Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Den nye kortlægning af læreruddannedes valg af efteruddannelse viser et billede, der er lige til at blive helt trist af. 

Det er bestemt dejligt, at dygtige og akademisk ambitiøse lærere ønsker at fordybe sig endnu mere i de akademiske sider af vores profession, men det er altså en udfordring, at der på listen over de mest søgte uddannelser kun optræder én uddannelse med et fagdidaktisk sigte: Dansk-didaktisk på Aarhus Universitet. 

Resten af listen består enten af uddannelser, der kombinerer it og pædagogik, eller uddannelser der fokuserer på en af pædagogikkens underdiscipliner.

Jeg forstår godt, at unge akademisk orienterede lærere med lyst til at diskutere pædagogikkens sociologiske eller antropologiske udfordringer vælger at søge ind på uddannelser om disse. Men skolens kerne er bare ikke antropologisk, den er ikke uddannelsesvidenskabelig, og den handler heller ikke om at skabe forandringsprocesser.

Skolens kerne er undervisning, der er organiseret i fag. Det er fag, der har deres egne didaktikker, og derfor er det trist, at kandidatuddannelserne i fag og fagdidaktik ikke er mere søgte.

Alt for ringe muligheder for specialisering i fagene

Jeg kunne godt sidde tilbage med det lidt kætterske tanke, at det jo nok skyldes, at lærere slet ikke ønsker at kvalificere sig i fagdidaktik, men hellere vil studere sociologi og antropologi. Det ville jo være helt fair, hvis det var sådan at det forholdt sig.

Men desværre er den manglede søgning mod fagdidaktiske uddannelser udtryk for den underprioritering af den fagdidaktiske forskning, som har kendetegnet Danmark, siden man nedlagde Danmarks Lærerhøjskole for snart 25 år siden. 

Arvtageren, DPU, udbyder i dag kun kandidatuddannelser i tre af skolens 17 fag, og suppleret med uddannelser fra andre universiteter når vi, med lidt god vilje, op på maksimalt ti skolefag, man kan specialisere sig i på kandidatniveau.

Og det er altså ikke fordi universiteterne ikke udbyder kandidatuddannelser i undervisningsrettet samfundsfag, religion, tysk og de andre store gymnasiefag. Det gør de. De vil bare ikke lukke mine dygtige og ambitiøse dimittender fra læreruddannelsen ind.

De kan i resten af Norden, men vi kan ikke

Hvis man som folkeskolelærer med lyst til videreuddannelse mangler håb, kan man dog bare se over på den anden side af vandet. Hos vores nordiske brødre i Sverige og Norge har de gjort læreruddannelsen til en kandidatuddannelse, hvilket ikke bare betyder, at lærerne har mulighed for at videreuddanne sig i fagene og fagdidaktikken – det er en integreret del af deres grunduddannelse, hvis de vil undervise i skolen.

Hvor danske studerende har mellem 35-50 ECTS-point undervisning i deres undervisningsfag, har norske studerende op imod 120. Det gør en forskel, og de studerende bliver dygtigere. Derudover betyder det, at der udbydes undervisning i samtlige skolefag på kandidatniveau alt andet lige, at forskningsmiljøerne er nødt til at følge med.

Universiteterne skal komme ind i kampen

Videreuddannelse

Vil du læse videre? Der findes 134 videreuddannelser til lærere

Hvis vi ikke længere ønsker at stå efterladt på perronen, når vores nordiske venner uddanner folkeskolelærere på kandidatniveau og bygger stærke fagdidaktiske forskningsmiljøer, er vi nødt til at gøre noget. Nu. 

Enten må universiteterne få øjnene op for, at vi på læreruddannelserne uddanner folkeskolelærere af en meget høj akademisk kvalitet, som de bør udbyde kandidatuddannelser til. Alternativet må vi som samfund vurdere, at universiteterne ikke er i stand til eller ønsker at løfte denne vigtige samfundsopgave. I stedet kunne professionshøjskolerne få mulighed for at udbyde professionsrettede kandidatuddannelser, så vi får bedre kvalificerede lærere ud på landets skoler.

Professionshøjskolerne har i forvejen ansat en del lektorer med forskningskompetence, erfaring og ph.d.-grader, så den opgave kan vi sagtens løfte. Det gør professionshøjskolerne allerede i de andre nordiske lande. Så lad os komme i gang herhjemme.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk