"Kurset her giver godt input til hverdagen, og vi kan ofte overføre nogle af de praktiske øvelser direkte til undervisningen. Desuden giver det stof til eftertanke. Nogle gange kan man godt blive fanget af hverdagen, og så er det godt at blive mindet om, at vi skal arbejde mere undersøgende i matematik", fortæller tre lærere fra Vejen på kursus i Rødding Centret.

 Det er Ulla Brill, der underviser på Skodborg Børnecenter, Michael Andersen og Claus Brill, der begge underviser på Askov-Malt Skole.

"Vi holder gryden i kog, fordi vi er afsted tre hele dage på et år".

Med flip-flop-film retter eleverne lærernes fejl

De tre lærere taler om, at det giver en anden didaktisk kvalitet, når man lærer i fællesskab.

"Vi har parallellagte timer på 4.-6. årgang. Det betyder, at vi planlægger sammen og har god mulighed for holddeling. Det er rigtig godt", siger Michael Andersen.

"Vi kan langt bedre samle de fagligt svage op eller udfordre de fagligt stærke, når vi holddeler", siger Claus Brill.

De fortæller, at de arbejder mere og mere undersøgende i matematik, og at kurserne er med til at øge den undervisningsform. Senere på dagen skal de arbejde med en plan over kommende undervisning, sådan at de forlader kurset med en undervisningsplan.

At kunne lave et overslag

Det er matematikdidaktiker, kursusholder og forlagsejer Pernille Pind, der underviser denne dag i Rødding Centret. Hun taler om at tænke på division som en måling eller en ligedeling, og hele salen forsøger sig med opgaver, hvor 32 hamstre skal fordeles i flere bure med fire i hver, og hvor en guldfisk koster 25 kroner - hvor mange kan man så få for 100 kroner? De taler om at forsøge sig med så mange forskellige regnehistorier som muligt, fordi de så lettere rammer alle elever.

Matematiknørden

Kursisterne folder papir og river det i mindre stykker og taler om, hvilke ord der er vigtige at forstå i en matematikopgave. Og om at lære eleverne at lave et hurtigt overslag. Mon resultatet ser ud til at være rimeligt?

De tre lærere fra Skodborg Børnecenter og Askov-Malt Skole fortæller, at de bruger GeoGebra meget i undervisningen.  Men de bruger også MatematikFessor som understøttende undervisning, fordi eleverne også kan have brug for at arbejde med mere konkrete opgaver, hvor de straks får feedback - om de har regnet rigtigt eller forkert.

De er glade for at være på kursus en hel dag og også at have tid til at tale om kommende undervisningsplan.

"Man er træt, hvis man skal på kursus efter en hel arbejdsdag. Det her er meget bedre. Måske kan man godt være på et par timers kursus i brugen af GeoGebra efter en arbejdsdag, men dette her er langt at foretrække", siger Claus Brill.

Brug for et fælles løft

Økonomien til Matematikløftet i Vejen Kommune kommer fra A. P. Møller fonden og Danske Spil. Udviklingskonsulent i kommunen Jette Hildebrandt Andersen søgte pengene efter at have holdt netværksmøde med alle matematikvejledere i Vejen og med skolelederne.

Kurserne er udviklet til alle matematiklærere og også til personalet i dagtilbud.

"Det er vigtigt at have et fælles fundament og en fælles oplevelse, når man vil udvikle noget. Lederne mente, at det var svært at overkomme mere, men vi har talt om, hvor meget faget matematik har ændret sig, og hvorfor det er nødvendigt at lave et løft for alle matematiklærere. Vi har brug for matematiske problemløsere i fremtiden ikke for menneskelige lommeregnere. Vi har jo allerede lommeregnere, CAS-værktøjer og GeoGebra. Så der er brug for udvikling af faget", forklarer Jette Hildebrandt Andersen.

Hun glæder sig over, at der er tale om et treårigt forløb. Første år kommer alle matematiklærere på kursus i grupper med andre lærere i indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen. Næste år bliver der tale om mindre kurser, hvor det kan være specifikke emner indenfor matematik. Det tredje år skal det hele så forankres ude på skolerne.

Et af problemerne ved at få fondsmidler er, at det godt nok giver kurser, men at kommunen står med betaling af vikardækningen. Den er jo en del af det, hvis alle skal på kursus.

Har selv udviklet kurserne

Alle skolelederne har været på kursus med Pernille Pind, og udviklingskonsulenten understreger, at hele Matematikløftet er designet i fællesskab af matematikvejlederne i kommunen. Man har ikke bare købt et kursus men talt om, hvad det er vigtigt at gøre for at udvikle matematikfaget, talt om progressionen og at alle skoler er med.

"Eleverne skal helst være glade for matematik. Det er meget vigtigt, når man vil udvikle faget. På sigt håber vi også at de vil klare sig bedre i matematik til afgangsprøven, hvor vi ligger lidt under gennemsnittet nu. Det ser ok ud i de nationale test", siger Jette Hildebrandt Andersen.

Begejstrede matematiklærere kaster håndtegn

Elever med matematikvanskeligheder vil være et af emnerne for kurser næste år.

"Det er svært at forstå, at nogle har så svært ved matematik, men der er elever, der virkelig slås med faget. Det kan være svært for os andre at forstå vanskelighederne, men de viser sig for eksempel tydeligt, hvis man spiller spil med eleverne. Bare Ludo eller Yatzy viser, hvor svært det kan være for nogle. Og de elever skal vi også meget gerne have løftet og give en glæde ved matematik", mener Jette Hildebrandt Andersen.

At forklare "aflang"

Kursisterne er i gang med en quiz og byt, hvor de går rundt mellem hinanden med små sedler. Her står for eksempel, at man skal få den anden til at sige "firkant", men at man ikke må bruge ordet selv ligesom der er andre ord, man ikke må bruge. De ord står også på sedlen.

"Kvadrat kan være en forklaring", siger en lærer. "Firkant", lyder svaret straks.

Den anden skal forklare "centrum" uden at bruge ordene "midtpunkt" og "diameter".

Nogle er sværere end andre. For eksempel er det meget svært at forklare "aflang". Det lykkes så for en af kursisterne: "det er et ord, børn ofte bruger, når de skal forklare et rektangel".

Det handler om at skabe sammenhænge, at give børnene nogle hukommelseskroge at hænge begreberne op på. Og så skal de tale matematik.