Hvordan samarbejder vi om inklusion i klassen?
Har alle elever god mulighed for at bidrage og være med? Hvilken viden om
elevernes deltagelse skal vi handle på?
Sådan lyder tre af de spørgsmål, som et
lærerteam kan tage fat i for at styrke inklusionen på deres skole.
Spørgsmålene
indgår i “Samarbejde om inklusion – et inspirationsmateriale”, som DLF har
udviklet i tæt samarbejde med lærerkredsene, og som nu er klar op til DLF's
kongres i næste måned.
Udgangspunktet er, at beslutningerne skal træffes så tæt
på eleverne som muligt, så de kan føre til holdbare løsninger.
“Selv om vi har arbejdet med inklusion i
årevis, er det fortsat en af de største udfordringer for elever og lærere.
Derfor griber vi nu samarbejdet og ansvaret for inklusion mere systematisk an”,
siger Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i DLF.
Systematikken
ligger ikke kun i, at lærerne får konkrete spørgsmål at tage afsæt i.
Materialet er delt i tre niveauer. De to andre er skolen og kommunen. Hvis
lærerne ikke har mulighed for at finde løsninger, kan de løfte emnet op på
skoleniveau. Her kan man for eksempel drøfte, hvordan man bruger skolens
vejledere, eller om skemalægningen tilgodeser inklusion.
På samme
måde kan skolen tage inklusion videre til kommunen. På dette niveau indeholder
materialet spørgsmål som, hvorvidt det er muligt for skolerne at realisere
intentionerne i kommunens politik på skoleområdet, og om
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og andre støtteorganisationer er organiseret
fornuftigt.
“På alle niveauer kan man bruge materialet til at se på, om man kan
gøre noget anderledes for at lykkes med inklusion. I sit lærerteam kan man se
på, om der er noget i pædagogikken eller organiseringen, man kan skrue på. Når
man har gjort det, hvad kan de andre niveauer så bidrage med? Skal skolen
organiseres på anden måde for at fremme inklusion? Til sidst kan man løfte det
op på kommuneniveau”, skitserer Regitze Flannov.
Materialet skal ses som en trappestige, hvor man både kan arbejde på
det enkelte niveau og sende ansvaret videre, hvis man ikke selv har mulighed
for at gøre noget, uddyber hun.
“Man kan begynde på det trin, der passer én. Materialet er en støtte
til den professionelle samtale om, hvordan vi laver god skole, så alle elever
kan udvikle sig fagligt og socialt”.
STIL SPØRGSMÅL TIL INKLUSION
Inspirationsmaterialet
om inklusion fra Danmarks Lærerforening består af spørgsmål på henholdsvis
kollegialt, skole- og kommuneniveau.
Hvert niveau byder på forskellige
kategorier. For eksempel kan lærere tage udgangspunkt i disse spørgsmål for at
klarlægge, om de rette betingelser er til stede for, at eleverne kan få den
undervisning, de har krav på.
- Hvordan
er elevernes muligheder for deltagelse i faglige og sociale fællesskaber?
- Hvilken
viden om elevernes deltagelse skal vi handle på, og hvad skal vi gøre?
- Hvordan
lykkes vi i arbejdet med at gennemføre undervisning med en høj grad af
deltagelse for alle elever?
- Hvordan
arbejder vi med kvaliteten af elevernes uformelle fællesskaber, for eksempel
frikvarterer?
- Hvilke
handlemuligheder/pædagogiske og didaktiske greb vurderer vi skal til, for at
elevernes deltagelse styrkes
- Hvilke
muligheder har vi i den aktuelle situation?
- Hvilke
kompetencer har eller mangler vi i forhold til at løfte opgaven?
- Hvilken
viden om elevernes deltagelse skal videre til andre (og hvem)?
Kilde:
Danmarks Lærerforening: “Samarbejde om inklusion – et inspirationsmateriale”.
Fra tjekliste til samarbejde
Materialet
udspringer af sidste års kongres i DLF, hvor inklusion var til debat. Her
fortalte formand Gordon Ørskov Madsen, at hovedstyrelsen ville tage initiativ
til DLF’s “egen version af en inklusionstjekliste”.
Ordet tjekliste optræder imidlertid ikke i det 12 sider lange
materiale, forklarer Regitze Flannov.
“Da Gordon Ørskov Madsen nævnte tjekliste, tænkte han på gode temaer,
man kan samarbejde om lokalt. Når jeg har været rundt i landet under udarbejdelsen
af materialet, har jeg fået tilbagemeldinger om, at ordet tjekliste ikke
afspejler samarbejdet i kommunerne, og da det alligevel aldrig har været
meningen, at vi skulle tjekke af, hedder overskriften ‘Samarbejde om inklusion
– et inspirationsmateriale’”.
Med en stribe spørgsmål på de forskellige niveauer lægger materialet op
til en del mødeaktivitet, men det får ikke Regitze Flannov til at frygte, at
lærerne vil sukke og sige “mere snak”.
“Det er ikke noget, vi har siddet og fundet på centralt i DLF. Hele
organisationen har været i gang. Vi har haft alle kredse til at komme med bud
på, hvordan materialet kunne se ud, og de har inddraget tillidsrepræsentanter
og andre medlemmer. Det er lærere i hele landet, som har bidraget til, hvordan
vi kan få gang i den pædagogiske samtale. Jeg er stolt af, at de trods en stram
hverdag har energi til at sige: ’Vi tager gerne på os at se på, hvad vi selv
kan ændre’. Men lærerne skal ikke sidde med aben, hvis manglende inklusion for
eksempel skyldes rammerne på skolen eller i kommunen”.
Materialet vil ikke føre til mere mødeaktivitet, understreger Regitze
Flannov.
“Lærerne kan bruge spørgsmålene til at sætte samtalen i gang om en elev
med udfordringer, og kreds og kommune kan tage afsæt i materialet, når de
alligevel mødes om vores arbejdstidsaftale. Man kan plukke i det til teammøder,
pædagogiske dage, i skolebestyrelsen og i kommunen. Vi skal ikke skabe nye
fora, men kvalificere det, vi gør i forvejen”.
Retvisende billede af skolens finansiering
Skoleledere og
kommuner har samme interesse som lærerne i at udvikle en skole, som giver alle
elever gode muligheder for at deltage, men alle tre parter har brug for et
fælles billede af, hvad der skal til for at skabe inklusion, mener Regitze
Flannov.
“Med materialet lægger vi op til at se på inklusion bredt: Hvordan
laver vi en god skole til de elever, vi rent faktisk har? Derfor håber jeg, at
skoleledere og kommuner vil være med til at bruge det, og vi vil i Sammen om
skolen invitere til, at det bliver et fælles materiale, så man i det lokale
samarbejde kan se på, om der er noget, man skal justere”.
Debatter om skolens udvikling kommer ofte til at handle om resurser, og
det kan også blive en udløber af drøftelserne om inklusion ud fra det nye
inspirationsmateriale.
“Lærerne siger, at de gerne vil se på, hvad de kan skrue på sammen med
skolelederen. Og ja, det kommer så også til at handle om resurser, og derfor
gør vi meget ud af at anvise, hvordan lærere og skoler kan handle opad. Hvis
alle er enige om, at elever ikke har de muligheder for at deltage, som de har
brug for, og at de i øvrigt har ret til de muligheder, får vi måske et mere
retvisende billede af, at folkeskolen ikke er finansieret tilstrækkeligt”,
siger Regitze Flannov.