Et bredt flertal har vedtaget en ny aftale om styrkelse af praksisfagligheden i udskolingen. Det betyder blandt andet at skolerne skal udbyde håndværk og design som to-årigt valgfag i 7. og 8. klasse og det bliver obligatorisk for eleverne at vælge et af de praktisk-musiske fag som det ene af deres to valgfag på hver 60 timer om året.

Flertal: Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i udskolingen

Lærer Rasmus Ricky Christensen har undervist i først sløjd og siden håndværk og design som valgfag i 7. 8. og 9. klasse gennem 7 år, og han er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er en god tilføjelse til folkeskoleloven.

"Det er rigtigt, rigtigt positivt. Det er ikke 100 procent perfekt, men langt bedre end vi håndværk- og design lærere havde ventet. Og særligt, hvis det kun er første fase, som der står. Det er både et skridt mod større søgning til erhvervsuddannelser og et forsøg på at fremme elevens alsidige udvikling og dannelse. Jeg tænker, at Riisager qua hendes baggrund har kunnet trække noget andet ind, end hendes forgængere, som kun gik efter det boglige", siger han til folkeskolen.dk.

Aerodynamik og store maskiner

Rasmus Ricky var ellers godt skuffet, da han stod som nyuddannet i 2006 i en skole, hvor 33 ud af de 35 lektioner i 9. klasse var boglige. Og de sidste to var idræt i de sidste timer. Han fik derfor efter nogle år kæmpet igennem, at hans skole udbød sløjd som valgfag, men uden for de almindelige timer, så der var ikke mødepligt. Med folkeskolereformen blev valgfag obligatorisk, men ikke mange skoler har udbudt håndværk og design i udskolingen. Det insisterede Rasmus Christensen dog på, og hans valgfag har mildest talt været populære blandt eleverne. Derfor er han også virkelig glad for, at det nu bliver til virkelighed på alle skoler.

"Man kan lave nogle helt andre ting med eleverne i 8. end man kan i 5. eller 6. klasse.  Både praktisk, hvor de kan arbejde med de store maskiner og for eksempel lære at dreje eller svejse. Men også kognitivt, hvor man kan stille helt andre krav til dem".

Han har for eksempel lavet forløb på valgholdene, hvor eleverne skulle designe og bygge fly, der skulle kunne lette. Her lærer han dem om aerodynamik og opdrift.

"Det betyder meget, at de har haft fysik og har en helt anden faglig ballast og et andet abstraktionsniveau".

Sløjd + fysik = yndlingsfag

Kræver efteruddannelse

Den form for undervisning kræver dog også en del af håndværk og design-lærerne, og Rasmus Christensen mener, at det vil kræve efteruddannelse af mange, hvis de skal have valgfag.

"Der er jo blevet skåret voldsomt ned på faget i læreruddannelsen, som dem, der kommer ud i dag har jo slet ikke de håndværksmæssige færdigheder, som vi andre fik. Og dem er der altså endnu større brug for i udskolingen. Vi ældre har så til gengæld brug for noget opdatering i forhold til design og det fag, vi ikke har haft".

Nye håndværk og designlærere kan ikke betjene de store maskiner

Han tænker også, at den nye aftale betyder, at kommuner og skoler nu er nødt til at prioritere at efteruddanne lærerne og opkvalificere i forhold til lokaler og materialer.

"Det vil jo være naturligt at arbejde med 3d-printere og for eksempel drejebænke og fræsere. Og hvis man skal lave krævende ting, vil det altså også give mening, at faget får et rimeligt materialebudget. Jeg har arbejdet med et budget på 60-70 kroner per elev om året. Det har kun kunnet fungere, fordi jeg har været kreativ og fået træ fra en skovhugger, og forældrene har doneret plexiglas og dioder. Det må også kunne ses på økonomien, hvis man vil prioritere faget".

Videre som tømrer eller på dpu

Rasmus Ricki Christensen er helt sikker på, at eleverne får en masse ud af at have håndværk og design i udskolingen.

"Nogle har bare syntes, at det var spændende at arbejde med. Andre er fortsat i en håndværksmæssig uddannelse eller på DTU og andre igen har kunnet se, at de har fået højere karakterer i fysik af det. Men fælles for dem er, at de alle sammen kan huske, hvad de har lavet, når jeg møder dem fem år efter".

Han er derfor også meget glad for, at aftalen også lægger op til et styrket samarbejde med erhvervsskolerne.

"Det er den helt rigtige retning. For det er så demoraliserende, hvis alle bare bliver sendt i gymnasiet og så ender med at falde fra. Det vil være fantastisk, hvis vi kan samarbejde, både så de får øjnene op for uddannelserne og så vi for eksempel kan svejse i deres værksteder".

Flere kommuner ser styrke i samarbejde mellem erhvervsskoler og håndværk og design

Aftalen indeholder også en prøve i valgfaget i 8. klasse, og det er Rasmus Ricki Christensen også godt tilfreds med. Han håber, at den bliver en blanding af praktisk og teoretisk arbejde, men med størst vægt på det praktiske.

"Hvis du har elever, som er begejstrede for faget, så kan de blive fantastisk dygtige. Det vil være fantastisk, hvis de kan gå op til en prøve og brillere og måske få et 12-tal, som de aldrig ville kunne komme i nærheden af i de boglige fag".