"Jeg glæder mig til at undervise i fransk og prøve de ting af, vi lærer her på uddannelsen. Jeg vil også hellere have det her, fordi jeg bliver uddannet i, end billedkunst som jeg ikke er uddannet i", siger Sofie Boe Nielsen (th) om at få muligheden for at læse fransk som enkeltfag.
Foto: Privat
Skole manglede uddannede fransklærere: Tilbød sine lærere halvandet års efteruddannelse
På Hummeltofteskolen stod ledelsen og manglede uddannede fransklærere. Derfor fik alle skolens lærere tilbuddet om en tur tilbage på skolebænken. To af skolens lærere tog imod.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hver tirsdag har Sofie Boe Nielsen og Mette Johansen fri fra lærerjobbet på Hummeltofteskolen i Virum lidt nord for København.
I stedet for at undervise er de selv tilbage på skolebænken på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor de tager fransk som enkeltfag.
Nyt projekt vil arbejde for fransk i 3. klasse
Klokken 8.30 til 12.30 er der undervisning, mens resten af dagen bliver brugt på at lave lektier. Sådan har tirsdagen set ud for de to siden august, og sådan fortsætter det i et års tid endnu.
"Ledelsen havde i nogle år snakket om, at skolen mangler fransklærere, og at det ville være fedt, hvis der var nogle, der havde lyst til at læse til fransklærer. Det var der ikke rigtigt nogen, der reagerede på. Men så fik jeg i starten af året sagt til en MUS-samtale: 'jeg kan jo lidt fransk, og jeg kan nok godt lokkes'. Den snuppede de", fortæller Sofie Boe Nielsen.
Fedt at lære nyt fag
Hun har været færdiguddannet lærer siden 2014 med et eksamensbevis, der viser linjefag i dansk og engelsk. Hun glæder sig over muligheden for at tilføje endnu et fag til.
"Det er superfedt, at vi får lov til at lære et nyt fag. Vores ledelse siger generelt, at hvis der er noget, vi lærere gerne vil, så skal man bare sige til, så gør de, hvad de kan for at få det til at lykkes. Det synes jeg er rigtig dejligt", lyder det fra Sofie Boe Nielsen.
Sådan gik det de første elever, der har haft tysk og fransk siden 5. klasse
Til daglig underviser hun desuden i idræt og billedkunst, selvom det ikke matcher eksamensbeviset. Derfor ser hun frem til i fremtiden at undervise i et fag, som hun er bedre rustet til.
"Jeg glæder mig til at undervise i fransk og prøve de ting af, vi lærer her på uddannelsen. Jeg vil også hellere have det her, fordi jeg bliver uddannet i, end billedkunst som jeg ikke er uddannet i".
Stor mundfuld med arbejde og studie
Hun ser det som en kæmpe fordel, at de er to fra skolen, der er blevet sendt på efteruddannelse. For det er en stor mundfuld at håndtere arbejde og studie på samme tid - især fordi niveauet på fransk-holdet er meget højt.
"Mette og jeg er nogenlunde på samme niveau sprogligt. Modsat de andre på holdet taler vi ikke sproget flydende. Så det er enormt rart at have hinanden at støtte sig op ad. Og så er det også helt afgørende, at vi har fået lov til at holde helt fri fra arbejde om tirsdagen. Det er ikke alle, der kan det. Flere af de andre skal tilbage og undervise selv. Det ville jeg ikke holde til", siger hun.
Alle didaktiske diskussioner foregår på fransk
Mette Johansen er enig. Hun er meget overrasket over det sproglige niveau på holdet.
"Alt foregår på fransk fra start til slut, og det gælder også størstedelen af de didaktiske og pædagogiske diskussioner. Det er et kæmpe højt niveau. Så vi kæmper for at følge med. Det er benhårdt, og det havde jeg ikke lige regnet med", fortæller hun om holdet, der består af meritstuderende, lærere, der tager faget som enkeltfag og studerende, der er i gang med den almindelige læreruddannelse.
Kun få skoler opretter fransk hvert år
Mette Johansen forlod lærerstudiet tilbage i 1999 med linjefag i dansk og billedkunst. Hun er meget overrasket over undervisningens indhold.
"Jeg havde regnet med meget mere traditionel sprogundervisning, der ville klæde mig på til at blive bedre til sproget. Men det er det ikke. Det er båret af didaktik og pædagogiske overvejelser og tænkere indenfor sproglæring og sprogteori. Som lærer med en del års erfaringer, havde jeg nok mere haft brug for at få mere regulær undervisning i at lære sproget".
Bliver nødt til at finde sprogkursus ved siden af
Hun er derfor på jagt efter et kursus i fransk, som hun kan tage ved siden af for at løfte sine evner til at mestre sproget - et sprog, hun ikke har arbejdet med, siden hun forlod gymnasiet.
"Det bliver et kursus, jeg selv skal betale for, og som jeg skal bruge min fritid på. Jeg vil ikke anbefale alle og enhver at gå i gang med noget lignende. Det er meget tidskrævende", siger hun og tilføjer, at det er tilfældigt, at så stor andel af deltagerne på holdet taler sproget flydende.
Her får eleverne altid høje fransk-karakterer
Men selvom hun synes, at det er tidskrævende opgave, hun har kastet sig ud i, så er hun rigtigt glad for at få muligheden for at få endnu et linjefag.
"Det er supergodt. Det giver mig muligheden for at sprede mig på forskellige afdelinger på skolen. Lige nu er jeg i indskolingen, men i og med jeg får fransk, så kvalificerer det mig til også at være på mellemtrinnet og i udskolingen".