Undervisningsordfører Annette Lind (S) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) krydsede atter klinger på Christiansborg. Denne gang med udgangspunkt i den obligatoriske lektiehjælp. Annette Lind ville vide om Riisager stadig syntes, at man skulle skrotte den obligatoriske lektiehjælp, sådan som ministeren havde udtalt til BT i 2015, og om hun mente, at lektiehjælp kan medvirke til at styrke alle elevers læring uanset deres sociale baggrund.

LA om besparelser: Drop understøttende undervisning, lektiecafe og bevægelse 

Lektiehjælpen fungerer på papiret

"Lektiehjælp og faglig fordybelse rummer på papiret en række muligheder i forhold til at give eleverne en bedre skoledag gennem mere differentieret læring gennem sparring og feedback med kvalificerede lærere", svarede Riisager. "Det gælder alle elever. Både de fagligt svage og de fagligt stærke".

Samtidig understregede hun, at der stadig eksisterer en række problemer.

"Billedet af, hvordan det går med lektiehjælp og faglig fordybelse ude på skolerne, er nuanceret. Mange skoler kæmper stadigvæk med at indføre lektiehjælp og faglig fordybelse på en måde, der giver mening for eleverne, og vi er nu på år 3 af reformen. Det bliver vi nødt til at tage alvorligt og lytte til".

Lektier både i skolen og hjemme

Hun refererede til den følgeforskning der er lavet på lektiehjælpen. Den viste, at der i 2016 stadig er 43,5 procent af eleverne, som oplever at de bruger mere end to timer om ugen på lektier uden for skolen. Samtidig viste forskningen at andelen af elever, som ikke brugte tid på lektier derhjemme kun var steget med otte procent mellem 2014 og 2016.

"Det betyder, at der for langt hovedparten af eleverne er lektier både i skolen og derhjemme. Skolen fylder dermed ikke blot mere på skoleskemaet, men i hele børnenes hverdagsliv".

Hun pegede dertil på, at lektiehjælpen stadig ikke fungerer optimalt ude på skolerne.

"Jeg hører desværre stadig ofte om lektiehjælp med mange elever og én lærer eller pædagog, eller spildtid, hvor eleverne sidder og glor ud af vinduet fordi lærernes ansvar for at indholdsudfylde lektiehjælpen har været for uklart. Tid er liv og det er elevernes liv, vi spilder".

Spil bolden tilbage til forældrene.

Spørgsmålene til undervisningsministeren gik dernæst på, hvordan man optimerer lektiehjælpen, hvortil Riisager måtte svare, at hun endnu ikke havde et udspil parat. Dog nævnte hun mere forældreinddragelse som en mulig løsning.

Folkeskolen.dk fangede ministeren efter samrådet til et par opfølgende spørgsmål.

Hvordan kan man sigte efter faglig fordybelse i lektiecaféerne, når den tilstedeværende lærer eller pædagog ofte ikke har den rette faglighed?

"Der er stadig nogle kerneelementer i reformen, som ikke fungerer godt nok og faglig fordybelse er et af dem. At eleverne har mulighed for at blive udfordret på deres eget niveau er jo ekstremt vigtigt, men hvad er redskaberne til den opgave? En af mulighederne kunne være, at vi prøver at udvikle nogle digitale værktøjer, som gør, at vi i højere grad kan implementere den faglige fordybelse. Elever som eksempelvis er dygtige til naturfag kan få et digitalt univers, som de kan være i, og hvor de kan få nogle mere spændende opgaver".

Riisager: Pædagoger på tynd is i lektiecafeerne

Du talte også om at inddrage forældrene. Skal forældrene være et alternativ til den lektiecafe der er nu, eller skal de integreres i den? Det er vel lidt absurd, at eleverne både skal være i lektiecafe på skolen, og skal lave lektier med deres forældre, når de kommer hjem?

Lige nu har vi en utilfredsstillende situation hvor der, for mange elever både er meget lektietid på skolen og uden for skolen. Det viser den følgeforskning vi har. Det, synes jeg ikke, er optimalt.  Jeg har ikke alle svarene lige nu og her og kan ikke komme med noget udspil i dag, men jeg kan konstatere, at vi godt kan gøre det bedre.