"Vi har grejbanker - forskellige materialesamlinger - i skoven og ved stranden, hvor vi lærere har nøgle og så ved vi, at vi kan bare tage af sted, for der er net, lupper og bakker til det, vi vil undersøge", siger Lene Damgaard Pedersen.

Fx ligger Lunden ikke ret langt fra St. Magleby Skole, så det er et lettilgængeligt område at tage til. Det tager højst 20 minutter i børnetempo at komme dertil.

Lene Damgaard Pedersen fortæller, at man altid har en flexdag om ugen i skemaet, og det betyder, at der er både lærer og pædagog på, så det er muligt at tage udenfor skolen.

Tag med til bål og snit

Grejbankerne står Ungdomsskolen for at vedligeholde, og det er også dér frilufts- og naturvejlederne er ansat og kan bookes af skolerne. Ungdomsskolen har desuden en samling mountainbikecykler og kajakker, så der er mange muligheder for udendørsaktiviteter.

Udeskole som hverdag - ikke udflugt

Franciska Krohn-Tøgern er nyansat på St. Magleby Skole. Hun har speciale i udeskole fra læreruddannelsen og fortæller, at hun netop har søgt til Dragør, fordi hun vidste, at man her ønskede at satse mere på udeskole. Hun har tidligere arbejdet på et naturcenter.

"Jeg oplever, at der er stigende interesse for udeskole hos både lærere og ledelse. Fremtiden kunne være en dag om ugen. Sådan at det bliver hverdag. Eleverne er ikke på tur, de er i skole og den dag foregår det bare udendørs. Så ved eleverne også, at de skal have dansk eller lave land-art den dag og at der også er tid til at klatre i træer i pauserne", siger Franciska Krohn-Tøgern.

Hun mener, at der sker noget andet, når undervisningen foregår udenfor. De mere forsigtige elever bliver hevet med af de mere modige, og flere kompetencer kommer i spil hos børnene.

"Børnene får nogle andre erfaringer udenfor. De tænker mere kreativt, når de skal løse en opgave. Fx her i dag ved bålhuset hvor nogle tager siddepladerne og bruger dem til at samle spåner, så de lettere kan bære dem hen til bålet. Det kan de måske overføre til noget andet senere og som lærer kan du henvise til en aktivitet og bruge noget derfra i klasserummet. Opgaver løses forskelligt de forskellige steder men erfaringerne kan bruges senere til noget andet".

Nogle elever er klart mere på hjemmebane udenfor end andre.

"Jeg starter altid undervisningen inde i klasserummet med at præsentere dagens program. Jeg slutter også altid i klasseværelset. Det er vigtigt med noget genkendeligt og en struktur. Jeg har fx altid en nepalesisk syngeskål i min rygsæk, og når eleverne hører lyden af den, ved de, at nu skal vi samles, have en besked eller holde pause", forklarer Franciska Krohn-Tøgern.

Kollegial inspiration

Lene Damgaard Pedersen underviser i dansk, musik, kristendom og historie. Hun har arbejdet med sprogforståelse som udeskole, og hun har tidligere haft en sanseforløb, hvor eleverne skulle lytte, smage, observere eller sidde helt stille i naturen et stykke tid. Bagefter skulle de digte eller skrive historier. Men hun vil også gerne inspireres af kollegerne til mere udeundervisning.

"Vi er gode til at bruge hinandens kompetencer. Vi planlægger fælles en gang om ugen og taler om, hvad den enkelte kan byde ind med. Vi er nysgerrige fagpersonerne imellem", siger de to lærere.

De fremhæver, at de også kan sparre med frilufts- og naturvejlederne i kommunen. Ligesom de lærerne imellem har en progressionsplan for 0.-5. klasse og fra 6.-9. klasse.

"Jeg inddrager altid forældrene, når jeg har udeskole. Tager billeder og lægger dem op, så forældrene kan se aktiviteterne. De ser også glade børn. Og så er det altid lettere at tale om begivenhederne bagefter", siger Franciska Krohn-Tøgern.

Kursus i tændstiktænding

Dagens bål og snit med 3.b er planlagt sammen med friluftsvejleder Kay Weiss. Han står for introduktion i at snitte i træ og bygge et bål op. Det er også ham, der står for et mini-kursus i tændstiktænding for en gruppe elever, der aldrig har prøvet det før.

De kommer lettede og glade tilbage til resten af klassen i bålhuset og fortæller, at nu tør de godt at tænde en tændstik og de har alle prøvet det flere gange i dag.

"Sejt", lyder det fra Lene Damgaard Pedersen. Undervejs får de også talt om, hvad der brænder let og hvad det er sværere at brænde af. At man fx skal passe på tøj af kunststof, men at det er fint at prøve at stryge tændstikker udenfor, hvor jorden er fugtig.

"Hvorfor ryger det fra bålet", spørger en dreng.

Det kan være, fordi der er nogle våde blade, der er kommet med spånerne i bålet, lyder et svar.

Kay Weiss tager en tyk læderhandske på og spørger 3.b, hvor længe han mon kan holde på ilden med den handske på. Svarene er fra 5-10 sekunder og op til 10 minutter, men Kay mener nu højst, at det kan være et minut. Godt nok er læderhandsken tyk, men ild er en voldsom sag.