Lærerflugt, frafald på studiet, nyuddannede, som forlader jobbet hurtigt og uuddannede vikarer. Listen over problemer, som fører til lærermangel, er lang. Men lærernes fagforening har en plan: i 2030 skal 100 procent af lærerstillingerne i folkeskolen være besat af uddannede lærere. Det siger DLF’s formand Gordon Ørskov Madsen til folkeskolen.dk.

Men er det overhovedet realistisk?

”Helt ærligt – nej. Ikke i 2030”, uddyber han, da vi spørger ham direkte.

”Men vi mener, at 100 procent er og bør være målet. Det er derfor vi melder ud, som vi gør. Selvom et mere realistisk tal er 90 procent i 2030 og så næsten 100 procent på lidt længere sigt”.

Der er ikke nogen let løsning

Men én ting er at have et mål, noget helt andet er at nå det. Hvis det skal lykkes, skal der skrues på mange knapper, mener DLF-formanden.

”Det skal flere ind på læreruddannelsen, og flere af dem skal gennemføre. De skal have bedre praktikforløb, så de ikke bliver skræmt væk fra folkeskolen, før de overhovedet er færdiguddannede. Vi har fået en ny læreruddannelse og det er en god start, men praktikken skal blive reelt, ikke bare formelt, bedre”, understreger han.

”Så skal vi blive bedre til at tage imod de nyuddannede lærere, når de bliver ansat, så vi kan få ændret på den nuværende situation, hvor 40 procent af de nyuddannede forlader folkeskolen inden fem år, efter de har afsluttet deres uddannelse".

En af de nyuddannede, som stoppede igen, kort tid efter hun var færdiguddannet, er Iram Mohammad, som gik ned med stress to gange i løbet af sit første år som lærer. Det er historier som hendes, Gordon Ørskov Madsen gerne vil have færre af. Han vil også gerne have lokket nogen af 28.000 læreruddannede, som i dag arbejder på frie grundskoler eller andre steder, tilbage til folkeskolen. Desuden skal det være lettere for folk med erhvervserfaring fra andre brancher at få adgang til at blive uddannet lærere.

Forsker: Lærere bliver i jobbet for eleverne

”Vi står formentlig overfor en stor nedgang i byggebranchen, for eksempel. Det ville jo være fantastisk, hvis nogle at de håndværkere, som måtte blive arbejdsløse i den anledning, havde lyst til at komme ind i skole og bidrage med deres erfaringer – med en meritlæreruddannelse i bagagen. Men det kræver, at merituddannelsen skal være mere økonomisk tilgængelig, end den er i dag, hvor man som regel selv står for at betale”.

Uden hjælp og penge går det ikke

DLF når ikke målet om 100 procent uddannede lærere uden hjælp, understreger Gordon Ørskov Madsen.

”Der er mange ting, der skal gøres, hvis det skal lykkes, og det er ikke muligt for os at gøre dem alle alene. Nogle ting skal aftales med arbejdsgiverne i forbindelse med overenskomstforhandlinger eller lokale arbejdstidsaftaler. Det kan for eksempel være seniorordninger, som kan få de mest erfarne lærere til at tage et par år til, inden de går på pension. Andre ting, som den løbende forbedring af læreruddannelsen, kan vi tage med interessenterne i Sammen om Skolen. Og så er der nogen ting, som vi måske kan drøfte i den permanente treparts-organisation, som snart bliver nedsat”.

Vilkårene tvang Hanne på pension før tid: “Når jeg snakker om det, kan jeg mærke, at jeg savner det”

Men én ting kommer vi ikke udenom, mener DLF-formanden: Der skal penge til.

”Vi ser skolernes økonomi blive drænet ude i kommunerne, især fordi udgifterne til specialområdet bliver ved med at stige. Vi kan ikke løse problemet med for få lærere uden at skoleområdet får tilført flere penge”.

Den 26. maj er Danmarks Lærerforening sammen med Skolelederforeningen, KL og folketingsmedlem Astrid Krag (S) vært for en høring på Christiansborg om rekruttering og fastholdelse af lærere i folkeskolen. Forskere, politikere, lærere, skoleledere og repræsentanter fra kommunerne komme med bud på hvordan lærermanglen kan løses.