Ministeriet for Børn og Undervisning har netop besluttet at forlænge de nuværende kriterier for tilskud til indkøb af digitale læremidler indtil de nye kriterier for 2013 bliver klar omkring d. 1. april.
Foto: John Karakatsanis
Ministeriet forlænger it-tilskud
Næste års kriterier for tilskud til indkøb af digitale læremidler bliver først meldt ud omkring 1. april 2013, men nu oplyser Uni-C, at de nuværende tilskudskriterier bliver forlænget indtil 2013-kriterierne er klar. Forlagene jubler, men forlængelsen får reelt ingen indflydelse på skolernes indkøb, vurderer it-vejlederne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Flere læremiddelforlag har udtrykt bekymring for, at markedet for indkøb af digitale læremidler ville ligge stille fra 1. januar 2013, hvor de nuværende 2012-kriterier stod til at ophøre, og indtil offentliggørelsen af de nye 2013-kriterier omkring 1. april
Effekten af digitale læremidler skal måles
Men Ministeriet for Børn og Undervisning har netop besluttet at forlænge tilskudskriterierne for 2012, indtil kriterierne for 2013 bliver offentliggjort. Det fortæller Jakob Harder, vicedirektør i Kunder og Digitalisering hos Uni-C.
Arbejdsgivere: It kan spare lærertimer
Ved endnu ikke, hvor mange millioner, der er brugt Uni-C får først efter nytår endelig information fra kommunerne om, hvor stor en del af de 50 millioner fra 2012-tilskudspuljen, kommuner og skoler har brugt. Inden de nye kriterier bliver meldt ud, skal forlængelsen af 2012-modellen imødekomme både skoler og producenter, så der bliver vished om, hvad der skal ske på området indtil de nye kriterier bliver offentliggjort.
"På et tidspunkt havde vi en forhåbning om, at vi ville kunne få tilstrækkelig viden om skolernes indkøb af digitale læremidler til, at vi allerede i starten af året ville kunne melde nye kriterier ud. Men nu, hvor vi kan se, at der kommer til at være en mellemliggende periode, har vi valgt at forlænge modellen med kriterierne for 2012. På den måde sikrer vi også, at skoler, som for eksempel vil forny abonnementer på tilskudsberettigede digitale læremidler omkring årsskiftet, kan få tilskud til det."
Tilskudsliste er ikke garanti for gode digitale læremidler
Forlag glæder sig over udmelding Ebbe Dam Nielsen, forlagsdirektør i Alinea og formand for Sektionen for undervisningsforlag i Forlæggerforeningen til Bogmarkedet hilser forlængelsen af tilskudskriterierne hjerteligt velkommen.
"Der var en nervøsitet i branchen for, at man ville få et stop for indkøb af digitale læremidler, hvilket kunne skade implementeringen af digitale læremidler i folkeskolen i 2013. I år har vi og skolerne været udfordret af, at udmeldingen om kriterierne kom meget sent. Derfor er det dejligt, at de nye kriterier for det første kan offentliggøres omkring 1. april, og at de nuværende kriterier fortsætter indtil da."
Ebbe Dam Nielsen mener, ministeriets forlængelse af de nuværende kriterier er gavnligt både for forlagsbranchen men også for skolerne.
Ekspert: Sådan er det gode digitale læremiddel
It-vejledere: Skolerne har ikke flere resurser Mens forlagene jubler, mener formanden for it-vejlederne John Klesner ikke, at forlængelsen af 2012-kriterierne reelt får nogen indflydelse på skolernes indkøb af digitale læremidler.
"Jeg betragter egentlig forlængelsen som fuldstændig ligegyldig. Skolerne har støvsuget deres egne resurser til indkøb af læremidler i 2012, og jeg tror simpelthen ikke, der er energi til at undersøge markedet lige nu", siger han.
Ingen nye læremidler til fag, som ikke får it-tilskud
Eftersom skolerne typisk køber nye læremidler, når de planlægger det nye skoleår, vurderer John Klesner, at skolerne vil finde det mere relevant at skæve til de nye 2013-kriterier, der ser ud til at komme omkring 1. april.
"I forhold til planlægningen af næste skoleår virker det som et fair tidspunkt at melde de nye kriterier ud. Sidste år kom udmeldingen så sent, at skolerne havde købt nye læremidler, men i år kan kriterierne indgå i fagudvalgenes arbejde, så man bliver godt rustet i forhold til, hvilke læremidler, man har brug for i fagene".