Hvad fik dig til at vælge specialiseringslinjen i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som er en helt ny kandidatuddannelse?

”Det sidste år på læreruddannelsen overvejede jeg, om jeg skulle søge ud som lærer eller uddanne mig videre på kandidaten i almindelig pædagogisk psykologi på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). Det blev afgørende, at jeg en dag stødte ind i PPR-linjen i pædagogisk psykologi under en søgning på nettet. Jeg tænkte, at linjen er mere målrettet PPR end kandidaten i almindelig pædagogisk psykologi. Jeg stod med teorier i hånden fra læreruddannelsen, og dem ville jeg gerne bruge på en videreuddannelse”.

Hvorfor har du valgt at tage linjen som nyuddannet lærer, når skolerne efterlyser medarbejdere i PPR med undervisningserfaring?

”Jeg bliver ikke en dårligere kandidat af, at jeg ikke har haft et job som lærer. Jeg har ganske vist ikke 20 års erfaring, men jeg har været i praktik ad flere omgange på læreruddannelsen, og det har givet mig en forståelse for de udfordringer og problemstillinger, der kan være i folkeskolen, for eksempel med inklusion. Jeg har også et studiejob på et bosted for mentalt udfordrede borgere, som jeg hjælper med at strukturere dagligdagen og deres gøremål, og om sommeren er jeg træner på en fodboldskole. Det er en gave for mig at få lov til at være en del af børns sommerferie og skabe tryghed og fællesskaber. Jeg vil komme med nye teorier fra kandidaten om, hvorfor nogle elever ryger ud af fællesskabet, og at man skal have øje for at få alle med. Det er jeg opmærksom på, så jeg har meget at byde ind med”.

Hvorfor er det interessant for dig at bygge teoretisk viden oven på læreruddannelsen?

”Læreruddannelsen er meget konkret, og man tænker ofte i anvendelse, hvor kandidaten giver mig et helikopterperspektiv på teorierne. Det giver mig en større forståelse for, hvad der ligger bag problemstillingerne i folkeskolen. Hvis jeg ser en spændende teori, som jeg synes passer godt på en problemstilling, kan jeg udvikle videre på den ud fra mine erfaringer og viden. Nu er vi kun et halvt år inde i den toårige uddannelse, men jeg kan give et eksempel fra en case, vi har haft. Den handler om en dreng på 12 år, som har problemer med arbejdshukommelsen og med at indgå i gruppearbejde. Her så vi på, hvordan arbejdshukommelsen påvirker hans ageren i gruppearbejde, og på opgavestrukturen. Vi analyserede, hvordan gruppearbejde og løsningen af opgaver kan omstruktureres, så han kan følge med. Her brugte jeg teorier sammen med mine erfaringer fra mit studiejob i bofællesskabet, hvor borgerne også har problemer med at skabe struktur. Jeg hjælper dem for eksempel med at udarbejde indkøbslister”.

Hvordan bruger du læreruddannelsen på PPR-linjen?

”Læreruddannelsen har givet mig en grundlæggende forståelse for pædagogiske problemstillinger, og at man skal inkludere og skabe lige muligheder for alle. Jeg har også fået indblik i, hvad det vil sige at være lærer. Det gør, at jeg kan relatere mig til det, lærere står i, hvor en akademiker ikke har samme forståelse for, hvad der er på spil i undervisningen. Det er en klar styrke for mig. Det er også en styrke, at vi både er nyuddannede og lærere med 15-20 års erfaring på holdet, og det spiller godt sammen, at vi alle taler ud fra lærergerningen. Ældre lærere ved, at selv om en teori siger ét, så fungerer den måske ikke i praksis, men hvis man prøver at lave lidt ændringer, hvad sker der så? Vi har gode diskussioner, som giver mig et bedre indblik i folkeskolen, og jeg udvikler mig også personligt. Jeg kan mærke, at jeg reflekterer på en anden måde i hverdagen, end da jeg gik på læreruddannelsen”.

Hvad vil du bruge uddannelsen til?

”Det er min førsteprioritet at komme til at arbejde i PPR. Ideelt set i en stilling som pædagogisk konsulent i en mindre kommune i et team med mulighed for sparring med kolleger. Jeg glæder mig til en fremtid med masser af tværfaglighed og et væld af problemstillinger for børn og unge i udsatte positioner og komplicerede læringssituationer. Børn og unge, som har brug for den ekstra hjælp, PPR tilbyder”.