Rikke
Christensen har arbejdet med højtbegavede børn i over 20 år. Først som lærer i
folkeskolen og siden i sin virksomhed Clever Consulting, hvor hun blandt andet
tager ud på skoler og holder foredrag og hjælper lærere og ledelser med at screene for høj begavelse hjælpe de højtbegavede børn, så de kan få en lige så god skolehverdag som
alle de andre børn.
Folkeskolen har bedt hende svare på de spørgsmål, hun typisk bliver stillet af lærere
og ledere i forbindelse med skolens nye opgave.
Har du
yderligere spørgsmål, der ikke bliver besvaret i artiklen, så skriv dem gerne i
kommentarfeltet, så beder vi Rikke Christensen svare på dem.
Hvilken
betydning har det for mig, at der skal screenes for høj begavelse?
Hvis du er
lærer eller pædagog i 1. eller 2. klasse i folkeskolen kommer den nye aftale
til at have relativt stor betydning for dig og dit arbejde, fordi alle folkeskoler
fra dette skoleår skal screene elever i 1. klasse for tegn på høj begavelse.
Er du lærer på
de øvrige klassetrin, er der ikke et krav om, at du skal screene for høj
begavelse, men selvfølgelig er det tanken, at eleverne skal hjælpes hele vejen
op. Om et par år vil lærerne på mellemtrinnet få elever, som er blevet screenet,
og så vil man være nødt til at forholde sig til det. Og der vil også være
elever, som man først opdager senere, og der vil det jo også være godt, at
lærerne er opmærksomme på tegnene.
Du kan finde Undervisningsministeriets
materiale med tjeklister, og hvordan du bruger dem på emu.dk.
Er det
klasselærerens opgave, eller er det også en opgave for mig som faglærer?
Man skal
reagere uanset, om man er klasselærer eller ej, for det er vigtigt, at man ser eleven
fra flere forskellige fagperspektiver. Hvis eleven ikke har knækket læsekoden, ser
dansklærere det måske ikke, men idræts-, natur/teknologi- eller billedkunstlæreren
ser måske en helt anden elev i sine timer.
Så ser man noget
hos eleven, som stemmer overens med indikatorerne, så tag det med til teammødet
og diskuter det med kollegerne. Og husk også at inddrage pædagogerne i samtalen, for de kan ofte se nogle helt andre ting i den frie leg.
Når man så taler
om det eller går i gang med screeningen og den efterfølgende helhedsvurdering i teamet , så er det vigtigt at huske, at
alle behøver ikke at være enige for, at man svarer med et ja til spørgsmålet. Bare én ser det, mener
jeg, det skal noteres, da der kan være stor forskel
på elevens adfærd, interesse og motivation i de forskellige fag.
Hvornår
på året skal jeg screene for høj begavelse?
At screene
elever for høj begavelse og efterfølgende lave en helhedsvurdering kræver et godt
kendskab til eleven. Så det er ikke muligt at screene straks efter, du har fået
en ny klasse. Min anbefaling vil være at gøre det sidst på året, uanset hvilke
årgange der er tale om.
Hvordan
kan jeg med sikkerhed vide, om eleven er højt begavet?
Det kan du
ikke, men med en screening og en grundig helhedsvurdering får du gode
indikationer. Selv med en intelligenstest, kan der være usikkerheder omkring
resultatet. I en undervisningsmæssig sammenhæng er det heller ikke
altafgørende, om en elev har en IQ på 125 eller 131.
Der er meget andet og
mere, der har betydning for elevens trivsel – nemlig dig, undervisningen,
klassekammeraterne og skolehjemsamarbejdet. Så hvis du ser et potentiale eller
via screening, får identificeres flere elever, end der statistisk burde være,
er det bare om at være nysgerrig på, hvad det kan række til.
Hvor
meget tid skal jeg bruge på screening?
Det er meget
individuelt og afhænger af, hvor mange elever der skal screenes og
grundigheden. Men tænk på det og tal om det som mere end blot et resultat. Det
er en måde at se og forstå eleverne på, som kommer flerfoldigt tilbage.
Og når
du og dine kolleger én gang har lavet en grundig screening, og skolen måske
ligefrem har identificeret elever på alle årgange, er en stor del af det
fremtidige arbejde gjort.
Skal jeg
spørge forældrene, før jeg screener?
Ja, for det her er en opgave, forældre,
lærere og elev skal udføre sammen, og man er nødt til at tale med forældrene, før man begynder at tale med barnet om det.
Hvordan
taler jeg med forældre og elever om min formodning om høj begavelse?
Man kan godt
blive usikker på sådan en samtale, for er det nu rigtigt, det jeg ser? Men hvis
du ser et potentiale, så ser du et potentiale, som du nu har fået mulighed for
at agere på, og hvorfor så ikke få forældrene med på banen? Det kommer sjældent
skidt tilbage at sige noget positivt til andre om deres børn.
Du kan indlede
med at sige, at du er blevet nysgerrig på… og herefter hvad det er, der har
gjort dig nysgerrig. Det kan følges op med spørgsmål til, hvad forældrene ser
derhjemme, og om de ser noget af det samme. I mange tilfælde har forældrene
allerede en formodning om, at deres barn er højt begavet eller i hvert fald
velbegavet. Vær opmærksom på, at det for forældre ofte kan være vanskeligt at
åbne op for deres overvejelser, da mange er nervøse for, hvordan det bliver
modtaget af andre.
Kan
jeg undervise højtbegavede elever, hvis jeg ikke selv er højt begavet?
Ja, det kan du
godt. Det vigtigste er, at du har viden om, hvad det vil sige at være højt
begavet og forstår, hvor meget der er på spil, når man som elev tænker, sanser
og føler anderledes end de fleste andre i klassen.
Som lærer til højtbegavede
elever behøver du ikke vide alt om alt for at kunne undervise højtbegavede
elever. Det, højtbegavede eleverne gerne vil vide en masse om, skal de nok selv
finde ud af og sætte sig indgående ind i.
Det, du til
gengæld med fordel kan, er at tilbyde differentierede opgaver, der udfordrer
alle elever - også de højt begavede. Motivere deres nysgerrighed og lyst til at lære. Minimere
gentagelser og ventetid. Være tydelig i din stilladsering og forventninger til
eleven. Give mulighed for kreative og alternative løsningsforslag. Se det
unikke og finurlige i eleven. Også selv om eleven til tider kan være en stor
mundfuld.
Hvor
kan jeg få hjælp?
Der er afsat
midler til, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) over en årrække
følger indsatsen og bidrager med både temadage, artikler mm. Det kan du læse
mere om på emu.dk.
Pædagogisk
Psykologisk Rådgivning (PPR) kan hjælpe, hvis det drejer som om formodning om
både høj begavelse og eller en diagnose – altså dobbelt exceptionelle elever.
Det er ligeledes PPR, der kan gennemføre en intelligenstest, fx en WISV-V test,
hvis der vurderes behov for dette.
Flere og flere
skoler har i dag en vejleder på skolen med særlig viden om højtbegavede elever. Sådan en resurseperson vil ud over at kunne hjælpe med identifikation også
ofte være i stand til at vejlede om undervisningsdifferentiering og målrettede
indsatser henvendt højtbegavede elever.
Hvordan skal jeg kende forskel på, om det er høj begavelse eller
en mulig diagnose?
Med børn i 1. klasse vil jeg i første omgang ikke være superoptaget af, om det er
diagnoser. Jeg vil være optaget af, hvor de har af styrker. Når de er ældre, og
afvigelsen er større, så vil jeg være nysgerrig på, om eleven ud over at være højt begavet også har en diagnose
eller en læringsudfordring. De to ting kan være yderst vanskelige at skille ad
og kræver inddragelse af for eksempel PPR.
En del forældre til ældre højtbegavede børn er frustrerede over, at deres
barns diagnose ikke blev opdaget tidligere. Men jeg tror faktisk lige nu, at det er en større udfordring, at lærere forveksler høj begavelse i mistrivsel med en diagnose, da et højtbegavet
barn i mistrivsel kan udvise samme adfærd, som et barn med for eksempel ADHD. Uanset om
det er høj begavelse eller en diagnose, så handler det om at se barnet og være
nysgerrig på, hvorfor adfærden er, som den er
Det kræver en virkelig dygtig psykolog at se, hvad der er
hvad, og det er ikke lærernes opgave eller noget, vi er uddannet til, det er jo derfor vi blandt andet har PPR .
Er der særlige elevgrupper, jeg risikerer at overse?
Der er stor risiko for, at vi overser højtbegavede tosprogede elever. Et af
kendetegnene, som også er på tjeklisterne, er et
stort og veludviklet ordforråd. Det er der risiko for,
at vi overser, når vi kun mpler og vurderer dem på deres danskkundskaber. På
deres modersmål kan de have et stort, bredt og nuanceret ordforråd .
Jeg har også set de stille, observerende
og perfektionistiske tosprogede børn, som ikke siger noget, før de er 100
procent sikre og kan formulere det perfekt på dansk. Derfor er det vigtigt, at dansk som andetsprogslærerne
også bliver inddraget, så de kan være ekstra nysgerrige på elever, der for eksempel lærer dansk ekstremt hurtigt
eller kan se, at de kan noget i de nonverbale opgaver.
Der er også en risiko for, at vi overser udsatte børn, som kæmper
med så mange ting hjemme eller har svære diagnoser og derfor ikke har overskud
til at være gode og shine i skolen. Derfor skal vi være så særligt nysgerrige på, hvad
der ligger bag, når vi ser en udadreagerende eller frustrerende adfærd hos en
elev.
Vi kan også konstatere, at vi identificerer langt flere drenge end
piger. Drengene er ofte bedre til at vise deres frustration, mens pigerne i
højere grad underpræsterer for at passe ind.
Det er værd at huske, at højtbegavede ikke behøver at være
superdygtige i alle fag.
Og så er der de børn, som allerede er kommet i mistrivsel. Her er det særligt vigtigt, at vi også ser deres styrker, og ikke kun den uhensigtsmæssige måde, de markerer sig på ved for eksempel at svare igen, rette lærernes fejl, opføre sig rigidt eller får sammensmeltninger. Måske ved eleven ekstremt meget om områder, som ikke er skolefag –
kafferistningsprocesser, raketproduktion, solsystemer, kvantemekanik eller noget helt andet.
Hvis min screening viser tegn – hvad gør jeg så?
Dansk i 1. klasse på tre niveauer
I den politiske aftale, som omhandler screening af højtbegavede
elever, står der, at undervisningen skal have fokus på
målrettet undervisningsdifferentiering og mulighed for at tilbyde holddannelse.
Undervisningsdifferentiering på for eksempel tre niveauer er et rigtig godt udgangspunkt
for at skabe meningsfuld undervisning for alle elever i klassen – også de højt
begavede. Differentieret og meningsfuld undervisning er med til at sikre, at
også højtbegavede elevers læringsglæde og læringsmotivation forbliver intakt.
Mange lærere bruger
i dag langt størstedelen af deres tid på at hjælpe elever, der har det fagligt
svært, simpelthen fordi de opgaver, eleverne skal arbejde med, er for svære
til, at de kan klare dem uden intens lærerstøtte.
Når man undervisningsdifferentiere
på for eksempel tre niveauer med stigende kompleksitet - Blooms taksonomi - så får læreren
også mulighed for at fordele sin tid mere ligeligt, og de højtbegavede elever
får den anerkendelse, de har brug for. For alle elever, uanset IQ og fagligt
niveau, har brug for at opleve faglig succes og samtidig være en del af skolens
faglige og sociale fællesskaber.