Undersøgelse på undersøgelse har de senere år vist, at folkeskolen er udfordret af, at tusindvis af læreruddannede arbejder uden for folkeskolen.

Senest i november viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at kun 60,1 procent af de læreruddannede rent faktisk arbejder i folkeskolen, mens knap 28.400 læreruddannede arbejder alle mulige andre steder end i folkeskolen.

"Jeg er fuld af benovelse over dem, der holdt ud i folkeskolen"

Nu viser en ny analyse, at fravalget af folkeskolen allerede sker stort set med det samme efter læreruddannelsen.

AE har i samarbejdet med Danmarks Lærerforening fulgt årgangen, der dimitterede fra læreruddannelsen i 2015. Ét år efter dimissionen arbejdede kun 66,7 procent af lærerne på en folkeskole, og fem år efter uddannelsen var andelen faldet til 61 procent.

Af de resterende 39 procent fra årgangen, arbejdede halvdelen med undervisning på en fri- eller privatskole eller en anden skoleform. Den anden halvdel arbejdede slet ikke med undervisning.

DLF: Brug for en national handleplan

Bob Bohlbro er blevet skoleleder: Jeg vil nok stadig vise politikerne, hvordan man laver god skole

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen kalder andelen af lærere, der fravælger folkeskolen så alvorligt et problem, at der nu er brug for en national handleplan, der skal sikre, at fremtidens lærerstillinger i folkeskolen rent faktisk er besat af uddannede lærere.

”Vi har ikke lærermangel i Danmark, men vi har lærermangel i folkeskolen. Omkring 18 procent af lærerstillingerne er besat af lærere uden en læreruddannelse, og det går kun den gale vej. Derfor er der simpelthen brug for, at vi forpligter os om en national handleplan. Det er ikke nok, at vi laver isolerede løsninger på dele af problemet”, siger lærernes formand.

Handleplanen skal bestå af en række delmål med løsninger på udfordringer helt fra, at flere skal få øjnene op for læreruddannelsen til, at lærerne i folkeskolen bliver ved med at arbejde i folkeskolen.

"Jeg er fuld af benovelse over dem, der holdt ud i folkeskolen"

”Der er udfordringer gennem hele kæden. Det starter med, at vi skal have flere til overhovedet at få interesse for at søge ind på læreruddannelsen, og når de er på læreruddannelsen, skal de også gennemføre og ikke droppe ud, som vi ser alt for mange gøre”.

”Derfra skal vi så have flere til at vælge folkeskolen - og så også at blive dér. Det kræver, at vi får skabt bedre lærerstartsordninger, og at vi får løst udfordringerne omkring inklusionen, så lærerne kan lykkes med deres undervisning. En handlingsplan skal finde løsninger på alle udfordringerne, ellers løser vi ikke lærermanglen”, lyder det fra lærernes formand.

Plan frem mod 2030

Ifølge lærerformanden bør en national handleplan indgås mellem Folketingets partier, Danske Professionshøjskoler, KL, Lærerstuderendes Landskreds og Danmarks Lærerforening.

Det lyder meget omfattende og også som noget med lange udsigter?

”Det er et langt sejt træk, men det er nødvendigt. En plan kan fx tage udgangspunkt i, at vi forpligtiger os på at arbejde henimod, at vi vil have lærere i alle skolens lærerstillinger i 2030”, siger han.

Gordon Ørskov Madsen understreger, at han ikke gør sig forventninger om, at alle udfordringerne bliver løst på én og samme tid.

”Men vi nødt til at tænke i helheder og melde fælles ud, at nu finder vi initiativer i fællesskab. Det tror jeg vil kunne løfte området".

"Det vil allerede til en start gøre, at nogen så tænker: ’Måske skal jeg alligevel tage en læreruddannelse, fordi det lyder som om, at der er en bedre læreruddannelse på vej, at lærerstartsordningerne fremover skal tages seriøst, og at man vil løse inklusionsudfordringerne i skolen, så man kan lave god undervisning’”, siger han.