Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Kære Mattias Tesfaye

De vilkår, lærere og andre fagprofessionelle har for at lykkes med at lave god undervisning og god trivsel for eleverne i folkeskolen, har nået et kritisk lavpunkt - så enkelt kan det siges.

Dette har store negative konsekvenser for elevernes trivsel og indlæring. Derudover synes jeg også, du skal vide, at disse vilkår i høj grad påvirker lærernes psykiske arbejdsmiljø i negativ retning.

Hverdagen i folkeskolen er præget af alt for store udfordringer med at håndtere elevernes vidt forskellige behov. 

Lærer bag nødråb: Derfor skrev jeg til Tesfaye

For eksempel får et stigende antal elever en psykisk diagnose, og desværre følger der ikke nødvendigvis hjælp og støtte med til disse elever. Derudover er der en række andre behov hos de øvrige elever, vi også skal tilgodese.

Alt for mange elever mistrives

En del elever, med eller uden diagnose, har svært ved at koncentrere sig om at lære i klassen og ville have gavn af at blive undervist på mindre hold. Dette kræver ekstra lokaler og lærere - og for en del elevers vedkommende behov for lærere med specialpædagogiske kompetencer.

Et bekymrende antal elever i skolens ældste klasser mistrives og kæmper med udfordringer som for eksempel tvivl på egne evner fagligt, lavt selvværd, præstationsangst, skolevægring og ensomhed. Disse elever forsøger vi også at tage os af i skolen, men vi har ikke resurser til at hjælpe dem alle.

En anden gruppe elever trives ikke med skolens store fokus på boglig faglighed og de høje faglige krav og ville have glæde af en mindre boglig og mere praksisnær undervisning. Dette mangler vi lovhjemmel og dernæst fysiske rammer og ekstra lærerkræfter til.

Sidst, men ikke mindst, skal de ”helt almindelige elever”, som går igennem skoleforløbet uden de store problemer, også nævnes. Denne gruppe elever skal også have lærerens opmærksomhed i forhold til trivsel og faglig udvikling. Det er bare ikke altid, der er tid til at komme godt nok rundt om dem i hverdagen, fordi andre elever kræver ekstra opmærksomhed fra læreren.

Respektløshed og uro er et stigende problem

I løbet af de seneste år er antallet af elever, der møder skolen med en negativ indstilling og som udviser respektløs og uacceptabel adfærd over for såvel kammerater som voksne, steget voldsomt. Også et stigende antal forældre anvender grænseoverskridende sprogbrug og adfærd over for lærerne. Noget, der kræver mere og mere af lærernes tid og kræfter at håndtere.

Alt i alt har vi i skolen at gøre med alt for mange og meget komplekse udfordringer, som vi ikke kan løse med de nuværende vilkår. Disse udfordringer kalder på en bred vifte af ekstra resurser og tiltag, som er en forudsætning for, at vi kan komme i mål med at højne fagligheden, inkludere det store flertal af elever og skabe god trivsel.

Tilsammen medfører alle disse udfordringer mere uro, flere konflikter, utryghed, dårligere trivsel og forringelse af den faglige indlæring for alle elever - og det gælder både for de elever, der har det svært og for dem, der ”bare” er helt almindelige elever i skolen.

Og med udsigt til, at endnu flere elever i fremtiden skal inkluderes i folkeskolen, jvf. udmeldingen fra KL’s Børn- & Unge Topmøde den 1. februar 2024, må jeg bare sige, at jeg er meget bekymret.

Der er brug for handling

Det er tvingende nødvendigt med en ambitiøs plan fra øverste politiske niveau for, hvordan folkeskolen kan få et tiltrængt løft - og de nødvendige resurser må findes og følge med ind i skolen.

Hvis det ikke sker, vil konsekvenserne være helt uoverskuelige for vores børn og unge - og jeg er også ret sikker på, at det også vil medføre, at det bliver endnu sværere at rekruttere og fastholde lærere i jobbet fremover. Der er brug for handling nu.

Jeg håber, du vil tage mine input til dig i dit arbejde med at lave nye rammer for folkeskolen, og jeg uddyber gerne mine synspunkter.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk