Tidligere underviser på læreruddannelsen bliver leder af det ene af to nye nationale sprogcentre 

Flere elever og studerende skal vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer ud over engelsk.

Sproguddannelserne skal være fagligt stærke og relevante uddannelser, der tiltrækker og fastholder de dygtigste studerende. Det gælder også sprogundervisningen på læreruddannelserne.

Sådan lyder målet for Det Nationale Center for Fremmedsprog, som åbnede den 1. september og som på tirsdag holder åbningskonference.

Centret består af to enheder, en i Østdanmark, som er placeret ved Københavns Universitet og en i Vestdanmark, som er knyttet til Aarhus Universitet.

Centret er oprettet, fordi regeringen har givet en femårig bevilling på samlet 100 millioner kroner i forbindelse med strategien for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet.

Sprogstrategi: Eleverne skal være gode til andre sprog end engelsk

Lærerne kan hente hjælp fra nyt center

Men selv om centrene er knyttet til universiteter, så er ydelserne målrettet hele uddannelsessystemet, understreger den netop tiltrådte leder på den østlige del af centret Mette Skovgaard Andersen.

"Det er meget vigtigt at sige, at det er et center, der er for hele uddannelsessystemet. De midler, vi har, skal ud at arbejde ude i skolerne - også i folkeskolerne. Vi har organisatorisk fået lov til at være på universiteterne, men vi er ikke en del af universitet".

Centret skal ikke selv stå for forskning, men formidle resultater fra forskning. Man skal også se på, hvordan man kan udvikle fagdidaktik i sprogfagene og hjælpe skoler med at fremme elevers sprogkundskaber og lyst til at lære sprog.

"Man vil kunne søge om midler til udviklingsarbejder i folkeskoler. Vi vil sætte strukturer op, så man kan få hjælp til at oprette projekter, man gerne vil gennemføre. Det kunne eksempelvis være brobygning, forsøg med andre undervisningsmetoder eller arbejde på tværs af andre fag", forklarer Mette Skovgaard Andersen.

Og hun understreger, at der også er støtte at hente til andre sprog end tysk og fransk.

"Den nationale fremmedsprogsstrategi nævner specifikt kun fransk og tysk, men det betyder ikke, at der kun er penge til de fag".

Centret vil også have fokus på sproglærerne. En af centrets indsatser vil være i samarbejde med professionshøjskolerne om at udvikle og udbyde efteruddannelsesforløb for lærere. Derudover vil centret understøtte udviklingen af lokale sprogstrategier og indsatser og være med til at opbygge samarbejde mellem institutioner kommunalt og regionalt.

Og her mener Mette Skovgaard Andersen, at der er noget at tage fat på.

"Der mangler noget koordinering i fødekæden i forhold til sproguddannelserne. Det er ikke manglende vilje, men blandt andet strukturelt. Den ene hånd ved ikke, hvad den anden laver. Der mangler et samlet blik på det. Og det er blandt andet et af de ypperste formål med centret at samle og koordinere viden om uddannelse inden for fremmedsprog, så tingene hænger bedre sammen", siger Mette Skovgaard Andersen.

Penge til at føre sprogstragi helt ud på uddannelserne

Sproglærerforeningen har været bekymret for, om der overhovedet var penge til at føre regeringens strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet ud i livet.

National sprogstrategi bekymrer Sproglærerforeningen

Men Mette Skovgaard Andersen beroliger:

"Vi er en smal organisation. Vi skal ikke bruge pengene på det organisatoriske. Pengene skal ud at arbejde på uddannelserne. Og Rom blev ikke bygget på én dag", siger hun.

På tirsdag afholder centret åbningskonference.

"Vi håber at gøre opmærksom på, at vi eksisterer. Der er ekstremt mange interessenter, når vi taler om fremmedsprog. I første omgang skal vi fortælle folk, at vi er her, og så skal vi ud og lytte til, hvad det er for nogle problemer, dem der står i sprogfagene, synes, det er".