Inklusion

”Kvaliteten af det arbejde, man kan lave som lærer er blevet forringet, fordi vi har nogle vilkår, som er under al kritik”, siger lærer Mette Kit Kinnerup, som har skrevet et åbent brev til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye for at få ham til at handle.

Lærer bag nødråb:
Derfor skrev jeg til Tesfaye

De vilkår, som lærere skal undervise under, har nået et ”kritisk lavpunkt”, skriver lærer Mette Kit Kinnerup i et åbent brev til undervisningsministeren. Hun giver 11 konkrete råd til, hvad han kan gøre for at forbedre vilkårene.

Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag aften klikkede lærer Mette Kit Kinnerup på send-ikonet på e-mailen. Modtageren var børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), og budskabet var klart:

”Elevernes trivsel og faglige indlæring er i frit fald”. 

I mailen har hun foruden sit nødråb givet ministeren 11 råd til, hvor han kan tage fat for at løse problemerne.

Det var ikke en impulsiv handling, at Mette Kit Kinnerup kontaktede ministeren.

Det er hendes oplevelser som lærer på flere skoler gennem mere end 15 år, kollegers oplevelser og mediernes dækning af mistrivslen i skolen, forråelsen og fagligheden, som til sidst fik hende til tasterne.

”Det er vigtigt at få sagt det højt. Jeg vil i hvert fald gerne bruge min stemme og fortælle om mit perspektiv på situationen i folkeskolen. Jeg håber, det kan bidrage til, at flere lærere vil bruge deres stemme i debatten, og så håber jeg selvfølgelig, at der bliver lyttet på Christiansborg”, fortæller hun til Folkeskolen. 

Det er ikke vigtigt, hvilken skole hun er ansat på, understreger hun.

”Mit skriv er ikke adresseret til min nuværende arbejdsplads eller kommune. Det handler om kritisable strukturelle vilkår, som jeg gerne vil adressere til det øverste politiske niveau”.

Mettes 11 konkrete forslag

· at nye politiske tiltag følges op af de nødvendige resurser, rammer og vilkår på skolerne. Et eksempel på dette er begrebet mellemformer, der beskriver, hvordan vi i skolen kan inkludere flere elever, men som ikke automatisk udløser ekstra resurser til at udføre det i praksis

· forenkling og reduktion af de faglige mål i fagene

· mange flere uddannede lærere - og flere lærere med specialpædagogisk uddannelse

· at der følger resurser med til skolen, når en elev får en diagnose

· mulighed for at niveaudele eleverne i udskolingen - fx i en almen del og en erhvervsrettet del, som også skal omfatte forskellige typer af niveaudelte afgangsprøver

· bedre mulighed for at oprette mindre hold/klasser på skolen til elever med særlige behov

· forbedring af folkeskolens fysiske rammer: fx fleksible klasseværelser og ekstra rum til gruppe- og holddannelse

· mange flere to-lærer-timer, som skal bruges til både faglig undervisning og til trivselsfremmende- og specialpædagogiske indsatser

· tydelig italesættelse af, hvilke forventninger skolen har til forældre og elever

· flere og skrappere sanktionsmuligheder over for elever og forældre, der gentagne gange overtræder skolens ordensregler/grænse for almindelig god opførsel

· en debat om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at lade kommunerne stå alene med ansvaret for folkeskolens drift, hvis vi gerne vil have en folkeskole, der tilbyder alle elever i hele landet de samme vilkår

Urimelig cocktail til lærerne

Som lærer i folkeskolen observerer hun, at udviklingen går i den helt forkerte retning.

”Kvaliteten af det arbejde, man kan lave som lærer er blevet forringet, fordi vi har nogle vilkår, som er under al kritik”, siger Mette Kit Kinnerup.

”Jeg har på egen krop gennem de seneste år mærket et stigende fokus på inklusion, hvor der ikke samtidig er tilført de nødvendige resurser, kombineret med, at man vil højne fagligheden. De faglige mål er virkelig skærpet og højnet. Men de to ting er en urimelig cocktail. Det er umuligt at komme i mål med begge dele, fordi resurserne og rammerne ikke er til det”.

Det er én af grundene til, at eleverne i dag har det sværere end for ti år siden, men det er ikke kun kravene til skolen, som har ændret sig. 

”Der er sket et skred for normerne for almindelig god opførsel. Vi møder flere og flere elever i skolen, der virkelig har grænseoverskridende adfærd, som vi bøvler med”.

”Vi bruger rigtig meget tid på den slags konflikter, og i en del tilfælde kommer vi til kort og savner flere værktøjer og sanktionsmuligheder, når elever har en uacceptabel adfærd. En del af den tid, vi bruger på at løse konflikter, går ud over undervisningen og skaber uro og utryghed for andre elever”.

"Vi oplever desværre også et stigende antal forældre, som er meget kritiske over for skolen og relativt ofte oplever vi forældre, der bruger et grænseoverskridende sprog over for lærerne", lyder det fra Mette Kit Kinnerup. 

"Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at det er min oplevelse, at de fleste forældre er positive og samarbejdsvillige, hvilket er rigtig dejligt - men den anden gruppe vokser og dette giver anledning til konflikter og et svært forældresamarbejde". 

"Det er nødvendigt at sige det her højt. Vi kan ikke stå alene med disse konflikter - det kalder efter min mening på en italesættelse af forventningerne til forældre og elever i skolen højere oppe fra og dernæst på flere beføjelser til skolen i forhold til at kunne sanktionere over for den type adfærd”.

”Man bliver som lærer ked af det og frustreret over at se, at mange elever ikke får den hjælp, som man ved de har brug for. Det er både børn med diagnoser, og børn, der bare glider igennem. Men det påvirker alle. For der er mindre tid til dem, der er stille og ikke kræver så meget. De har også brug for støtte. Det er umuligt at nå paletten rundt”.

Konkrete forslag til ændringer

Hun er usikker på, om kommunerne er klædt godt nok på til at have ansvaret for skolerne. Hun er nervøs for, at vilkårene for at drive skole bliver for forskellige. Derfor henvender hun sig til Mattias Tesfaye.

”Det er svært for kommunerne at få enderne til at hænge sammen. De vil have mellemformer, men det bliver halvgjort, for pengene er ikke til det. Jeg har lyst til at slå på den store gongong og få ministeren i tale. Vi skal have en diskussion om, hvorvidt det skal påhvile den enkelte kommune at have det store ansvar, som det er for vores folkeskole”, siger hun.

Hun synes, de 11 forslag alle er vigtige for at afhjælpe det frie fald i elevernes faglighed og trivsel, men skal hun pege på de vigtigste er det:

1: at de politiske tiltag vedr. folkeskolen følges op af de nødvendige resurser. 

"Ord er ikke tilstrækkelige. Der mangler resurser som fx flere uddannede lærere i skolen, flere specialuddannede lærere, flere to-lærer-timer, bedre fysiske rammer i skolen i forhold til at kunne imødekomme alle elevers behov - samt løbende efteruddannelse af lærere". 

2: at der følger resurser med til elever med diagnoser

3: Forenkling af de faglige mål i fagene og mulighed for niveaudeling i udskolingen i en almen- og en erhvervsrettet retning.

Hun er godt klar over, at ikke alle vil være enige. Men det er hendes måde at prøve at råbe Mattias Tesfaye op. 

"Det er ikke sikkert, alle er enige med mig i alle mine løsningsforslag, men det er ikke det vigtigste for mig. Jeg vil gerne være konstruktiv og kommer med nogle bud på løsninger, som man kan være enig eller uenig i. Det er mit blik", siger hun. 

"Jeg håber, ministeren vil lytte, og at han vil række ud og spørge mange andre lærere rundt om på skolerne, for det er os, der står med det hele, og vi ved rigtig meget om, hvad der skal til for at lave god undervisning og god trivsel for eleverne".