Der er mange gode ideer i dagens store skoleforlig og nogle kommer endda direkte fra Lærerforeningen, lyder det fra formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen. 

Alligevel er han først og fremmest dybt skuffet. 

"Jeg er skuffet over, at man overhovedet ikke tager livtag med eller bare adresserer de aktuelt allerstørste problemer i skolen, nemlig inklusionsopgaven og økonomien. Den økonomi, der ligger til grund for den her aftale er helt urealistisk", siger lærerformanden. 

Her er den nye skoleaftale

Ifølge Gordon Ørskov Madsen er aftalen udtryk for, at politikerne ikke ser skolens realiteter i øjnene. 

"Det er som om, at politikerne helt lukker øjnene for den virkelighed, folkeskolen står i, hvor flere og flere ikke trives, og flere og flere enten visiteres til specialundervisning eller har brug for specialpædagogisk støtte", siger han og fortsætter. 

"Den almene undervisning er blevet svækket gennem flere år, fordi vi bruger flere og flere midler på specialområdet, samtidig med at skolernes og kommunernes økonomi har været underfinansieret gennem mange år", siger Gordon Ørskov Madsen.  

"Alligevel lader politikerne som om, der er penge til rådighed ude på skolerne til alle mulige tiltag som for eksempel længere åbningstid i sfo'en, juniormesterlære og efteruddannelse af lærere med psykologfaglig overbygning. Det er jo alt sammen rigtig fornuftige og gode tiltag, men man vælger at hoppe fuldstændig over det allervigtigste, som er at styrke almenundervisningen, styrke fællesskab og kvalitet i undervisningen plus at give lærerne mulighed for at tage os ordentligt af elever med behov for specialundervisning eller en hånd i ryggen".

Hele undervisningsfællesskabet lider

Lærernes formand kalder det "en stor fejltagelse", at politikerne ikke løser folkeskolens største udfordringer. 

"Det er jo det, hele undervisningsfællesskabet lider under lige nu. Det er derfor, vi ser flere og flere konflikter mellem elever, der vokser sig store, lærere oplever trusler og vold, og elever flytter fra folkeskolen og over i fri- og privatskoler, og lærere forlader folkeskolen, fordi de ikke synes, de kan lykkes med opgaven. Det bidrager den her aftale ikke til at løse, og det er en stor fejltagelse". 

Selve ideen om, at resurser, der tildeles eller frigives på den enkelte skole samles i en timebank på skolen, så man lokalt har mulighed for at prioritere resurserne der, hvor behovet er størst, er lærernes formand meget begejstret for. Det er størrelsen af banken, der er problemet.

"Det peger jo ind i en skole, der nogle steder virkelig kører på pumperne, så der er brug for en helt anden, massiv investering, inden vi kan begynde at iværksætte nye tiltag".

Omtrent siden han blev formand har Gordon Ørskov Madsen været en del af partnerskabet Sammen om Skolen, hvor han og skolens andre interessenter drøfter folkeskolens udvikling med undervisningsministeren og partiernes skoleordførere.

Er du lykkedes med opgaven dér, hvis politikerne ikke har forstået, hvad den vigtigste udfordring er?

"I Sammen om skolen har vi diskuteret inklusion og investering i almenundervisningen. Men når man politisk vælger at springe over de mange vigtige diskussioner og kun bruger det, man synes er mest betimeligt, så er vi langt fra i mål". 

"Men det ændrer ikke på, at jeg stadig mener, det er den rigtige måde at arbejde på", siger han.