Moduler på en diplomuddannelse i pædagogik er den videreuddannelse, som flest lærere har taget mellem 2018 og 2022.

6.697 lærere har tilsammen deltaget i 14.486 moduler på én eller flere af de 34 diplomuddannelsesretninger inden for det pædagogiske område. I løbet af perioden er 10.000 lærere begyndt på en diplomuddannelse.

Det viser en kortlægning, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har udarbejdet på baggrund af den politiske reform af læreruddannelsen, som blev en realitet sidste år.  I alt er der identificeret 134 videreuddannelsesmuligheder, som er relevante for lærere, og hvor lærere opfylder adgangskravene til uddannelserne. 

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen synes, det er "megavigtigt", at der er fokus på videreuddannelsesmuligheder i lærerfaget.

"Det er afgørende for rekruttering, fastholdelse og arbejdsglæde, men også for folkeskolens udvikling, og elevernes læring og trivsel. Ifølge Eva (Danmarks Evalueringsinstitut, red.) fravælger 16 procent læreruddannelsen, fordi de ikke synes, at videruddannelsesmulighederne er gode nok", siger hun.

Mangler videreuddannelse i fagene

Kortlægningen viser, at 1.200 lærere har påbegyndt en kandidatuddannelse i perioden. Kandidat i pædagogisk psykologi er den mest populære. Knap 850 lærere har deltaget i ét eller flere moduler på en masteruddannelse, hvor uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne samt master i offentlig ledelse er de mest populære uddannelser. Godt 850 lærere deltaget i ét eller flere moduler på en akademiuddannelse, hvor akademiuddannelsen i ledelse er det mest populære uddannelsestilbud.

De faglige eksperter, der hjulpet med kortlægningen, vurderer, at der er et bredt udbud af diplomuddannelser til lærere, som gerne vil uddanne sig til specifikke roller i grundskolen, fx inden for vejledning, mens der er et begrænset udbud af videreuddannelsesmuligheder for lærere, som ønsker at gøre sig endnu dygtigere inden for deres undervisningsfag.

Anneline Larsen mener, at det er nødvendigt med nytænkning, hvis flere skal vælge læreruddannelsen. 

"Kortlægningen viser, at der er muligheder for at videreudvikle sig inden for pædagogik eller grundfagligheden i lærergerningen, men der er ikke gode nok muligheder for at blive dygtigere inden for sine undervisningsfag", siger Anneline Larsen.  "Hvis vi skal have flere til at vælge læreruddannelsen, skal man have udsigt til et arbejdsliv, hvor man kan blive dygtigere, et arbejdsliv, som kan forandre sig, og et arbejdsliv, hvor man kan bidrage til udvikling, uden at det betyder at man skal forlade folkeskolen."

Hun ærgrer sig over, at lærere med årene har fået sværere ved at få en fagfaglig kandidatuddannelse og drømmer om, at den kommende reform af professionsuddannelserne  vil åbne op for for, at lærere får mulighed for at videreuddanne sig på fagfaglige kandidatuddannelserer, som indeholder pædagogik og fagdidaktik. 

"Det, tror vi, kan bidrage til, at læreruddannelsen bliver mere attraktiv. At vi får hævet niveauet i skolerne, og vi får mere sjov og kreativ undervisning". 

Næsten halvdelen af lærerne har noget videreuddannelse

Blandt lærere, som ikke har fuldført en ny uddannelse inden for ti år, efter de er dimitteret fra læreruddannelsen, har 49 procent deltaget i mindst én videreuddannelsesaktivitet.

Der dog meget stor forskel på, hvor meget videreuddannelse, den enkelte lærer har fået. Godt 27 procent af lærerne har deltaget i korte videreuddannelsesaktiviteter svarende til 1-19 ECTS-point, 15 pct. af lærerne har  20-39 ECTS-point, mens 7 pct. af lærerne har deltaget i uddannelse med mere end 40 ECTS-point.

Er man fuldtidsstuderende på en uddannelse svarer det til 60 ETCS-point på et år.

Knap én ud af otte lærere (12 pct.) fuldfører en ny uddannelse inden for ti år efter, at de er dimitteret fra læreruddannelsen.

Kandidatuddannelser er den mest populære uddannelsestype, når det kommer til at tage en hel uddannelse. Blandt 1.319 lærere fra dimittendårgangene 2008-2011, som har fuldført en ny uddannelse, har 718 lærere fuldført en kandidatuddannelse, 334 har fuldført en diplomuddannelse, 113 har fuldført en masteruddannelse, mens 15 har fuldført en akademiuddannelse.

Anneline Larsen undrer sig over, at flest begynder på en diplomuddannelse, mens der faktisk er flest, dedr gennemfører en kandidatuddannelse. 

"Jeg er lidt nysgerrig på, om det er, fordi lærerne selv vælgere kun at tage et modul, eller om de kun får lov til at tage et modul af deres arbejdsplads".

Lærere uddanner sig ud af faget

Diplomuddannede lærere har en større tendens til at blive i faget end lærere, der tager en kandidatuddannelse.

Blandt lærerne, som ikke har fuldført en ny uddannelse, er 85 procent beskæftiget inden for en branche, som er relevant for lærerprofessionen. Det samme gælder kun for 57 procent af de lærere, som efter læreruddannelsen har fuldført en kandidatuddannelse.

Til sammenligning er 88 procent af de lærere, som har fuldført en diplomuddannelse i faglig forlængelse af læreruddannelsen, ansat i en relevant branche.