Skolen og lærerne er ikke fulgt med samfundets digitalisering. Videreuddannelse af lærere står derfor over for en stor udfordring, mener Ole Christensen og Rene Christiansen, forfatterne til bogen »Lærerne og de nye vilkår«.

»Ofte møder vi lærere, der mere er til det levende ord og den mundtlige dialog end til digital mediebrug i virtuelle fællesskaber. Lærere, der har vanskeligt ved at forstå og anerkende børn og unges mediebrug i dag, og for hvem dannelse er knyttet til bestemte medier og genrer«.

Der findes også mange lærere, som er optagede af, hvordan de bruger ny teknologi i deres arbejde. Men de to efterlyser en grundlæggende gentænkning af den pædagogiske praksis.

»Skolens mediekultur har været præget af en traditionel dannelsesforestilling, hvor analoge medier og lineære læreprocesser har gået hånd i hånd og udgjort hjørnestene i skolen curriculum«.

Og de satsninger, der har været i forhold til videreuddannelse af lærere, bibliotekarer og it-vejledere, har ikke grundlæggende betydet, at it er blevet en naturlig del af lærerens hverdag.

»Integrationstænkningen har ofte en tendens til at fokusere på teknik og kurser og opleves ofte af underviserne som et nyt udefrakommende krav, man skal leve op til i en - i forvejen - presset hverdag«.

I stedet for at integrere it mener de, at man bør tage en udfordringsposition, hvor man arbejder med digitale medier på nye præmisser og ser på, hvad de kan tilbyde i relation til alle fagets aspekter.

»Fagene skal lade sig udfordre af de digitale medier og skal redefineres og redidaktiseres, i forhold til hvilken betydning de har i et vidensamfund«.

It-vejlederen har ikke forstand på geografi

Skolen er blevet for optaget af at udskille it som noget særligt. Ole Christensen og Rene Christiansen kan ikke se, hvorfor it skal være noget, som kun it-vejlederen har forstand på.

»Som det er i dag, skal geografilæreren gå til den faglige vejleder for at få hjælp til faget, men til it-vejlederen for at få hjælp til den digitale del. Ideelt skulle han jo kunne gå til en faglig vejleder, som kunne hjælpe ham til at se, hvordan han laver spændende geografiforløb med hjælp fra digitale medier«, siger Rene Christiansen.

Ole Christensen mener, at skolen kunne drage fordel af at opgive funktioner, som kun er knyttet til fysiske lokaliteter, og arbejde mere virtuelt og netbaseret. Læreren skal hjælpes til at vælge de værktøjer, som egner sig til opgaven, uden hele tiden at overveje, hvornår det er et analogt eller digitalt medie.

På samme måde forsøger Ole Christensen og Rene Christiansen at få lærerne på deres efteruddannelser til at se alle former for materialer som resurser i stedet for at forvente en litteraturliste.

»Vi bygger op undervejs i forløbet i stedet for at præsentere en færdig skabelon. Jeg ser det som en stige, hvor lærerne undervejs hopper på, tager det, de kan bruge, og giver en masse til hinanden via deres refleksioner«, siger Rene Christiansen.

Det vigtigste i deres måde at tænke efteruddannelse på mener de to forfattere er respekten for lærerens arbejde.

»Og så kræver det opbakning fra ledelsen. Nogle ledere tror, at det er nok at vælge en lærer ud, der skal på efteruddannelse. Men hvis det virkelig skal gøre en forskel, så skal der også være plads til, at læreren arbejder med tingene, når han eller hun kommer hjem og får tid til at præsentere det for kollegerne«, siger de to forfattere.

pai@dlf.org