En lampe agerer solen i astronomi-undervisningen for kursister, der tager linjefag i natur/teknologiFoto: Helle Lauritsen
Naturfagslærerne løfter sammen
Dagens emne er astronomi, og kursisterne udveksler links til undervisningen. Projekt Naturlig-Vis har 37 deltagere alene på linjefaget natur/teknologi. Et fag, hvor eleverne ofte stiller spørgsmål, som man ikke lige kan svare på.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvilken betydning har solen for os her på jorden? Hvad er nordlys? Hvad betyder det at Jupiter er en gas-planet? Spørgsmålene er mange og for hvert spørgsmål har kursisterne lige to minutter til at tale sammen i små grupper. Flere har undervist i astronomi - og det kan godt være svært, men så må man google sammen med eleverne, finde gode svar og gode spørgsmål.
Her er det Jørgen Haagen Petersen, der underviser kursisterne. Han er lektor på natur/teknologi på læreruddannelsen og uddannelsesprojektleder på projektet Naturlig-Vis, der har fået støtte fra A. P. Møller til at videreuddanne en gruppe lærere indenfor naturfag. I år bliver et hold uddannet i biologi og to hold i natur/teknologi. Næste år er det geografi og fysik/kemi. Samtidig foregår en række lektionsstudier for grupper af lærere, der udvikler deres lektioner, giver hinanden feedback og igen afprøver dem på elevgrupper.
Natur/teknologiholdet taler i dag om magnetfelter, Milankovitch-cykler og at Pluto er blevet diskvalificeret som ægte planet. Flere har haft glæde af youtube-videoer som "Understanding the magnetic sun". Én fortæller, at hun har vist nordlys i loftet for sin indskolingsklasse. Eleverne lå længe på gulvet og så det flotte nordlys spille hen over loftet.
"Natur/teknologi er et fag, børnene er meget glade for, især når de kan eksperimentere. Men det er også et svært fag, der er meget forberedelsestungt", siger Lykke Lenna Andersen, der er lærer på Skovboskolen i Bjæverskov. Hun har linjefag i matematik, håndarbejde, billedkunst og historie. Og så har hun undervist i mange år i natur/teknologi uden at have linjefaget.
"Det bliver godt at få papir på natur/teknologi. Det vil jeg meget gerne have, og jeg blev opfordret til at tage uddannelsen. Vi har tirsdagen til at få undervisning og læse, men det er noget presset og kan være svært at følge med, når man også skal passe sit fuldtidsjob som lærer".
Annonce:
Hun er glad for at komme godt rundt i faget på uddannelsen.
Morten Carstensen fra Ejby Skole fortæller, at han aldrig blev færdig med læreruddannelsen, men at han har arbejdet som lærer siden 2008 og undervist i dansk, matematik, kristendom, historie og natur/teknologi. Derfor er det en god mulighed nu at få linjefaget i natur/teknologi.
"Det er et svært fag med meget forberedelse. Der er meget at sætte sig ind i for at kunne undervise hver lektion, men her får jeg ofte noget, som jeg direkte kan bruge i min undervisning. Det er et godt fag, hvis man kan præsentere det ordentligt, for så fanger man hurtigt børnene", siger han.
Hans skoleleder foreslog ham at tage biologi-linjefaget, og han selv er glad for opkvalificeringen.
Annonce:
"Det har været ekstremt koncentreret. Jeg har fået cirka en dag om ugen til kurset, men jeg bruger noget mere tid på det. Nogle af emnerne er svære, og jeg er med i to faggrupper på skolen, så jeg har ikke også tid til at være med i naturfagsgruppen", fortæller han.
På natur/teknologiholdene deltager også et par pædagoger. Der er givet dispensation i år, men projektleder Aff Hjarnø ved ikke, om der også bliver dispensation til pædagogdeltagelse næste år, hvor fagene bliver geografi og fysik/kemi.
Kursisterne skal i år aflevere fem skriftlige opgaver her i slutningen af maj. I juni skal de så op til eksamen i et af emnerne. For mange sker det næsten samtidig med at deres elever skal til afgangsprøve, så de er spændt hårdt for lige nu.
Annonce:
Det koster at få penge
Projektleder på Naturlig-Vis Aff Hjarnø fortæller, at projektet ikke var blevet til noget uden de 8 millioner kroner fra A. P. Møller.
"Men det koster også at få penge. Så de tre kommuner har givet omkring 8 millioner kroner tilsammen også. Til gengæld er det en god investering for kommunerne at få linjefagsuddannet nogle flere lærere. Det koster noget tid og frikøb, men de får nogle lærere med mere glæde, inspiration og nysgerrighed på naturfagene. Samtidig giver kursisterne hinanden energi. De løfter meget sammen", siger Aff Hjarnø.
Egentlig var der også i projektet planlagt et e-læringsforløb, men ingen meldte sig til det.