A.P. Møller Fonden vil donere en milliard til efteruddannelse i folkeskolen, lød nyheden midt i oktober. Det skabte glæde overalt i uddannelsesverdenen. Men også en eftertanke: Hvad får de ud af at investere i læreres, pædagogers og lederes efteruddannelse?

Donationen passer godt til den ændring af opfattelsen af globale virksomheder med rødder i Danmark, som er foregået over de sidste år, forklarer ekspert.

Mens man traditionelt i Danmark har en opfattelse af, at småt er godt, og stort er ondt, har Mærsk de sidste 10-15 år gennemgået en udvikling, hvor offentlighedens skepsis er forvandlet til stolthed, ligesom der er stolthed over andre store firmaer, der kan klare sig i den globale konkurrence. Det fortæller Mads Mordhorst, der er brandingekspert og lektor ved Copenhagen Business School:

»Ved at gå ind og donere penge booster de den fortælling om, at de ikke er antinationalister eller antidanske. De er ikke bare nogle kapitalister, der vil nasse på den danske stat - de vil gerne give noget tilbage«, siger Mads Mordhorst, der kalder det en sideeffekt af donationen, at Mærsk manifesterer sig som et dansk nationalikon. Alligevel tror han ikke, at det har været årsagen til donationen.

»Hvis de udelukkende gik efter brandværdi, så kunne de bruge pengene meget bedre. Hvad er funktionen med den her donation? At skaffe positiv stemning i offentligheden? Hvis det var det, man ville, kunne man bruge penge meget mere effektivt inden for kunst og kultur«, siger Mads Mordhorst.

Vi læser aviser

I pressematerialet fortalte Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der er formand for fonden, at der var to årstal, der afgjorde timingen af donationen. For det første markerer 2013 hundredåret for hendes far, Mærsk Mc-Kinney Møller, der blev født i 1913. Og for det andet vil fonden gerne markere 200-året for undervisningspligtens indførelse i Danmark, hvilket var starten på folkeskolen.

Ifølge Henrik Tvarnø, der er direktør i A.P. Møller Fonden, har den offentlige debat om skolen også betydet meget for donationen.

»Vi læser aviser, ser tv og hører radio i fonden. Og folkeskolen har været et stort tema i en stor del af 2012 og stort set hele 2013. Det har været et tema, vi har kunnet sætte os grundigt ind i ved at følge med i, hvad de politiske partier, Undervisningsministeriet, KL, Lærerforeningen, BUPL og eksperter har ment om det. Og for os var der noget, der lignede en meget stor enig opinion i Danmark bag synspunkterne: at folkeskolen er vigtig, og at folkeskolen både kunne tåle og trænge til et løft. Og at lærerne havde brug for en styrket efteruddannelse«, siger Henrik Tvarnø.

Én milliard var ikke nok

Fonden havde altså fokus på folkeskolen. Men hvor skulle den sætte ind, og hvorfor endte det lige med at være lærernes efteruddannelse, som skulle løftes?

Henrik Tvarnø fortæller, at fonden noterede sig, at regeringen har sat en milliard af til efteruddannelse i perioden 2014-2020:

»Vi hørte, hvad lærerne sagde om det beløb, og hvad andre sagde«, siger han.

»Der var en række kommentarer til beløbet på en milliard indtil sommeren 2020, der gik på, at det ikke ville være nok til at løse den opgave, som alle var enige om, at man gerne ville løse. Derfor syntes vi, at det var et oplagt sted at gribe ind«, siger Henrik Tvarnø.

Han medgiver, at fonden går en ny vej med milliarden til efteruddannelse.

»Den her bevilling er i sin art og størrelse meget anderledes end noget, vi har gjort før, og det er meget bevidst fra vores side«, siger Henrik Tvarnø.

»Vi tror, det gør en forskel. Vi tror, vi kan gøre gavn med det her. Det er lige nu, at folkeskolen og ikke mindst folkeskolens lærere har brug for et godt rygstød. Efteruddannelse er ikke en bane, vi selv tegner op. Og der ville være gang i efteruddannelse også uden vores støtte, men vi kan sætte tempoet op, og vi kan give nogle folk et skub, der vil gavne både dem og resten af samfundet«, fortsætter han.