på læreplanerne. Det er nemlig kun i faget engelsk, at der står, at eleverne skal lære om sprogtilegnelsesstrategier, fortæller Hanne Wacher Kjærgaard.

”Det placerer et stort ansvar hos engelsklærerne, at det kun er i deres fag, at eleverne skal få en forståelse for, hvordan man lærer sprog. Det ville være oplagt, at det også var en del af læreplanerne i tysk og fransk”.

Samtidig viser en kortlægning af fremmedsprogene i uddannelsessektoren, at en tredjedel af engelsklærerne i folkeskolen ikke er linjefagsuddannede.

”Det er ret problematisk, hvis eleverne ikke har en uddannet sprogfagslærer i det ene fag, hvor sprogtilegnelse er nævnt”, siger Hanne Wacher Kjærgaard. 

Sprogfagene bør have bedre rammer

Centerlederne understreger, at lærerne ikke er alene om at skulle løfte elevernes motivation.

I elevernes beskrivelser er der nemlig meget, der peger på, at det også er strukturerne omkring sprogfagsundervisningen, der gør forholdene svære.

”Eleverne fortæller blandt andet, at der ofte er vikarer i fremmedsprogsundervisningen. Det er også tit, at de omtaler, at undervisningen bliver aflyst”, siger Mette Skovgaard Andersen.

”De beskriver også, at tysk og fransk typisk ender med at ligge i de sene eftermiddagstimer, og at det skaber utryghed, at undervisningen nogle steder foregår på blandede hold”.

Den type udfordringer er en opgave for skoleledelsen, mener Mette Skovgaard Andersen.

”Det er dem, der skal sørge for, at sprogfagene har en lige så høj prioritering som de andre fag. Faktisk fylder sprogfagene tilsammen en betragtelig del af elevernes skoletid”.