Især indsatsen i tysk kræver en ekstra indsats, siger Sproglærerforeningen, der undrer sig over, at regeringen med sit udspil ikke taler om dobbeltkompetencer, når eksempelvis kommende ingeniører også kan beherske tysk. På dette arkivfoto bygger elever fra Sejs Skole huse.
foto: Jeppe Pedersen
Sprogstrategi: Eleverne skal være gode til andre sprog end engelsk
HILFE: Vil man være ingeniør med stærke dobbeltkompetencer, skal færdighederne i tysk være langt bedre. Fransk og spansk skal også fremmes i grundskolen. Danmark får et todelt nationalt sprogcenter, og regeringen bevilger over fem år 100 millioner kroner til bedre sprog. Sproglærerforeningens formand er tilfreds, men ønsker en styrkelse af svage elever i engelsk.
Sprogindsatsen
I løbet af de næste fem år tages fem initiativer til ensprogindsats:
Der afsættes 99 millioner kroner til et nationalt center forfremmedsprog, der forankres på begge sider af Storebælt.
Kommunerne og uddannelsesinstitutionerne opfordres til atudarbejde lokale sprogstrategier.
Der etableres et femårigt friuddannelsesforsøg forlæreruddannelsernes fremmedsprogsfag og universiteternessproguddannelser.
Der afsættes en million kroner til en overbygningsuddannelse ikonferencetolkning med henblik på at uddanne tolke til danskevirksomheder og EU-institutionerne.
Der etableres en følgegruppe, der årligt skal gøre status overudviklingen inden for sprogområdet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsætter en kortlægningaf eksisterende voksen- og efteruddannelsesmuligheder inden forfremmedsprog.
Der etableres et småfagsråd, der skal nytænke den eksisterendesmåfagsordning, som giver tilskud til små humanistiske fag, dervaretager en national interesse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Selv om gabet mellem danske folkeskoleelever, der er rigtig dygtige til engelsk, og de, der kan sproget ringe, er voksende, fokuserer udrulningen af den nationale sprogstrategi i højere grad på andre sprog end engelsk, så nu skal der satses mere på tysk og fransk og spansk i folkeskolen.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, Venstre, og undervisningsminister Merete Riisager, Liberal Alliance, vil med regeringens udspil opprioritere tysk og fransk som sprogfag i folkeskolen og på længere sigt også spansk. Derfor får Danmark et nationalt sprogcenter beliggende på både på Aarhus Universitet og Københavns Universitet, og regeringen afsætter nu 100 millioner kroner over de næste fem år til en forstærket indsats.
"Det handler om, at vi skal have lagt en solid bund, så vi finder ud af, hvordan vi bedst muligt får forbedret sprogkundskaberne i Danmark. Vi skal have bedre undervisere, og vi skal have spredt interessen for at lære sprog", siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i dag til DR's Radioavisen.
Sprogstrategien har været længe undervejs, og dansk erhvervsliv har længe konkret efterlyst ingeniører, der behersker tysk og tjenere, der kan fransk.
National Sprogstrategi syltes - Uhyggelig weekendlæsning
Sproglærerforeningen: Glem ikke engelsk
Formanden for sproglærerforeningen, Rita Mogensen, finder det positivt, at sprogstrategien nu kommer, for også Sproglærerforeningen har ventet på den side begyndelsen af året.
"Det er også positivt, at vi får et nationalt sprogcenter, det er vi glade for i Sproglærerforeningen. Det er dog ikke som i Norge, hvor centeret ligger samlet ét sted. Men jeg er spændt på, hvad det kan have af betydning, at centeret skal ligge både i Aarhus og København", siger Rita Mogensen til folkeskolen.dk.
Men Sproglærerforenings formand er ikke enig i, at danskerne udgør nation, hvor alle er rigtige dygtige til engelsk.
"Der er en tryk 16-effekt. Det er ikke alle unge danskere, der er gode til at tale engelsk. Der er stor gruppe, der er rigtig dygtige til engelsk, så er der dem i midten, og så er der en gruppe, der har store udfordringer med at lære engelsk", siger Rita Mogensen.
"Vi synes, de elever, der har så svært ved at lære engelsk, skal have hjælp. For ellers bliver de virkelig hægtet af", siger Rita Mogensen, der også er censor i engelsk på læreruddanelsen. Ifølge strategien skal uddannelsen klæde lærerne bedre på til at undervise.
Rita Mogensen gør opmærksom på, at fremmedsprog generelt er nedprioriteret.
"Den seneste ændring af læreruddannelsen har betydet , at de studerende får mindre undervisning i fremmedsprog. For eksempel har man i engelsk skåret ned, så de studerende kun skal have undervisning svarende til 40 ECTS-point, hvor de tidligere skulle ligge på 72 ECTS-point", forklarer Rita Mogensen.
Alle elever skal som følge af folkeskolereformen med virkning fra 2014 have to fremmesprog, og hun er enig i, at det er en god idé at forstærke indsatsen i tysk og fransk.
"Især i tysk er der jo brug for en indsats. Det kan vi se på afgangsprøverne, her ligger tysk lavere end fransk", siger Rita Mogensen.
På sigt skal eleverne have tilbudt flere hovedsprog. I folkeskolen gælder det eksempelvis spansk
"Jeg har hæftet mig ved, at spansk også på sigt skal ind i grundskolen. Man begik jo en fejl, da man lavede gymnasiereformen, hvor man skrev, at der skulle være fortsætterspansk i gymnasiet, men det findes jo ikke folkeskolen, derfor er man nødt til at indføre det nu i folkeskolen, og det er en god idé" siger Rita Mogensen. Frem til 2021 er der iøvrigt et forsøg med spansk i folkeskolen.
Forlænget frist til tre-årigt forsøg med spansk
"I Sverige kan man få spansk 6. klasse, og her er der flere elever der vælger spansk frem for tysk", siger Rita Mogensen, der fremhæver at man med ved at være dygtig til et fremmedsprog ud over sit kernefag bliver udstyret med dobbeltkompetencer.
Chokerende få skoler udbyder fransk
Riisager: Vi skal tale sprogene op
Undervisningsminister Merete Riisager, Liberal Alliance siger, at sprogstrategien går på tværs af alle uddannelsesniveauerne.
"Motivationen for at lære sprog og en bedre sprogundervisning følger den enkelte elev både i grundskolen, gennem ungdomsuddannelserne og videre derefter", siger Merete Riisager ifølge en pressemeddelelse.
"Men en national strategi gør det ikke alene. Vi har brug for regioner og kommuners opbakning. Vi skal i fælleskab tale sprogene op, og lokalt kan man eksempelvis udarbejde egne lokale sprogstrategier".
