Som Københavns Kommunes Internationale Sprogprofilskole har Randersgade Skole haft obligatorisk undervisning i tysk og fransk fra 5. klasse siden 2009. Fra januar 2012 har skolen samarbejdet med forskere fra professionshøjskolen UCC oguniversitetet RUC, og de er nu klar til at præsentere de første resultater og anbefalinger om den tidlige sprogstart, der med den nye skolereform bliver hverdag efter sommerferien (se faktaboks).

En af anbefalingerne er, at de stadig forholdsvis få timer, der er til sprogfagene, i løbet af et skoleforløb bliver brugt til undervisning med klare mål, der også er tydelige for eleverne. Den anbefaling bygger på en tendens, forskerne har kunne observere i sprogundervisningen af de yngre elever på Randersgade Skole.

"Der er generelt meget fokus hos lærerne på, at man i de mindre klasser skal lege sig til sproget", siger Petra Daryai-Hansen, adjunkt på Institut for Kultur og Identitet ved RUC.

"Og det må man hjertens gerne! Men der skal være tydelige læringsmål med legen", supplerer Annette Søndergaard Gregersen, lektor i fransk ved UCC.

Kreativ leg med egne læremidler

På Randersgade Skole har forskerne kunne observere, at der i lægges vægt på mundtlige kommunikative færdigheder og begyndende skriftlighed. I mangel af alderssvarende læremidler, har lærerne selv måtte 'opfinde' dem.

"Det har været noget med at være kreativ, gå på nettet, tegne og skrive noget selv og skabe vores egne materialer", siger tysklærer Selma Mesic.

Fokus i undervisningen har været på at skabe sproglig nysgerrighed hos eleverne via emner, de kender fra deres hverdag.

"Vi har lavet forløb på fire lektioner, hvor vi har snakket måneder, ugedage, hobbyer. Det har handlet om at skabe brugbar sproglig viden ved at tale om det og lege lidt med det", fortæller Selma Mesic.

"Bare de kan sige nogle ting om de her emner, så er det fint. Der har primært været fokus på sproglighed og glæde". 

Hvis man går for hurtigt til værks, dræber man den naturlige nysgerrighed eleverne har ved at lære nyt, som eleverne ellers har i 5. klasse, men som typisk reduceres når puberteten rammer i 7. klasse, og derfor må kasserollebøjningerne komme senere, mener Selma Mesic.

"I 5. klasse har jeg overordnet forklaret kasus, men sagt, at vi går i dybden med det senere. Går man i dybden for tidligt, fratager man dem glæden ved at lære et sprog at kende. Den begejstring hænger ved, når man så skruer op for sværhedsgraden i 7. klasse", siger hun.

Få hele sprogligheden med

Petra Daryai-Hansen og Annette Søndergaard Gregersen er enige i, at hardcore grammatik gerne må gemmes til senere klassetrin, men de ser gerne, at lærerne, selv uden læremidler, gør mere ud af at formulere klare læringsmål for alle sproglige færdigheder, tænke i progression og overveje overgangsproblematikker fra et skoletrin til det næste.

"Der skal arbejdes med alle de sproglige færdigheder, fluency (flydende tale, red.), sproglig præcision og korrekthed", siger Annette Søndergaard Gregersen, som tilføjer, at forskning peger på, at motivation ikke kun skabes gennem leg men også glæde ved personlige læringsresultater. Legende aktiviteter, der skaber selvtillid, må derfor gerne suppleres af undervisning med fokus på fluency og accuracy.

Udfordret af manglende læremidler

"Det er det, vi i samarbejde med lærerne gerne vil give nogle bud på, hvordan man kan gøre i praksis", siger fransklektoren.

Derfor anbefaler forskerne, at man tager udgangspunkt i Den Europæiske Sprogportfolio, som er udviklet af Europarådet.

Den består af en samlemappe i tre dele: en sprogbiografi, et sprogpas og et dossier.

I sprogbiografien svarer eleverne på spørgsmål som: Hvilke sprog og kulturer kender jeg?, Hvorfor vil jeg lære et sprog? og hvordan har jeg lært andre sprog?

Sprogpasset er et evalueringsværktøj, som bruges til at opsamle hvilke sproglige kompetencer, eleverne mener at have erhvervet sig.

I dossieret kan eleverne samle souvenirs og produkter, der ikke har direkte relation til de temaer, der bliver taget op i undervisningen.

Med de tre elementer kan man sikre sig, at sprogundervisningen af de mindste ikke bare bliver enkeltstående lektioner af sproglig leg over et emne, mener Petra Daryai-Hansen.

"Det handler om den grundlæggende før-imens-efter model, så lektionerne ikke bare bliver løsrevne elementer, men man bliver bevidst om, hvilke sprogkompetencer eleverne kommer med, og hvilke der skal udvikles og hvordan", siger hun.

At forlagene kommer med læremidler til tidlig sprogstart inden det nye skoleår, tror Petra Daryai-Hansen ikke, man skal hænge sin hat på.

"Det bliver spændende at se, hvad det er for bøger, der kommer, og om skolerne har råd til at anskaffe dem. Men det er så begrænset hvad skolerne har af resurser til at anskaffe læremidler, og sprogfagene har ikke altid højest prioritet", siger hun. Heller ikke de nye Fælles Mål, der kommer til juni og for første gang definerer, hvad læringsmålene for engelsk i 1. klasse og tysk/fransk i 5. og 6. klasse er, tror forskeren på er nok.

"Jeg håber der kommer gode Fælles Mål og gode læremidler, men det er stadig et åbent spørgsmål, hvad den enkelte lærer gør i den enkelte time, hvis der ikke er læremidler at tage udgangspunkt i", siger hun.

Forlag: 'Reform-læremidlerne' er på vej

Spændt på Fælles Mål

På Randersgade Skole glæder Selma Masic sig til, at der kommer læremidler, og så er hun spændt på at se de nye Fælles Mål, hun fra næste skoleår får at bygge undervisningen på.

"Jeg er bange for, at de kommer til at begrænse en lidt. Jeg kan godt lide selv at vælge", siger hun.

Hun er dog ikke i tvivl om, at den tidlige sprogstart er en gevinst for eleverne.

"Vi har haft stor glæde af det. Børnene kan godt lide det, og i 5. klasse synes de jo, at alt er spændende. Når de så skal vælge i 7. klasse, vælger de ud fra gode erfaringer - ikke ud fra hvad mor og far har haft i skolen".

Læs mere om forskningsprojektet i tidlig sprogstart ved at følge linket til højre for artiklen.