"Det er et langt sejt træk".

Sådan beskriver lærer og koordinator for programmet KulturRummet Kristina Brogaard udviklingen af samarbejdet mellem musikskolen og Thisteds folkeskoler.

"En af de største forhindringer har været at få folkeskolelærere og musikskolelærere til at arbejde sammen. Musikskolelærerne er uddannet på konservatorierne og lærerne fra læreruddannelserne, og i de senere år har de to uddannelser udviklet sig mere og mere i hver deres retning. Der er mindre pædagogik i konservatoriedelen, og der er skåret ned på musikfagligheden på læreruddannelsen", siger Kristina Brogaard.

Projektet begyndte med, at musikskolen gerne så, at flere elever interesserede sig for klassiske instrumenter. Undervisningen i guitar og klaver blev hurtigt fyldt op, men der ikke var den store interesse for tværfløjte og kontrabas. Det førte til, at man i kommunen begyndte på ti-ugers-forløb, hvor hver enkelt skole fik et klassisk instrument og en til to musikskolelærere ud på skolerne. Det er endt med at være i 4. klasse, at eleverne får introduceret instrumentet. På Sjørring Skole, hvor Kristina Brogaard er lærer, er det violinen, som eleverne får lov at spille på. Hver skole får sit instrument, lige nu er der klaver, guitar, percussion, tværfløjte, klarinet, trombone, trompet, kontrabas, cello og violin med i programmet.

Da violinerne kom til Sjørring Skole, fulgte også en musikskolelærer, som kan undervise i violin.  

"I begyndelsen var der en enorm frygt for hinanden. Så kan man som lærer godt krybe lidt over til radiatoren, og tænke, at jeg er ikke særlig god til at spille klaver. Musikskolelærerne skal vænne sig til, at de skal undervise mere end to elever og tænker 'hvordan får jeg dem til at være stille?'", siger Kristina Brogaard.

Instrument-undervisning forbedrer elevers evner

Thisted Musikskole lavede for et par år siden en video om projektet på Sjørring Skole. Hør her både lærer og musikskolelærers oplevelser med projektet. 

Fælles kursusdag

Og undervejs i udviklingen af projektet er der derfor blevet meget mere fokus på samarbejdet mellem de to lærertyper. Nu er der i projektet en fælles kursusdag for musikskolelærere og folkeskolelærere, som er med til at øge samarbejdet, og også betyder, at nogle folkeskolelærere begynder at kaste sig ud i at lære at spille på de klassiske instrumenter.

Men allervigtigst for Kristina Brogaards samarbejde med musikskolelæreren er det, at han nu er længere tid på Sjørring Skole. Det betyder, at lærerne kan spise frokost sammen og planlægge forløbene.

"I begyndelsen var det lappeløsninger og holddelinger og klasserumsledelse, og så kunne musikskolelæreren nyde, at de kun havde seks elever. Men nu er det blevet meget mere integreret, så musikskolelæreren også kan deltage i koncerter med mere. Det er ikke bare ugens gæst. Der er en at sparre med. Det der har fungeret allerbedst, er når vi i vores team planlægger det sådan, at vi har frokostpause sammen. Så kan vi koordinere, planlægge og få snakket sammen", siger Kristina Brogaard.

En af de ting, som musikskole lærerne har skullet vænne sig til er, at man ikke bare kan sende en mail til en lærer en uge før undervisningen og planlægning.

"For så er det slet ikke sikkert, at læreren i løbet af den tid kan nå at få gjort det klart".

Gjern Skole twister morgensangen 

Fælles lokal koncert

Målet er, at alle ti ugers forløb på den enkelte skole ender med en arbejdskoncert. Nogle skoler inviterer indskolingen til musiktimen for at høre eleverne spille. Det er musikskolelæreren og folkeskolelæreren, der sammen arrangerer koncerten. På den måde bliver flere elever også præsenteret for skolens særlige instrument.

"Folkeskolelæreren deler eleverne op i to eller tre grupper, og så lærer de tre sange. Så spiller nogle elever på eksempelvis kontrabassen, mens de andre bruger de instrumenter, der i forvejen er på skolen. Det er ikke nødvendigvis klassisk musik. Det er tit noget musik, man bruger på mellemtrinnet i folkeskolen. Men det kan også være folkemusik eller klassisk musik. Men det handler mest om, at få bredt de instrumenter ud som traditionelt forbindes med klassisk musik, men som man også kan spille rytmisk musik på", siger Kristina Brogaard.  

10 skoler får orkesterundervisning fra næste skoleår   

Stor-koncerter på tværs af skoler

Det sidste tiltag er fem musikstævner, hvor der er omkring 90 elever, 4-5 folkeskolelærere og 8 musikskolelærere til hvert stævne. Her får eleverne på tværs af skoler lov til at afprøve, hvad det vil sige, når de forskellige instrumenter spiller sammen.

"De har haft en kanon oplevelse", siger Kristina Brogaard.  "Eleverne har valgt et instrument, som de gerne vil spille på, og så bliver de fordelt på workshop-lærerne. Så starter vi op med musiktræning, så øver vi samspil i en lille gruppe, og så holder vi en arbejdskoncert for forældre. I løbet af dagen er der også musikbasar, så de kan få lov til at vise mor og far, hvad de har spillet på. Det gode i forhold til de faglige mål for musik er, at her er ikke kun et instrument, der er ti instrumenter, og der er også en lærer, der kan spille på dem. I almindelig hverdag er det jo håbløst for en folkeskolelærer at vise, hvad et symfoniorkester kan. Men det kan man virkelig her".

Og lærerne får også noget konkret med hjem:

"Man får fem sange med hjem, som man kan bruge i undervisningen. De oplever også, hvordan man kan opfylde målet om at spille i en større faggruppe. Det kræver meget at få det op at stå for en enkelt folkeskolelærer". 

Succes med valgfri skolebands på syv klassetrin