Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Vi bliver simpelthen nødt til at have fokus på at sikre sprogfagenes fortsatte eksistens og kvalitet.

Når man læser tysk eller fransk på læreruddannelsen i dag, er det i et toårigt studieforløb på 35 ECTS ud af de i alt 240 ECTS, man tilegner sig i løbet af den fireårige uddannelse. Det er altså lidt under 15 procent af uddannelsen, der bruges på at læse enten fransk eller tysk som undervisningsfag.

For overhovedet at få adgang til at læse et af de to sprogfag, skal man have haft faget på minimum B-niveau i det almene gymnasium, STX. Men mange af vores studerende kommer med en såkaldt fortsætter A, hvor de har haft sprogfaget i tre år oven i deres undervisning fra grundskolen.

Hvis man derimod har læst på HF, er der ingen krav om udbud af sprogfag som fransk og tysk. Det betyder, at flertallet af vores studerende kommer fra STX. Derfor er det vigtigt, at den almene studentereksamen også fremadrettet er en vej videre til læreruddannelsen som en forudsætning for at kunne læse fag som fransk og tysk.

Mangel på sproglærere

Regeringen har lagt op til, at den nye EPX skal erstatte det HF, vi kender, og være et mere attraktivt valg for ungdommen og en vej til læreruddannelserne. Men hvis de ikke sikrer, at der tilbydes undervisning i fransk og tysk på EPX, vil de bryde læringskæden fra grundskolen til læreruddannelsen.

Det kan kun medføre en endnu større mangel på uddannede sproglærere i fransk og tysk – en mangel, der allerede kan dokumenteres i dag.

Det kræver et højt fagligt niveau at kunne undervise i klasselokaler med op til 28 elever og sikre en undervisning, der er meningsfuld for alle og planlagt ud fra didaktiske principper om undersøgende og involverende pædagogik. Det gælder også for sprogfagslærerne, der arbejder med afsæt i et kommunikativt, funktionelt sprogsyn og et dynamisk kultursyn.

Derfor er det vigtigt at sikre det fortsatte optag fra STX og nye optag fra EPX – vel og mærke med en garanti for at alle elever på den kommende treårige EPX også helt naturligt har mulighed for at tilvælge sprogfag som fransk og tysk.

Stærke sprogfærdigheder

Som nævnt er der mangel på uddannede sproglærere, men der er også et behov for lærere, der har stærke sproglige kompetencer ud over de fagdidaktiske. Derfor vil jeg fremhæve betydningen af det sprogløft, som vi har kunnet tilføje i uddannelsen til netop fransk- og tyskstuderende på læreruddannelsen.

De sidste tre år har vi etableret ekstra sprogkurser og socialfaglige aktiviteter for vores fransk- og tyskstuderende på Københavns Professionshøjskole (KP) med hjælp fra Sprogløftmidlerne.

Det har øget de studerendes sprogmod, sproglige selvtillid og styrket deres sproglige kompetencer, så de er mere kompetente til at planlægge undervisning med større fokus på mundtlighed og meningsfulde aktiviteter i undervisningen.

Mange af de sproglærere, som vi uddanner i læreruddannelsen på KP, efterspørger derfor efter- og videreuddannelse i sprogfagene. Den blev der lukket ned for i år 2000, da Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) nedlagde de pædagogiske kandidatuddannelser i både engelsk, fransk og tysk.

I dag kan sproglærere læse en meget dyr master i sprogfag på Københavns Universitet eller en pædagogisk diplomuddannelse som sprogfagsvejleder.

Jeg byder derfor regeringens reformudspil om gratis efter- og videreuddannelse i form af en professionsmaster velkommen.

Her er mit klare ønske, at en sådan også udbydes til sprogfagslærerne, som oftest står sidst i køen på skolelederens kontor, når der uddeles midler til videreuddannelse.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk