Næste skoleår bliver elevplanerne udskiftet med en såkaldt meddelelsesbog. Det sker som et led i en stor politisk aftale om et nyt bedømmelses- og evalueringssystem for folkeskolen.

Indtil videre har det lydt, at den nye meddelelsesbog skal være skriftlig, men ikke nødvendigvis digital.

Den endelige lovgivning forventes vedtaget i juni, hvorefter meddelelsesbogen skal tages i brug i næste skoleår. Og leverandørerne er da også begyndt at markedsføre deres nye produkter til skolerne.

Herunder førende læringsplatforme som Meebook og EasyIQ samt Rambølls system Hjernen&Hjertet. Det er dog inden, den endelige vejledning til brug af den nye meddelelsesbog ligger klar.

Om kort tid vil der lande et brev fra Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og KL hos tillidsrepræsentanter, skoleledere og forvaltningschefer.

Opfordringen er her at vente på, at lovgivning og vejledning er klar, inden man lægger sig fast på en løsning, fortæller formand for Lærerforeningens undervisningsudvalg Regitze Flannov.

”Der er ikke noget formkrav til meddelelsesbogen, og vi er – sammen med KL og Skolelederforeningen – meget optagede af, at det bliver tilpasset lokale behov, så man får det lokale ejerskab, vi alle sammen har efterlyst”, siger hun.

Lovudkast: Ny 'meddelelsesbog' behøver ikke være digital

”Vi helst skal undgå, at man, inden man har taget den nødvendige dialog lokalt, får viklet sig ind i nogle koncepter, der er svære at komme ud af igen. Vi skal ikke have skabt et nyt bureaukratisk system, som vi alle sammen ønsker at komme væk fra”.

Meddelelsesbogen skal være meningsfuld

Regitze Flannov påpeger, at der står i den politiske aftale, at de nærmere rammer for brug af meddelelsesbogen fastlægges lokalt.

Det arbejder foreningen på kommer til at fremgå tydeligt af den vejledning, der skal udarbejdes af ministeriet med bistand fra parterne i Sammen om skolen.

”Vi ønsker, at aftalens ånd skal afspejles tydeligt i både vejledning og lovgivning. Anbefalingen fra rådgivningsgruppen omkring elevplaner var at komme væk fra et bureaukratisk system, der var meget lidt brugt, og som havde stor social slagside”, siger hun og tilføjer:

Hvorfor skal det hedde meddelelsesbog?

”Meddelelsesbogen skal være lokalt forankret og opleves som meningsfuld. Det arbejder vi på kommer til at stå så tydeligt som muligt. Derfor ser vi gerne, at man lige klapper hesten og får materialet klar, inden man lægger sig fast”.

Regitze Flannov understreger, at hun har fuld forståelse for, at man er under tidspres på skolerne, fordi dele af lovgivningen træder i kraft allerede til august.

”Men man må lige have lidt is i maven og ikke tage beslutninger, før materialet er klar. Det er den klare anbefaling fra parterne”, siger hun og tilføjer:

”Der er et fornuftigt princip, der hedder cirkulæret for sund fornuft. Hvis lovgivningen kommer på plads meget tæt på, at den skal implementeres, så må den i første omgang implementeres, så godt det kan lade sig gøre. Mon ikke, der er forståelse for, at man skal have de lokale drøftelser, der skal skabe det lokale ejerskab, som alle ønsker”.

It-vejlederne: Systemet skal passe til praksis - ikke omvendt

Også i Danmarks It- og Medievejlederforening maner formand Thomas Dreisig Thygesen til besindighed.

Han understreger, at målet med skiftet er, at lærerne skal opleve mindre bureaukrati – og at det kræver det rigtige værktøj, hvis det skal realiseres.

”Man forsøgte med de digitale elevplaner at tænke i noget, der genererede sig selv, ud fra den undervisning man planlagde. Nu skal man passe på, at man ikke vender tilbage til et værktøj, hvor man skal sidde og krydse af ved 80 forskellige elever to gange om året. Man skal finde ud af, hvordan man får en kvalitativ praksis bygget op omkring meddelelsesbogen”, siger han.

Derfor er det også vigtigt, at kommunerne og skolerne nu først og fremmest tager sig tiden til at finde ud af, hvilken praksis man gerne vil have med meddelelsesbogen og dernæst vælger det værktøj, der bedst kan understøtte den, pointerer han:

”Det er vigtigt, at man tager sig tiden til at sætte sig ind i, både hvordan man anvender løsningen, og endnu vigtigere: Hvordan en specifik løsning spiller sammen med den lokale praksis, man står i”.