Der er pokker til forskel på at blive undervist af en uddannet tysklærer eller en dansklærer, der humper sig igennem de tyske gloser. Gennemsnitligt bliver 80 procent af timerne i folkeskolen dækket af lærere med kompetencer svarende til linjefag, og forskellen i dækningen kan ikke alene forklares med geografi eller forskel på store og små skoler. Der er nemlig meget stor forskel på, hvor hårdt det bliver prioriteret på kommunerne og skolerne. 

I Guldborgsund og Vordingborg Kommuner er procenten nede på henholdsvis 63 og 67 procent. Peder Skelbo Hansen er skoleleder på Nordbyskolen på Nykøbing Falster, som har 517 elever. Han bekræfter Guldborgsunds samlede billede, men understreger, at det  absolut er et bevidst valg.  

"På vores skole prioriterer vi at have afdelinger med meget selvstyre. Det er faste teams og få lærere, der arbejder tæt sammen om en årgang. Vi kunne sagtens ligge højere i forhold til linjefagsdækning, hvis vi organiserede det anderledes, siger Peder Skelbo Hansen. Men vi mener, at det, som lærernes gode samarbejde betyder for elevernes trivsel, relationer og læring og for struktureringen af undervisningen og evalueringerne af eleverne, er mindst ligeså afgørende for kvaliteten af undervisningen".

En del af kommunens faglige løft

I toppen ligger Fanø med 97 procent, skarpt forfulgt af Ærø, Nyborg og Kolding.

Betina Faaborg er konstitueret skoleleder på Vonsild Skole i Kolding. Hun fortæller, at deres skyhøje linjefagsdækning er udtryk for et ligeså bevidst valg.

"Det handler om god fagfordeling. Vi prioriterer et højt bogligt niveau både i hele kommunen og på vores skole. Vi går efter, at eleverne skal have 7.0 i snit og 80 procent dygtige elever i nationale test. Og høj linjefagsdækning er en del af kommunens satsning på et fagligt løft", siger hun og tilføjer:

"Vi er meget selektive i forhold til linjefag, når vi ansætter. Når det er sagt, så er der jo en margin fra 91 procent til 100, og det handler blandt andet om indskolingen, hvor vi stadig prioriterer fålærerprincippet højt, fordi det giver sikkerhed og tryghed for de små".

Et udtryk for kvalitet i undervisningen

For elever og forældre er linjefagsdækningen et udtryk for kvalitet i undervisningen.

"Det er måske ikke noget man sidder og tænker på som elev i timerne, men man kan da godt mærke forskel på, om lærerne er stærk fagligt, særligt i de ældste klasser, hvor de dygtige elever har brug for sparring", siger formand for Danske Skolelever Miranda Wernay Dagsson.

Hun synes, det er uheldigt, at der er så stor forskel på, hvilken kvalitet eleverne får.

"Hvis man vægter få lærere - og det kan være rigtig fint, måske særligt for de udsatte elever - så skal man også sikre sig, at lærerne kan deres fag. Det må ikke bare blive en sovepude".

Formand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen bliver umiddelbart bekymret for kvaliteten, når hun hører, at procenterne nogle steder er så langt nede.

"Men skolelederen har jo ansvaret for, at kvaliteten er i orden. Så hvis der ligger en god faglig og pædagogisk begyndelse bag, at man for eksempel vil køre med en fålærerordning, så er vi som forældre trygge".

Hun mener dog, at det er et problem, at forskellene er så store.

"Det kan jo betyde, at vi har elever, som kommer ud af folkeskolen med vidt forskelligt fagligt niveau. Det bliver vi nødt til at være opmærksomme på. Vi er nødt til på nationalt plan at se på, hvordan vi kan sikre, at det er muligt at tiltrække linjefaguddannede også til smalle fag til mindre skoler. Det skal ikke være et lotteri for børn, om de går på den ene eller anden skole i forhold til deres faglige udbytte".

Efteruddannelse på vej

De to skoleledere er enige om, at kompetencedækning har betydning for undervisningens kvalitet, men de ser det ikke som eneafgørende.  

Peter Skelbo Hansen fortæller, at Nordbyskolen har kommunens højeste afgangskarakterer trods den laveste linjefagsdækning. Betina Faaborg fortæller også om høje afgangskarakterer og peger for eksempel på, at de har de højeste karakterer i kristendomskundskab, fordi de har en knalddygtig lærer, som kun underviser i det fag i 9. klasse, fordi de mener, at ingen fag må få en stedmoderlig behandling.

"Spørgsmålet er så, om det er fordi han har linjefag i kristendomskundskab, eller bare fordi han er en fantastisk lærer. For mig handler det mere om, at jeg tror, man brænder mere for et fag man selv har valgt", siger hun.

 Men uanset skoleledernes holdninger, så har regeringens sat et mål om 85 procents dækning i 2016 og 90 procent i 2018, så i Guldborgssund er man nu også i gang med at hæve niveauet. Skoleleder Peder Skelbo Hansen fortæller, at kommunen har planer om at følge Roskildes model, hvor lærerne screenes i forhold til deres kompetencer, så man kan se, hvad de skal opkvalificeres i.

"Selvfølgelig går vi i gang med at efteruddanne folk, så de har kompetencer i fagene. Lærerne efterspørger det også, for det er da sjovere at kunne jonglere mere med faget, som man kan, når man er uddannet og meget sikker. Men i sidste ende handler det om, at kvaliteten er i orden. Og jeg vil til enhver tid hellere have en lærer, der er stærk i forhold til klasseledelse og trivsel, end en faglig nørd, der kun brænder for sit fag", siger Peder Skelbo Hansen.