"Undervisningsdifferentiering er den største pædagogiske og didaktiske udfordring ved at være matematiklærer og lærer generelt. Ser man bort fra klasselærertema og trivsel og så videre og tager de fagfaglige briller på, så tænker jeg, at det er enormt udfordrende at rumme og ramme alle elever og gøre dem så dygtige som overhovedet muligt og udvikle deres potentiale. Jeg bliver helt forpustet ved tanken om det".

Sådan lyder det fra Thomas Graversen, når han fortæller om udgangspunktet for det pædagogiske diplomprojekt, som i år indbragte ham førstepladsen på Lærerprofession.dk.

"Min opfattelse er, at undervisningsdifferentiering er meget idealiseret, når jeg læser artikler om emnet. Jeg kunne godt gøre, som der foreslås i artiklerne, hvis jeg havde alverdens tid. Men i den hverdag, jeg lever i, har jeg svært ved at se, at det kan lade sig gøre. Jeg fik derfor lyst til at komme med egne ideer. Det har jeg derfor gjort i opgaven", siger han.

Thomas Graversen er i gang med sit niende år som lærer. Han arbejder i dag på friskolen Lukas-Skolen i Vejle, og det var her ideen til at undersøge undervisningsdifferentiering ud fra en praksisnær position opstod.

"Jeg er ansat på en skole, hvor vi ikke havde fagteamsamarbejde i matematik. Det synes, jeg var rigtig ærgerligt. Det fik jeg derfor op og køre ved blandt andet at stå for fagteammøder", siger han og fortsætter: "Det var meget individuelt, hvad vi som lærere lavede. Både, hvilke holdninger vi havde til faget og vores måder at undervise på. Det var ud fra det, at jeg fik ideen om at læse til matematikvejleder. Jeg tænkte, at den uddannelse kunne være med til at give en tydeligere rød tråd gennem mine og kollegaers forskellige undervisningsmetoder og hjælpe til at stå mere samme sted".  

Bachelorvinder: "Jeg arbejder i dag bevidst med sproget i biologi"

Klar til at vejlede kolleger

Thomas Graversen har med den nye vejlederhat fået løftet blikket fra sin egen undervisning, fået fornyet sin viden om matematikfaget og tænkt de ideer om undervisningsdifferentiering ind i Lukas-Skolen med de rammer og udfordringer, der knytter sig til den.

"Jeg har kigget på de store linjer fra 0.- til 9.klasse. Jeg får et større overblik, udblik og fornemmelse for mine kollegaer i forhold til, hvor de er og, hvad de vil undervisningsmæssigt. Det er meget gavnligt, fordi man ofte kigger meget på sin egen undervisning og på selv at lykkes - og ikke nødvendigvis så meget på kollegaers undervisning. Det har jeg i hvert fald gjort. Det handler om at spille sammen og ikke hver for sig, siger vinderen".

Han peger på, at der er meget spildtid i en matematiktime, hvis du underviser eleverne efter de samme opgaver, især hvis ikke det er åbne, undersøgende opgaver, der kan gradbøjes i et eller andet omfang.

"Der er både elever, der har for svært ved stoffet og derfor sidder og venter på, at de kan få hjælp, og så er der dem, der løser opgaverne, men uden at udvikle sig, fordi det var noget, de kunne i forvejen", siger han og uddyber, at den fagfaglige del af opgaven netop kører på, hvordan man, som lærer kan udfordre alle elever.

Forløb med forskelligt niveau

Thomas Graversen arbejder ud fra at opstille fire fælles, men ikke identiske mål i løbet af et forløb for sin klasse. Derefter gradbøjer han dem på tre forskellige abstraktionsniveauer, hvor der tit er en færdighedsmæssig del, et kompetenceniveau og et refleksionsniveau.

"Du vil derfor kunne tilgå det fælles mål på forskellige niveauer. Det gør jeg både med fælles og individuelle opgaver. Tanken er at skabe selvstændiggørelse hos i hvert fald de ældre elever, ved at de selv vælger sig ind på et niveau, som de har brug for at arbejde med. Det handler om at gøre dem interesseret i egen læringsproces".