Partierne i folkeskoleforligskredsen er blevet enige om den største folkeskoleaftale siden folkeskolereformen i 2013.

Aftalen indebærer en nyskabelse i form af en 'timebank', som fremover bliver det helt centrale element i, hvordan skolerne kan bruge midler fra kortere skoledage. 

Siden coronatiden har skolerne kunnet droppe den understøttende undervisning til fordel for en ekstra lærer eller pædagog i klassens almindelige fagtimer. Med den nye aftale vil skolerne fortsat kunne forkorte skoledagen, men timerne vil i stedet blive lagt i en samlet bank for skolen sammen med de ekstra midler til regeringens turboforløb i dansk og matematik til brug på tværs af skole og sfo. 

Den enkelte skole skal altså fremover kunne vælge at sætte ekstra lærere/pædagoger ind i faglige timer som nu, indføre undervisning på små hold, udvide åbningstiden i sfo eller sende lærerne på kursus. 

Af aftalen fremgår det, at det fortsat vil være kommunalbestyrelsen, "der tager stilling til skoledagens længde". Til gengæld vil beslutningen om at afkorte den samlede undervisningstid fremover kunne tages for en hel skole ad gangen, og der vil ikke være krav om "omfangsrige pædagogiske begrundelser", fremgår det af aftalen.

Fagenes formål vil alene være bindende

Skolens parter og forligskredsen omkring folkeskoleloven har siden oktober diskuteret regeringens folkeskoleudspil. 

Den netop offentliggjorte aftale følger i høj grad udspillet. Det betyder blandt andet, at aftalen indeholder regeringens annoncerede penge til et løft af skolernes faglokaler. Konkret afsættes der 2,6 milliarder kroner, som fordeles over de næste tre år.

Arbejdet med nye såkaldte fagplaner til erstatning for Fælles Mål for fagene er allerede så småt gået i gang. 

Men allerede inden da vil de nuværende 866 bindende færdigheds- og vidensområder blive gjort vejledende, så det frem over alene er fagenes formål og kompetencemål, der er bindende, hedder det i aftalen.

Flere valgfag - færre krav

Folkeskolereformens omdiskuterede krav om, at eleverne bevæger sig 45 minutter dagligt i skoletiden afskaffes. I stedet får professionshøjskolerne midler til at udarbejde en strategi for mere bevægelse i skolen.  

I udskolingen afsættes 120 timer til et ekstra praktisk-musisk valgfag i 8. og 9. klasse, og teknologiforståelse bliver femte valgfag i rækken af centralt fastlagte praktisk/musiske valgfag med prøve. 

Desuden får eleverne 60 timers lokalt besluttet valgfag, som enten kan ligge i 7.-8. klasse eller i 8.-9. klasse. For at undgå at skoledagen bliver alt for lang for de ældste elever, sløjfes til gengæld en tredjedel af idrætstimerne i udskolingen. Det sker samtidig med, at idræt ikke længere skal være prøvefag. 

Som noget nyt får skolerne fremover desuden mulighed for at give karakterer tidligere end i dag. Hvis de ønsker det, vil de kunne give karakterer allerede fra 6. klasse, mens det fortsat vil være obligatorisk for skolerne at give karakterer fra 8. klasse.

Sprogstart udskydes

I indskolingen og på mellemtrinnet bliver skoledagen kortere. Elever i 1. klasse skal ikke længere have hverken engelsk eller billedkunst på skemaet - begge fag udskydes til 2. klasse. 

Tysk/fransk rykkes også med et år, så eleverne først får deres andet fremmedsprog fra 6. klasse. Det politiske ønske om at lette eksamenspresset i folkeskolen rammer også sprogfagene. Prøven i mundtlig engelsk flyttes fra at være en prøve, alle elever skal til, til at være en udtræksprøve.

Samtidig ændres reglerne, så hver elev kun skal til én udtrækprøve i 9. klasse mod i dag to. Der bliver slet ingen skriftlige udtræksprøver, så ingen elever kan altså længere komme til eksamen i skriftlig engelsk eller skriftlig tysk/fransk. 

Forligskredsen har samtidig aftalt, at en ekspertgruppe skal bidrage til mere konsolideret viden om prøvernes effekt og komme med anbefqlinger til, hvordan de kan videreudvikles og prøvetrykket på eleverne reduceres. Fremtidens prøver skal ses i sammenhæng med de fornyede planer for fagene.

Regeringen havde i sit udspil foreslået at afskaffet projektopgaven, som eleverne laver i 9. klasse. Det er i aftalen blevet til, at det fremover bliver op til den enkelte skole, om 9. klasseeleverne skal udarbejde en projektopgave.

Støtte til klasser

En hovedudfordring for folkeskolen lige nu er som bekendt, at udgifterne til specialundervisning stiger på bekostning af økonomien til almenundervisningen. Regeringen har derfor også lagt op til, at almenområdet skal styrkes. 

I første omgang sker det ved, at folkeskolelovens paragraf 3a om støtte til enkeltelever skal udvides med muligheden for støtte til hele klassen. 

Derudover skal en ekspertgruppe se på regler for inklusion og specialundervisning, og der sættes penge af til at opkvalificere lærere  og pædagoger inden for specialpædagogik og inklusion. 

Det skal ske via en statslige pulje på 470 millioner kroner over fire år og i sammenhæng med udviklingen af den planlagte psykologifaglige overbygningsuddannelse for lærere/pædagoger.

Det fremgår, at der først vil blive fremsat lovforslag til efteråret for de initiativer, der kræver en lovændring.