Mere end hver fjerde elev, som vokser op i familier uden tilknytning til arbejdsmarkedet, består ikke dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. De mistrives i dobbelt så høj grad som overklassens børn. Deres ulovlige fravær i 9. klasse er mere end fire gange højere.

At skoletiden er meget forskellig for børn fra de forskellige sociale lag, er ingen nyhed. Men en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd giver et indblik i, hvor forskellig den faktisk er.

”Det mest overraskende set fra vores stol er den markante forskel på andelen af, hvor mange, der består folkeskolens afgangsprøve fra de forskellige socialklasser”, siger Sune Caspersen, som er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Ikke nok med at der er så mange af eleverne fra den svageste socialklasse – dem hvis forældre står udenfor arbejdsmarkedet – som ikke består. Forskellen er også vokset i de senere år. Men det er ikke kun dem, der stikker ud. Også arbejderklassens børn, som tilhører familier, der ikke som sådan er udsatte, får i langt højere grad end middelklassens børn ikke består afgangseksamen”.

Skæv start og skævere udvikling

Skævheden starter tidligt. Allerede i 2. klasse klarer 45,6 procent af elever fra familier, hvor forældrene ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, sig under middel i den nationale test i dansk/læsning. Det tilsvarende tal for overklassens børn er 17,1 procent. 

Analyse: Danmarks overklasse har i stigende grad sine egne skoler

Og det retter sig ikke i løbet af skoletiden: I 8. klasse er det 50,1 procent af eleverne med forældre udenfor arbejdsmarkedet, der scorer under middel i dansk-testen mod 16,8 procent af eleverne fra overklassen. 

Heller ikke børnene fra arbejderklassefamilier bliver løftet gennem skoletiden: I 2. klasse scorer 38,7 procent af de elever under middel i de nationale test mod 44,5 procent i 8.

”Det at bestå dansk og matematik er jo det allermindste, der skal til, for at komme videre i uddannelsessystemet”, siger Sune Caspersen. 

”Så det er ret alvorligt, at 16 procent af arbejderbørnene ikke får en afgangseksamen. De kommer fra familier, jeg ikke vil kalde resursesvage, men de har tilsyneladende ikke de resurser, der skal til for at støtte om deres børns skolegang – de kan ikke hjælpe deres børn med præstere i en boglig skole”.

DLF: Folkeskolen har svært ved at håndtere uligheden 

”Vi ved godt, at folkeskolen har problemer med at håndtere den sociale ulighed, der er mellem eleverne, og det har vi vidst, i hvert fald siden jeg blev lærer”, siger Regitze Flannov, formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg.

”Det er svært for folkeskolen at løfte de mest udsatte fagligt, og det skal vi blive bedre til. Når det er sagt, så er uligheden i samfundet ikke noget, skolen kan løse alene. Det handler også om socialpolitik, boligpolitik, sundhedsvæsen og meget andet. Men skolen kan gøre noget, og det skal vi. For et ulige samfund er et utrygt samfund og det hører ikke hjemme i vores velfærdsstat.

Social trivsel i bund på samfundets bund

På den baggrund er det ikke så overraskende, at elevernes faglige trivsel falder i takt med husstandsindkomsten. 

9 procent af eleverne fra overklassen oplever lav faglig trivsel mod 18 og 19 procent fra henholdsvis arbejderklassen og gruppen af elever fra hjem, hvor de voksne ikke er i arbejde. Den sociale trivsel følger samme mønster: 12 procent af eleverne fra den sidste gruppe oplever dårlig social trivsel mod 7 procent af eleverne med overklassebaggrund. Tallene er opgjort på baggrund af trivselsmålingen fra 2021/22.

”De største forskelle mellem socialklasserne finder vi i det faglige niveau”, understreger Sune Caspersen. ”Men der er samme tendens for den sociale trivsel. Det hænger nok sammen med at man ikke fuldstændigt kan adskille de to ting: Hvis man føler at man ikke kan præstere fagligt, kan det være svært at føle sig som en del af klassefællesskabet uden for undervisningssammenhængene. Den sammenhæng kan i hvert ikke udelukkes”.

”Det er smertefuldt for mig at se sådan en undersøgelse, selv om jeg har set lignende undersøgelser før. Eller måske netop derfor”, siger Regitze Flannov.

”For folkeskolen skal imødekomme alle børns behov. Det er faktisk det, der står i folkeskoleloven, og det er godt for alle, hvis vi har en mangfoldig skole. Det løftes alle af – faglig og socialt”.

Analytiker: Ny folkeskoleaftale er inde på noget af det rigtige

Sune Caspersen mener at der skal to ting til at løse de problemer, som den sociale ulighed skaber i folkeskole: Flere penge og en mere jævn social fordeling af elever.

”I forhold til det faglige mener vi, at der ikke har været nok fokus på den gruppe, der er meget udfordret, men som ikke modtager specialundervisning”, siger han.

”Deres problem er ikke nødvendigvis en diagnose, men de er ikke fagligt stærke og de kan ikke få faglig støtte hjemmefra. I den nye folkeskoleaftale har man haft øje for de grupper, og allokeret nogle resurser til løfte de 10 procent fagligt svageste. Det er nok den vej, man er nødt til at gå ned ad. Vi kan så være uenige i den måde, midlerne er blevet fordelt, hvor man har valgt at løfte de ti procent svageste på hver skole i stedet for de ti procent svageste i landet. Man har glemt, at på nogle skoler består alle deres dansk- og matematikeksamen, mens på andre skoler er det en tredjedel, der ikke består eksamen. Vi havde hellere set en anden fordeling af midlerne. Midler gør selvfølgelig ikke alt, men mange gange gør flere midler meget”.

Han mener desuden, at det er for lidt at ville hæve de fagligt svageste 10 procent.

”10 procent er måske for lavt sat. Der er flere, der kunne bruge den hjælp”.

Regitze Flannov har en tilføjelse til listen af løsningsforslag:

”Tidlig og målrettet indsats. Lærerne kan ofte se tidligt i et skoleforløb, hvem der har brug for hjælp, men mangler resurserne til at gøre det, der skal til” siger hun. Hun sætter desuden spørgsmålstegn ved, om de 500 millioner kroner, der er afsat til at løfte de fagligt svageste i den nye skoleaftale, overhovedet er flere penge.

”Man kan også sige at det er nogle penge, der er flyttet fra et sted i skolen til et andet, og derfor allerede er brugt. Men ja, tanken er god nok: Målrettet indsats, der hvor den er mest tiltrængt. Det kræver resurser, men jeg ser det som en investering, ikke en udgift”.