Underviser og konsulent i AI til uddannelsessektoren Martin Kongshave har netop rejst sig op ved boardet. Han kigger rundt, imens lærerne slår deres bærbare op.

"Vi starter med en opgave i Perplexity AI. Først skal I bede den om at gætte navnene i Lottes 8.-klasse. Bagefter skal I tjekke, hvilke navne der var i top 15 for drenge og piger i 2010. Er der en sammenhæng?"

Vi er på Rantzausminde Skole ved Svendborg, hvor lærer Lotte Vett har søgt fondsmidler og i samarbejde med underviser Martin Kongshave fra Tankespirerne.dk tilrettelagt et kursus i brugen af kunstig intelligens (AI). 

Undervejs har han præsenteret forskellige værktøjer og opgaver, som de fire deltagende lærere efterfølgende har brugt i undervisningen - med alt fra billedmanipulation til promptgenerering og modellering i naturfag. 

De bedste forløb arbejder lærerne videre med, imens kurset hele tiden tilpasses klassernes behov. Det har indtil videre været en stor succes, fortæller lærer og kursus-initiativtager Lotte Vett.

"Den her måde at arbejde på kan virkelig noget. Det er lidt skørt, at man i en folkeskole skal søge fondsmidler. Men når vi selv søger midlerne, kan vi også selv bestemme indholdet. Det er fantastisk at være så stor en del af processen, hvor vi live-udvikler sammen. Det er virkelig en god måde at blive klogere på. Det skaber motivation", fortæller Lotte Vett.

Det vil være sjovt at tænke sig...

Her på den tredje af kursets fire undervisningsdage kredser undervisningen om teknologiforståelse. Hvad sker der for eksempel, når et AI-værktøj løber tør for relevant datagrundlag og ikke kan levere brugbare svar? 

I dagens første opgave med at gætte elevnavne i Lottes 8.-klasse rammer både Perplexity og ChatGPT mere end halvdelen rigtigt. I de følgende opgaver kommer Perplexity på glatis med kun at foreslå royale navne til børn i en rideskole og udelukkende etnisk danske navne til en folkeskoleklasse i Vollsmose. 

Og til sidst bliver det ligefrem komisk, da ChatGPT peger på navne som Elvis og Adele til elever i en dansk musikskole. Det lægger op til diskussion.

AI kan hjælpe med differentieringen

I de seneste måneder har lærer og talentvejleder Lotte Vett fokuseret på, hvordan AI kan bruges til at redidaktisere og undervisningsdifferentiere efter ABC-modellen. For hende ligger en af hverdagens store udfordringer i at differentiere undervisningen, og den bliver ikke mindre, når AI for alvor åbner nye muligheder. Hun håber at finde nogle af svarene i promptgenerering* og har skrevet nogle meget lange prompts til ChatGPT. Det er et kæmpe arbejde i starten. Til gengæld kan en god prompt kopieres og genbruges i mange forskellige sammenhænge. Hun håber, det kan hjælpe hende med at redidaktisere nogle lidt sløje undervisningsmaterialer.

"Som udgangspunkt er vores nuværende læremidler ikke gode nok. De er ikke gode nok til progression, fx i forhold til at bygge undersøgelseskompetencer op i naturfagene. Undervisningsdifferentiering får vi heller ikke forærende, og vi har ikke tiden til det. Jeg vil gerne finde nogle værktøjer, der kan hjælpe os. Det er det, jeg er på jagt efter i promptgenerering. Det kræver noget arbejde i starten. Men det er altså mindblowing, hvor meget hurtigere og bedre, jeg kan differentiere, når det virker", siger Lotte Vett.

*Prompt = instruktion eller spørgsmål til fx ChatGPT. Jo mere klar og specifik en prompt er, jo bedre og mere relevante output får du.

"Er svarene plausible eller måske diskriminerende? Og finder chatbotten bare på, at børnene i musikskolen er opkaldt efter kendte musikere? Spørgsmålet er, om den selv ved det?"

Martin Kongshave spørger ud i lokalet. En af lærerne på kurset finder svaret i chatbottens egne formuleringer:

"Chatbot skriver selv: 'Det vil være sjovt at tænke sig...'", siger lærer Michael Raunholst.

"Så er det ikke 'hallucination'. Det er først, når den digter en ny version af virkeligheden og fx laver kildehenvisninger til fiktive akademiske titler", forklarer Martin Kongshave.

Det næste store spring

Men er det vigtigt, at eleverne i folkeskolen har en grundlæggende forståelse af, hvordan teknologien fungerer? 

Det mener lærer Michael Raunholst. Undervejs i kursusforløbet har han ladet sin klasse manipulere med billeder af kendisser, og det gav eleverne nogle "aha-er-det-så-let"-oplevelser. For eksempel da et par drenge med ganske få instruktioner til Photopeas billedgenerative AI på Skoletube fik Ronaldo til at spille fodbold på månen. 

Den type indsigt er vigtig, mener den erfarne lærer.

"Jeg har været it-vejleder siden 1993, hvor vi havde DOS og disketter. Det store spring kom med internettet, og dengang kunne vi slet ikke se potentialet. Jeg tror, at kunstig intelligens vil være lige så stort og voldsomt, hvis ikke større. Vi har et ansvar for at klæde eleverne på til den bølge, der ruller ind over os lige nu", siger Michael Raunholst.

Spørgsmålet er bare, om lærerne er klar til at løfte opgaven. Det tvivler hans kollega lærer Mikael Klejs på.

Redskab til dialog og rammesætning

Under kurset præsenterer Martin Kongshave et nyt dialogredskab, han selv har lavet - naturligvis med lidt hjælp fra AI. Det er en plakat, der kan bruges digitalt eller hænges op på et whiteboard. Formålet er at lægge op til dialog og samtidig skabe en ramme, hvor læreren med magneter eller tusch 'krydser af', hvordan eleverne må bruge et givent AI-værktøj til en opgave. Må de for eksempel få hjælp til at forstå opgaven, researche, dokumentere eller skrive - og skal de tænke lærende, resultatorienteret eller eksplorativt?

Dialogredskabet "Brug af generativ AI" kan downloades gratis på tankespirerne.dk, og du kan også lave din egen version på canva.com

"Vi er alle sammen langt bagefter. Jeg ved ikke nok. Eleverne ved slet ikke nok, selvom de tror, de er foran. De kan godt gå på TikTok, og de kan spille spil. Men bare det at strukturere Google Drev er svært og uoverskueligt for dem", siger Mikael Klejs.

Teknologiforståelsen skal følge med

Underviser Martin Kongshave er for så vidt enig med de to lærere. Derfor er det vigtigt at lave opgaver, hvor eleverne eksperimenterer og undersøger, hvorfor maskinerne gør, som de gør. 

Uden den forståelse leder det til mange misforståelser og fejlagtig brug. Men hastigheden i udviklingen gør opgaven uoverskuelig.

"For mig er det svært at lave kurser i noget, der udvikler sig så hurtigt. Lige nu har vi det vilde vesten, og ideen om, at vi som lærere har et forkromet overblik, er en utopi. Det er svært at afgrænse, hvad vi finder det meningsfuldt at bruge generativ AI til. En lommeregner kan kun bruges til at regne med. Den her kan alt. Den kan pludselig skrive gode sange, gode tekster, gode alt muligt", siger Martin Kongshave.

Sådan kommer du i gang med ChatGPT

For ham er det bedste svar på udfordringerne - og de tilsvarende store muligheder - at skabe et konstruktivt mindset, så vi bruger teknologien optimalt. 

Vi skal væk fra at bruge værktøjerne overfladisk til at komme hurtigst muligt fra A til B. Væk fra en situation, hvor eleverne mest bruger AI til at snyde til eksamen, mens lærerne bliver reduceret til et datapoliti.

"Mange elever tænker resultatorienteret og pragmatisk. Det er jo den måde, vi har lavet skole på. Det handler om at skabe et nyt mindset, hvor vi spørger eleverne: Hvad er det, der styrer den måde, du bruger maskinen på lige nu? Vi skal finde veje til at undervise eksplorativt med eleverne. Det er blevet endnu mere præsent med den hastige udvikling i de digitale teknologier kombineret med en mangel på efteruddannelse og et fag, som faktisk klæder lærere på til at undervise i teknologiforståelse. Men hvad gør vi så? Vi rammesætter undervisningen, så vi selv og eleverne faktisk bliver klogere sammen", siger Martin Kongshave.