Det tidligere DPU - nu IUP under Aarhus Universitet - uddanner alt for få kandidater i skolefagenes didaktik og alt for mange i pædagogisk antropologi og sociologi, mener Bertel Haarder. Desuden har kun 23 procent af IUP's kandidater lærerbaggrund.

Derfor har han fremsat et forslag om, at Folketinget opfordrer regeringen til at evaluere, om intentionerne med fusionen af DPU og Aarhus Universitet i 2007 er indfriet.

DPU skal tilbage til folkeskolen

I dag var forslaget til førstebehandling, og som noget nyt havde denne form af en høring, hvor der var inviteret fagfolk, i stedet for den sædvanlige ordførerrunde i folketingssalen.

Bertel Haarder gik under høringen hårdt til dekan Mette Thunø, Aarhus Universitet, som han beskyldte for ikke at være visionær nok i forhold til, hvordan DPU's 200 forskerstillinger kan komme folkeskolens fag til gavn.

Haarder: DPU skal være lærernes universitet

"Kunne Mette Thunø ikke vise noget samfundsansvar og komme med nogle visioner i stedet for at komme med forklaringer på problemerne?", lød skudsmålet fra den tidligere undervisningsminister.

Mette Thunø gav under høringen udtryk for, at de manglende læreruddannede dimittender inden for fagdidaktikken skyldes manglende efterspørgsel efter uddannelserne.

"I modsætning til andre lande foretrækker lærerne i Danmark korte diplomkurser ved professionshøjskolerne frem for at videreuddanne sig ved universitetet", sagde hun.

Det vil derfor kræve strukturelle ændringer, hvis Haarders visioner skal blive til virkelighed, mente hun. For nuværende er det for eksempel ikke muligt at opprioritere den fagdidaktiske forskning.

"Taxamaterordningen gør, at uddannelse og forskning hænger sammen. Med flere studerende på pæd. psyk.-uddannelsen er det også der, vi ansætter forskere. Vi skal jo have nogen til at undervise de studerende", lød det fra dekanen.

Mette Thunø har dog svært ved at genkende billedet af, at fusionen ikke har været til gavn for den danske folkeskole igennem bedre grundforskning og uddannelse, sagde hun.

»Vi har hele tiden været lærernes og pædagogernes universitet«

Lærer frem for faglærer

Professor Niels Egelund havde et andet bud på, hvorfor det er svært for IPU's faguddannelser at tiltrække lærerne: linjefag fylder forholdsvist lidt i Danmark, hvor lærerne altid har set sig selv som generalister.

"Hvis man i udlandet spørger 'hvad laver du?', så er svaret 'jeg er matematiklærer!' I Danmark er svaret 'jeg er lærer'", forklarede han.

Han pegede dog også på, at Danmark ligger i den tunge ende hvad angår efter-/videreuddannelse af lærerne. I Talis-undersøgelsen ligger Danmark tredjesidst ud af undersøgelsens 23 lande. 

"Det synes jeg ganske enkelt ikke, vi kan være bekendt", lød den verbale lussing fra Niels Egelund.

Start med en bedre læreruddannelse

Anders Bondo Christensen brugte sin taletid på at opfordre til, at man ikke stirrer sig blind på aktuelle problemstillinger, men i stedet tager satser langsigtet.

"Vi skal hente international erfaring, men bibeholde de gode sider ved den danske læreruddannelse", sagde han og henviste igen og igen til den finske folkeskole som et sted, man kan lære noget.

I Finland er læreruddannelsen en kandidatuddannelse, efter en fusion mellem læreruddannelserne og universiteterne har skabt de syv pædagogiske institutter, som lærerne nu uddannes fra.

"En mere attraktiv læreruddannelse vil styrke hele fødekæden", lød det fra Anders Bondo Christensen.

Samtidig har det samlet den pædagogiske forskning ét sted, hvilket lærerformanden også gerne så var tilfældet i Danmark.

"Det er vigtigt, at se pædagogisk forskning som et samlet hele i stedet for at atomisere den", sagde Anders Bondo Christensen, og spurgte Frans Ørsted Andersen, om han mener, at en fusion mellem læreruddannelser og universiteter er vejen frem.

Frans Ørsted Andersen svarede, at det i hvert fald som minimum ville være ønskeligt med mere samarbejde.

"Landet er ikke større, end at vi kan samarbejde. Men det ville være ideelt med noget mere formaliseret samarbejde", lød svaret.

Demonstrationsskoler er god forskning

Henrik Casper fra KL gav udtryk for, at kommunerne gerne ser en opprioritering af det fagdidaktiske område.

"Det er et ønske fra vores side at få størst mulig forskningsbaseret understøttelse. Vi har et billede af læreren som ekspert i undervisning. Det kræver, at det fagdidaktiske område bliver helt centralt både i læreruddannelsen og i forskningsmiljøerne", sagde han.

Chefkonsulenten pegede på forsøgene med demonstrationsskoler som et godt eksempel på god pædagogisk forskning.

"Der stilles krav om samarbejde i treklang mellem skoler, universiteter og UC'erne. Det setup tror vi meget på i forhold til at etablere forskning, der kan styrke praksisfeltet", lød det fra Henrik Casper.

Fra professionshøjskolernes side efterlyste formand Erik Knudsen politisk opbakning til en fælles platform for pædagoger og læreres efter- og videreuddannelse.

"At skabe sammenhæng mellem grund- og efteruddannelse af lærerne kræver samarbejde og koordinering af den nationale indsats", sagde han.

Det fik medstiller af beslutningsforslaget Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti til at spørge de inviterede, om de mente, at de vil kunne løse uenighederne uden politisk indgriben.

Vilje til samarbejde

Mette Thunø opfordrede i sit svar til, at parterne skal snakke sammen.

"Hvad vil KL med efteruddannelse? På hvilket niveau skal det foregå? Er det på tide med en forskningsbaseret efteruddannelse?", spurgte hun.

Henrik Casper var enig så langt, at han håbede, at "sektoren i samarbejde med blandt andet kommuner er i stand til at lytte til de politiske signaler og løfte opgaven".

Det udelukker dog ikke, at politikerne formulerer nogle rammer, understregede han. 

"Jeg tror godt, men kunne overveje om tydeligere rammer for samarbejdet mellem professionshøjskolerne og universiteterne kunne være en vej frem", sagde han.

"I forhold til efteruddannelse er det klart, at kommunen, skolen og skoleledelsen har ansvar for at prioritere videreuddannelsen på skolen. Men det er klart, at udbuddet kan påvirke efterspørgslen".

Anders Bondo Christensen gav udtryk for, at mange af de nuværende problemstillinger kan løses uden politisk indblanden, men holdt politikerne fast på deres ansvar på længere sigt.

"Vi skal være mere ambitiøse på lang sigt. Det skal det politiske niveau tage ansvar for", sagde han.