Når man vil skabe kulturforandring, kræver det en fælles proces. Derfor er alle ansatte på Herfølge Skole i gang med fælles opkvalificering i LP-modellen, forklarer skoleleder Søren Kokholm. Kurserne begyndte for to år siden og varer i alt i tre år.

»Vi vil skabe en ny kultur om inklusion med den fælles opkvalificering. Det har givet utrolig meget at blive fælles efteruddannet. Når vi skal tackle enkelte elever eller grupper af elever, så går vi til det på den samme måde alle sammen«, siger Søren Kokholm, der har været leder på skolen i fire et halvt år.

En rundspørge, som månedsmagasinet Underviseres redaktion har foretaget blandt lærerne på skolen, viser, at langt størstedelen mener, at der er fordele ved fælles efteruddannelse. 31 lærere svarede på et kort spørgeskema, og 28 af dem mener, at der er fordele ved den fælles efteruddannelsesform. Men 20 af dem mener samtidig, at der også er ulemper. Nemlig at der er færre resurser til individuel efteruddannelse, hvor de får en fagfaglig opkvalificering.

Vi får samme baggrund, et fælles sprog og en rød tråd i vores undervisning. Vi kan udveksle erfaringer, lyder de positive meldinger fra lærerne. Men flere af dem nævner også, at nogle føler den fælles efteruddannelse som påtvunget, og det giver nogle negative udmeldinger.

»LP-kurserne dræner ikke økonomien. Det tager nogle timer, en pædagogisk dag, og så koster det 30.000 kroner for e-læring, så der er stadig råd til andre kurser imens. Vi har lærere, der bliver læsevejleder, matematikvejleder, naturvejleder og får AKT-kurser eller tager en speciallæreruddannelse samtidig«, fortæller Søren Kokholm.

Han medgiver, at der kan være en tendens til at glemme de små fag som musik og samfundsfag i kursusplanerne.

Køge Kommune har dog også kurser, som nogle lærere deltager i. Her er der tale om dansk, engelsk, historie, fysik/kemi for at højne det faglige niveau i kommunen og styrke fagteamene.

Men det er nødvendigt at gøre noget fælles på skolen for at klare inklusionen.

»LP er ikke et mirakelmiddel, men vi lærer sammen at se anderledes på tingene. Det er svært at inkludere nogle af eleverne, når det gælder adfærd. Det er let nok med elever, der har generelle indlæringsvanskeligheder, men når det gælder adfærd, er der nogle, der bliver mere og mere udadreagerende. Det må vi forholde os til«, understreger Søren Kokholm.

Herfølge Skole har fem specialklasser og et specialcenter, der er rådgivningsforum for ledere og lærere. Det er dér, man kommer med sine bekymringer, og før man gør det, skal LP-modellen være brugt som analysemodel.

»I LP taler man om at have fokus på fællesskabet og på læringsrummet. Man taler om elever i problemer. Og uanset hvilke forældre Peter har - om der er sociale problemer, eller de drikker - så skal du forholde dig til Peter i klassen, i skolen. Det flytter noget. Også når man sætter fokus på lærerens rolle. Det kan godt være svært for nogle lærere at se, at deres egen ageren kan være med til at skabe problemer«.

For enkelte lærere er det svært at se formålet med fælles efteruddannelse. »Så behøver man da ikke at tage stilling selv«, lyder et svar fra en lærer. En anden siger: »Fælles efteruddannelse er noget, ledelsen 'sælger' til os som et behov, der kan afhjælpe daglige problematikker - et vigtigt redskab. Men det er ikke et frivilligt valg, jeg har foretaget, og ikke nødvendigvis det valg, jeg ville have foretaget«.

Fra nogle af de positivt indstillede til formen lyder det, at der er kolleger, der brokker sig og er inaktive i processen.

»Der er måske fire-fem stykker, der ikke ønsker at deltage i fælles efteruddannelse. Dem taler vi med. Vi prøver at tale det positive op og lade de negative være. Der vil altid være nogle enkelte, der ikke spiller med«, siger Søren Kokholm.

»Hvis man som skole vil rykke, så kræver det fælles uddannelse«.

Han mener, at skolen generelt er blevet mere lederstyret, og at det er nødvendigt. Men man skal passe på, at skolen ikke lukker sig om sig selv. Lærerne skal også på individuelle efteruddannelseskurser indimellem, for ellers kan man komme til at mangle netværk og inspiration udefra. |

Vi vil ikke selv betale

Månedsmagasinet Undervisere har spurgt lærerne på Herfølge Skole om deres holdninger til efteruddannelse. 31 ud af 47 lærere har svaret. De er blandt andet blevet spurgt om, hvilken efteruddannelse de har fået de seneste ti år, og fordele og ulemper ved både fælles og individuel efteruddannelse.

20 lærere mener ikke, at man selv skal betale sin efteruddannelse. »Bestemt nej«, svarer flere. Kun et par stykker er villige til selv at betale, mens en større gruppe gerne vil overveje at betale en del. Omkring en tredjedel af lærerne ønsker ikke at bruge deres fritid på efteruddannelse, mens en anden tredjedel gerne vil bruge fritid. Resten siger, at det er okay delvist at bruge fritid.

Flere fremhæver, at det giver en skævvridning, hvis nogle har mulighed for selv at betale, mens andre ikke har.

»Umiddelbart nej, det er jo mit arbejde, så jeg synes, det er rimeligt at blive betalt for det«, siger én. »Det burde være en selvfølge, at vi bliver videreuddannet i vores fag. Det bliver de også på det private arbejdsmarked - men jeg bruger jo alligevel selv tid på det«, svarer en anden med en smiley og rammer dermed mange af sine kollegers svar.

»Fælles efteruddannelse betyder, at man kan løfte i flok, men ulempen er, at ikke alle er positive« Lærer på Herfølge Skole»Jeg savner en art uddannelse, som giver mig redskaber til at rumme elever og forældre med særlige behov« Lærer på Herfølge Skole»Der er altid nogen, som ikke kan se meningen i det fælles« Lærer på Herfølge Skole