Hvis man kun ser på tallene og mediernes mange dramatiske overskrifter, er der ikke meget positivt at hente om skolernes udfordringer med vold.

Men det er ikke et helt retfærdigt billede, hvis man spørger formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening Thomas Andreasen og de to arbejdsmiljøkonsulenter Inge Larsen og Line F. Baadsgaard, som er dem i Lærerforeningen, der beskæftiger sig med forebyggelse af vold og trusler i skolen og lærernes generelle arbejdsmiljø.

”Man kan ikke se det ud fra tallene, som stadig er alt for høje, men mit helt klare billede er, at man mange steder i takt med det store fokus på problemet er blevet bedre til at håndtere udfordringer med vold”, siger Inge Larsen.

”Man kan nok aldrig komme al vold til livs i en hverdag med mange elever og krav om inklusion, men vores erfaring er, at man kan forebygge rigtig meget, og nok også meget mere end de fleste lærere går og tror. Det går galt, når der ikke er sat tid af til det forebyggende arbejde og resurser til at løfte indsatserne”, tilføjer hun.

Lærerne står med en større opgave

At der endnu ikke er forbedringer at spore i undersøgelserne af omfanget af vold mod lærere, skyldes ifølge Line F. Baadsgaard, at opgaven er blevet væsentlig sværere.

”Elev- og forældreklientellet har ændret sig, og det at være skoleparat er også noget andet i dag. Både elever og forældre reagerer anderledes i dag, de står mere på deres ret, og sproget er blevet hårdere”, siger Line F. Baadsgaard og tilføjer, at konfliktniveauet desuden udfordres af, at ”konflikterne lynhurtigt optrappes på de sociale medier”.

Og når først konflikterne når de sociale medier eller sågar mediernes overskrifter, står skolerne med et helt nyt problem.

”Skolerne har tavshedspligt og en særlig forpligtelse til at passe på alle børn. Så skolerne må ikke fortælle om indsatser, de har sat i gang med specifikke elever. Det kan efterlade forældre og offentligheden med en oplevelse af, at skolen ikke har gjort noget, selvom det ikke er rigtigt”, forklarer Line F. Baadsgaard.

Tilbyder introkursus til AMR’er

”Det gør indtryk på mig, når lærerkolleger siger, det ikke er vold”

De tre fortæller, at Danmarks Lærerforening længe har arbejdet med at forebygge vold og trusler, og at foreningen især siden 2017 har intensiveret sin indsats.

Det år udgav foreningen pjecen ’Vold, trusler og magtanvendelse’, og foreningen holdt også møder med alle arbejdsmiljøansvarlige i de lokale lærerkredse for at øge kendskabet til det voldsforebyggende arbejde.

Samme år udvidede foreningen også sit introkursus til nye arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) fra én til to dage.

Modsat tillidsrepræsentanterne (TR) har skolernes arbejdsmiljørepræsentanter egentlig ikke officielt en tilknytning til foreningen.

For mens skolernes tillidsrepræsentanter ifølge overenskomsten er foreningens repræsentanter, er det arbejdsmiljøloven, som foreskriver, at alle virksomheder med flere end 10 ansatte skal have en arbejdsmiljørepræsentant.

Der er derfor ikke noget krav til, at en arbejdsmiljørepræsentant skal være medlem af Danmarks Lærerforening.

”Arbejdsmiljørepræsentanten har en virkelig vigtig rolle. Vi plejer at forklare forskellen mellem TR og AMR som, at hvor tillidsrepræsentantens rolle er at være individets ’advokat’, så er arbejdsmiljørepræsentanten fællesskabets ’advokat’. Det er blandt andet dem, der har ansvaret for at indberette de voldelige episoder og sammen med ledelsen at løfte forebyggelsen”, forklarer Inge Larsen.

Det er et lovkrav, at alle arbejdsmiljørepræsentanter skal have gennemført en obligatorisk uddannelse på tre dage, som kommunerne står for. Men erfaringen fra Danmarks Lærerforening er, at uddannelsen ikke er målrettet nok, og foreningen har derfor valgt at tilbyde alle nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter, som er medlemmer af foreningen, et introforløb.

”Det er ikke et kursus, der er tænkt specifikt til lærere, så når de bliver sendt afsted, sidder de med arbejdsmiljørepræsentanter fra alle mulige brancher. Derfor mener vi, at det er helt afgørende, at de også tager vores introforløb, som giver dem en masse konkrete redskaber til en skolehverdag”, fortæller Inge Larsen.

De to fortæller, at evalueringerne viser, at arbejdsmiljørepræsentanterne er meget glade for kurset. Samlet giver deltagerne introkurset en score på hele 9,8 på en skala fra 1 til 10.

”Der er flere, som siger, at de gerne ville have, at vi tilbyder efteruddannelse målrettet dem, som har haft rollen i lidt længere tid”, fortæller Line F. Baadsgaard.

Anbefaler at lave risikovurderinger

De to konsulenter fortæller, at der er flere konkrete redskaber, der er med til at forebygge risikoen for voldelige situationer.

”Vi anbefaler, at man laver en individuel risikovurdering for de elever, som reagerer voldsomt i kravsituationer. Det kan lyde voldsomt, men det er for at tilgodese barnets tarv og ikke for at stigmatisere eleven. Det handler om, at man sammen med eleven og forældrene laver nogle helt specifikke aftaler, og at de ansatte ved, hvilke signaler de skal kigge efter hos eleven, så de ved, hvad der trapper elevens reaktioner op og ned. Det er et vigtigt redskab, som passer på eleven og de andre”, forklarer Inge Larsen.

Hun tilføjer, at det er vigtigt, at alle de ansatte omkring eleven har kendskab til risikovurderingerne.

”Det gælder også, når der kommer en vikar, at man så godt ved, at man har lavet en aftale med Emil om, at han fx gerne periodevist må sidde med en iPad”, fortæller Inge Larsen.

DLF: To lærere, hvis der er risiko for vold

Det er skolernes ansvar, at lærerne ikke risikerer at blive udsat for vold. Konkret betyder det, at det kan være nødvendigt at indsætte en ekstra lærer i flere klasser, lyder det fra formand for arbejdsmiljø og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening Thomas Andreasen.

”Jeg ser gerne, at der altid er to lærere i klasserne, når der er risiko for vold. Det er helt i tråd med arbejdsmiljølovgivningen, hvor der står, at man ikke må arbejde alene, hvis man ikke kan forebygge risiko for vold”, siger han.

Han henviser til, at en ansat ifølge bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø ikke må arbejde alene, hvis ”dette kan medføre en særlig risiko for vold i arbejdet for den pågældende”. 

Ligesom Arbejdstilsynet peger Thomas Andreasen også på, at det er vigtigt med en fælles definition og forståelse af, hvad der er vold og trusler, og det er afgørende, at skolerne også får registeret alle voldelige hændelser. 

Det giver nemlig mulighed for at finde mønstre i, hvornår og hvorfor der opstår voldelige hændelser.

”Det er ledelsen og arbejdsmiljørepræsentantens opgave. Det er virkelig vigtig viden. Det kan eksempelvis bruges i forhold til fordelingen af tolærertimerne. For hvis vi kan se, at der ofte opstår situationer efter frokost i 3.b, så er det nok en god ide, at vi sætter en ekstra lærer på dér”, siger han.

Handleplaner er vigtige

Skoleledernes formand udtalte før sommerferien, at han ikke mener, der er behov for, at alle skoler har en handleplan for, hvordan skolen skal reagere efter situationer med vold.

”Det er voldsomt at udarbejde en handleplan på baggrund af en enkelt sag”, lød det blandt andet fra Claus Hjortdal.

Det er Thomas Andreasen ikke enig i. Han understreger, at det faktisk er aftalt med KL, at alle skoler skal have retningslinjer for deres voldsindsats, og han mener også, at alle bør have en beredskabsplan for, hvordan der skal reageres under og efter en voldelig episode.

Læs om skoles tiltag efter voldspåbud: ”Vi har virkelig rykket os"

”Det er helt afgørende, at man på skolen har en snak om, hvad vold er. For når man er enige om, hvad der er vold og trusler, er det ikke til diskussion, og den enkelte lærer skal ikke selv definere eller karakterisere hændelsen som vold eller trusler, når man står berørt af situationen”, siger Line F. Baadsgaard.

De to opfordrer endda skolerne til løbende at forholde sig til skolens handleplaner, også selv hvis skolen over en længere periode ikke har oplevet voldelige episoder.

”På den måde sikrer man, at alle ansatte har rutiner og aftaler frisk i erindringen, og det kan også være, at der er nogle elementer i planerne, der skal justeres”, siger Inge Larsen.

Mindsker skyld og skam

Det er ikke den eneste grund til, at det er vigtigt at tale handleplanerne igennem med jævne mellemrum. For det bidrager til at italesætte udfordringerne som et fælles problem.

 ”Det er vigtigt, at vi minimerer skammen. For den enkelte lærer kan godt føle skam, hvis man først skal til at tale om det her, når der opstår en episode. Så kan man godt komme til at føle, at det er ens skyld, at hændelsen fandt sted. Vi har en tendens til at vende det indad og tænke, at jeg ikke lykkedes i situationen. Men voldelige episoder må aldrig blive betragtet som et individuelt problem. Det er arbejdsgivers ansvar at forebygge”, siger Line F. Baadsgaard.

På samme måde er det vigtigt, at skolerne har en beredskabsplan for, hvordan man skal reagere, hvis der opstår en situation. Planen skal blandt andet indeholde, hvordan man som lærer sikrer de andre elever og sig selv, og hvordan man hurtigt kan tilkalde hjælp.

Selvom de har en klar oplevelse af, at skolerne er blevet bedre til at forebygge og håndtere vold, er der stadig meget at arbejde med.

”Der er ingen tvivl om, at lærernes tærskel er blevet rykket, og at mange oplever vold og trusler som noget der hører med til jobbet. Det bør aldrig accepteres”, siger Line Baadsgaard.