”Det er et problem, at grundskolen er blevet så opdelt, som den er. Der er ret god evidens for, at elever fra mindre resursestærke hjem har godt af at gå i skole med børn fra de højere socialklasser. Der er en klassekammerateffekt, som kan løfte og inspirere. Det kan ikke løse alle problemer, men det betyder noget”.

Sådan siger chefanalytiker Sune Caspersen i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i går offentliggjorde en analyse af social ulighed i skolen i Danmark. 

En af konklusionerne er, at grundskolen er mere socialt opdelt, end den har været siden slutningen af 1980’erne. 

I udskolingen er det mere end hvert tredje barn med overklassebaggrund, som går i en fri skole. Det samme gælder knap tre ud af ti børn i den højere middelklasse og for omkring hvert femte middelklassebarn. Det tilsvarende tal for arbejderklassens børn er cirka 15 procent og 14 procent for børn, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet.

Friskoler og social retfærdighed

I international sammenhæng er der faktisk mange danske børn fra lavindkomstgrupper, som går i fri- og privatskoler, og selvom der er forskelle på tværs af de sociale klasser, så benyttes private grundskoler tydeligvis ikke alene af elitens børn, som det forekommer i mange andre lande. 

Det skyldes blandt andet, at de frie skoler spiller forskellige roller i forskellige dele af landet, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i analysen. I byområderne fungerer de i praksis ofte som et alternativ til folkeskolen for de mest resursestærke familier, mens de i landområderne ofte er et resultat af, at nedlagte folkeskoler er blevet erstattet af friskoler. I de tilfælde tiltrækker skolerne i højere grad elever fra lavindkomstgrupperne. 

En tidligere analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste, at når man ser på friskoler, hvor der ikke er en folkeskole i umiddelbar nærhed, så har elevernes forældre en langt mere balanceret indkomstfordeling.

”Vi så gerne, at der var noget mere social retfærdighed i det tilskud, som privatskolerne modtager”, siger Sune Caspersen. 

”Vi så gerne, at der ikke blev givet lige så stort tilskud til for eksempel de privatskoler i de store byer, som fungerer som alternativer til den lokale folkeskole, som de får i dag. Til gengæld behøver man for eksempel ikke tage fra de friskoler i landsbyerne, som er opstået, fordi den lokale folkeskole er blevet lukket”.

Skolen som socialt ekkokammer

Hvis overklassen og den højere middelklasse lader deres børn gå i folkeskolen – og det gør de fleste af dem jo trods alt – så er det ofte på folkeskoler, hvor størstedelen af klassekammeraterne ligner deres egne børn, viser analysen. For eksempel tilhører 12 procent af overklassens klassekammerater i folkeskolen selv overklassen, mens 36 procent tilhører den højere middelklasse. 

Det skal holdes op imod, at overklassens børn udgør 4 procent af eleverne i folkeskolen, mens 24 procent tilhører den højere middelklasse. Der er altså en markant overrepræsentation af elever fra de samme sociale lag på de folkeskoler, hvor overklassens børn går.

Det betyder omvendt, at for børn, hvis forældre står uden for arbejdsmarkedet, er der en tydelig overrepræsentation af klassekammerater, der heller ikke har en voksen i familien, der går på arbejde. Men her er der tale om en udvikling, der er nedadgående, fortæller Sune Caspersen.

”Vi kan se i tallene, at børn fra familier, der står udenfor arbejdsmarkedet, er blevet mere jævnt fordelt over de seneste år. Vi formoder, at det skyldes den store politiske opmærksomhed, der har været på sagen”.

Socialt opdelte skoler skader samfundet

Sune Caspersen mener, det er et problem for den enkelte elev, at grundskolen er så opdelt, som den er, for den såkaldte klassekammerateffekt kan være med til at løfte elever fra mindre resursestærke hjem. Men på samfundsplan er det også en udfordring:

”Mere blandede folkeskoler ville betyde, at folkeskolen i højere grad end i dag sikrer en demokratisk dannelse og sammenhængskraft i samfundet. Hvis du kun går i klasse med elever, hvis baggrund ligner din egen, så ved du ufattelig lidt om forskellighederne i vores samfund. Det har en værdi i sig selv”.

Mere socialt blandede skoler kræver flere penge, mener Sune Caspersen. Men det mener han ikke bør være et problem.

”Man skal ikke være bange for at investere i folkeskolen, for de penge kommer hjem igen. Hvis man gør folkeskolen mere attraktiv, vil der være færre fra de øvre klasser, som vælger den fra og hvis man kan løfte de svageste elever med ekstra resurser, så har de en langt bedre chance for at få en uddannelse, hvilket er adgangsbilletten til arbejdsmarkedet. Og det skaber velstand for både den enkelte og samfundet på længere sigt”.