Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fremhæver, at reformen af kandidatuddannelserne vil give en milliard, der kan geninvesteres i børn, unge og uddannelse.
Keld Navntoft
Tesfaye: Universitetsreform er første skridt, senere følger investering i praktisk folkeskole
Regeringen har i dag lanceret sin plan for reform af kandidatuddannelserne. Reformen er første del af en stor uddannelsesreform, som ifølge børne- og undervisningsministeren også kommer til at omfatte folkeskolen.
Opdateret kl. 16.40 med kommentar fra Gordon Ørskov Madsen, red.
I dag har regeringen fremlagt sit forslag til ændringer, især forkortelse, af universitetnes kandidatuddannelser. Fremtidens kandidatuddannelser kommer til at omfatte nye 1¼-årige kandidatuddannelser med et tydeligt arbejdsmarkedssigte, flere og mere fleksible erhvervskandidatuddannelser, 2-årige kandidatuddannelser med specialisering og nye højtspecialiserede kandidatuddannelser på op til 3 studieår. Og så skal der være bedre adgang for internationale studerende inden for områder, hvor erhvervslivet efterspørger højt specialiseret arbejdskraft.
Udspillet Forberedt på fremtiden I, som regeringen netop har fremlagt, er flertalsregeringens første i en ny sammenhængende reformkurs på uddannelsesområdet.
Økonomien i dagens udspil
Regeringens forventninger til provenu og geninvesterignsmuligheder ved reformen af kandidatuddannelserne:
Ændringen af kandidatuddannelserneforentes at frigøre op til 2,2 mia. kr. Derudover
lægger regeringen op til at udmønte op til 85 mio. kr. fra rammen til investeringer
i bedre kvalitet i uddannelse afsat med Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi.
Det samlede reformprovenu udgør således 2,3 mia. kr. fra 2030 og frem.
Hovedparten af finansieringen følger af, at flere kandidater med reformen fremover vil indtræde på arbejdsmarkedet tidligere, hvilket øger arbejdsudbuddet og
styrker de offentlige finanser. Hertil er der provenu fra mindreudgifter til taxameter og mindreudgifter til SU. Ud af det samlede reformprovenu øremærkes 950 mio. kr. varigt til investeringer
på universitetsområdet. Det resterende reformprovenu på 1,35 mia. kr. reserveres
i en ramme til børn, unge og uddannelse til senere udmøntning.
Kilde: Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Forberedt på fremtiden I
"I dag forventes hver fjerde ung at gennemføre en universitetsuddannelse. I 1990 var det hver tiende. Langt de fleste tager samme vej uanset, om de bagefter skal ud på det private eller offentlige arbejdsmarked eller går forskervejen. Samtidig oplever mange studerende, at overgangen til arbejdsmarkedet er svær, og at mulighederne for at tage en kandidatuddannelse, mens man arbejder, er begrænsede", hedder det i en pressemeddelelse. "Derfor foreslår regeringen en række nye fleksible universitetsveje med varierende længder, forskellige grader af specialisering og nye videreuddannelsesmuligheder".
"I dag fremlægger regeringen første udspil af flere, der skal sikre mere kvalitet for elever og studerende. Senere vil vi fremlægge politik, der skal hjælpe de 42.000 unge uden uddannelse eller arbejde. Ligesom vi vil investere i en mere praktisk folkeskole til gavn for alle børn og styrke erhvervsuddannelserne. Derfor er jeg også meget glad for, at der med dagens udspil vil være over en milliard, der kan geninvesteres i børn, unge og uddannelse", fremhæver børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
DLF: Investeringer falder på tørt sted
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen bider mærke i ambitionerne om at styrke professionsuddannelserne:
”Der er mangel på lærere i folkeskolen, og udfordringerne vil vokse de kommende år, hvis ikke man sætter ind. Derfor er vi glade for, at regeringen vil styrke professionshøjskolerne og investere i grundskolen. Det er investeringer, der falder på et tørt sted", siger han i en pressemeddelelse og fremhæver, at regeringen vil give flere mulighed for skifte spor og vælge en ny uddannelse senere i deres arbejdsliv. Det, mener han, kan få positiv betydning for folkeskolen.
”Vi har mange dygtige lærere i folkeskolen, som har valgt at blive lærere senere i livet. De tager deres erfaringer med ind i skolen, og det har en stor værdi. Derfor vil vi meget gerne være med til at sikre, at flere kan skifte spor og tage en læreruddannelse senere i arbejdslivet,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Han er dog ked af, at investeringerne sker på baggrund af, at mange af de humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser skal forkortes:
”Det er vigtigt for mig, at vi har et uddannelsessystem af høj kvalitet, og at investeringer i skolen og professionsuddannelserne ikke sker på bekostning af de lange videregående uddannelser. Jeg kan godt være bekymret for, at de unge nu skal presses endnu hurtigere gennem uddannelsessystemet,” siger DLF-formanden.
