Det tager lige lidt tid at komme på plads efter frikvarteret. Også lidt længere end sædvanligt, for det er kun omkring en tredjedel af eleverne til denne lektion, som normalt hører hjemme i klasselokalet.

De andre elever går i årgangens to parallelklasser, for i denne dansktime på Hobrovejens Skole i Randers er de tre 5.-klasser opdelt på fire hold på tværs af klasserne. Opdelt efter elevernes faglige niveau.

Holdet består af de elever på årgangen med det – lige nu – højeste faglige niveau i dansk, og de skal arbejde med ordklassernes navne på latin.

”Hvorfor er det overhovedet, at man skal bruge latinske betegnelser for ordklasserne? Hvorfor giver det mening?” spørger lærer Stine Møller Pedersen ud i lokalet, efter at eleverne er blevet inddelt i par.

”Er det ikke, fordi de latinske navne minder om engelsk?” lyder et bud fra en elev.

”Kun engelsk?” svarer Stine Møller Pedersen.

”Fordi det er det samme på alle sprog?” lyder et nyt bud fra en anden elev.

”De fleste sprog, ja. I hvert fald dem, som I kommer til at kende. Derfor skal vi øve os i, hvad de hedder på latin. Hvis man for eksempel skal på gymnasiet, bruger man kun de latinske betegnelser, og det kan være lidt svært, hvis man pludselig skal begynde på det og ikke kender dem i forvejen”, siger Stine Møller Pedersen ud i lokalet.

Fra dette skoleår skal alle landets folkeskoler screene elever i 1. klasse, hvis man har en formodning om, at eleven er højtbegavet. På Hobrovejens Skole i Randers begyndte de allerede for et par år siden at tage tilløb til at give de dygtigste elever flere faglige udfordringer.

Det betyder, foruden at lærerne har fået en masse viden om, hvordan høj begavelse kan komme til udtryk hos en elev, at skolen tilrettelægger skemaet lidt anderledes end tidligere. 

Hver årgang har en parallellagt dansktime og matematiktime om ugen, hvor ikke alle elever er i deres faste klasser. Årgangen er i stedet opdelt i fire hold efter elevernes faglige niveau. Fællestimer, kaldes de på skolen.

Fra dette skoleår har skolen også lagt en engelsktime om ugen som fællestime. Derudover er nogle af de rigtig kvikke elever også taget ud i en time om ugen til undervisning på helt små hold. I år har skolen også oprettet et hold kaldet ”Tænketanken” med fokus på teknologiforståelse, som alle elever fra 1. til 6. klasse med ekstra hurtige hjerner kan indstilles til af elevens lærerteam. Hobrovejens Skole har elever fra 0. til 6. klasse.

Efter at det sammensatte 5.-klassehold har arbejdet med de latinske betegnelser i par, gennemgår klassen dem i fællesskab.

”Hvad hedder genstandsled på latin, Rufus?” spørger Stine Møller Pedersen en elev, som hurtigt rakte hånden op.

”Objekt”, svarer han.

Fedt med stort fokus på det faglige

Rufus er en af de elever, der har fået særligt fokus på Hobrovejens Skole. Han er dygtig til dansk og skriver historier i sin fritid – fantasy og sci-fi blandt andet – og så har han allerede en drøm om at blive forfatter. Han er glad for de timer, hvor årgangen er opdelt efter niveau.

”Jeg har det dejligt med de timer, fordi jeg er der sammen med nogle, som også er meget gode fagligt. Så kan man tale med dem om faglige ting, og jeg føler, at vi forstår hinanden bedre”, siger Rufus og fortæller, at han især er glad for, at der i fællestimerne ikke er så meget snak, der ikke er faglig.

”Det er også noget af det, jeg godt kan lide. At fokus er på det faglige, og alle har det samme fokus, i stedet for at jeg selv fokuserer, mens nogle andre sidder og taler om noget helt andet end det faglige”, siger Rufus.

På nogle af de frie grundskoler, som henvender sig til højtbegavede elever, skal man have en bestemt IQ, for eksempel på 130, for at blive optaget. 

Det skal man ikke for at blive en del af indsatsen for dygtige elever på Hobrovejens Skole, fortæller skoleleder Lene Hammerby.

Det fungerer heller ikke sådan, at man i de niveauinddelte fællestimer er fastlåst på et bestemt hold hele året. 

Årgangens lærere foretager løbende udskiftninger og opretter nye hold, i takt med at elevernes niveauer flytter sig, og ud fra hvilke emner der arbejdes med.

”Der er mange ord for den type elever. Højtbegavede elever, dygtige elever, særligt dygtige elever, eliteelever og talentelever. Hos os er vi landet på blot at kalde dem ’dygtige elever’, for der er ingen, uanset om man er højtbegavet eller særligt dygtig, som lider under at blive udfordret. For os handler det mere om, at man udviser et vist fagligt niveau og er motiveret for at lære noget mere, snarere end om man per definition er højtbegavet eller har en bestemt IQ”, siger hun.

Lene Hammerby fortæller, at Hobrovejens Skole samarbejder om kompetenceudviklingsforløb for skolens lærere og pædagoger med konsulentvirksomheden Clever Consulting og med privatpraktiserende psykolog Dea Franck. 

Begge er specialiserede i høj begavelse. Generelt har skolens lærere taget godt imod den styrkede indsats for de dygtige elever, oplever skolelederen.

”De har været nysgerrige og nogle gange lidt usikre på det, fordi det var et nyt fokus for os. Langt de fleste af vores lærere følte sig inden indsatsen dygtigere til at differentiere nedad end opad. Det er der ikke noget mærkeligt i, for det er det, de har øvet sig på igennem mange år”, siger Lene Hammerby.

Lær at spotte de velbegavede

Tre af skolens lærere er også enige om, at det er positivt, at skolen har rettet en del af sit fokus mod at blive bedre til at rumme de meget dygtige og velbegavede elever.

”Det er en spændende vinkel at have på vores elever og en anden måde at se elever på, end vi hidtil har gjort. Mange af os har nok tænkt, at vi havde elever, der kunne noget lidt andet, men vi har måske ikke rigtigt haft et sprog for det eller en måde at snakke om det sammen på”, siger Sandra Carstensen, der primært underviser i dansk i 3. klasse og er en af de to lærere, som fra dette skoleår også står for ”Tænketanken”.

Den anden er Annette Cramer, som i 2023 var på et efteruddannelsesforløb, hvor en lærer fra hver af Randers Kommunes folkeskoler var frikøbt en dag om ugen for at få mere viden om at opspore og undervise de dygtigste elever. 

Forløbet har givet hende et andet syn på, hvordan høj begavelse kan komme til udtryk.

”Har vi en elev, der ligger under bordet, er der måske noget andet i vejen end det, vi i første omgang troede. Jeg ville nok tidligere have tænkt, at eleven havde nogle udfordringer af en slags. Men det kan sagtens være, at eleven mistrives på grund af manglende motivation og udfordringer”, siger Annette Cramer, som underviser på 4. årgang.

Stine Møller Pedersen fortæller, at hun havde startvanskeligheder, fordi hun skulle vænne sig til også at undervise elever fra parallelklasserne. Elever, som hun ikke kendte og derfor ikke havde en lige så tæt relation til som dem i hendes egen klasse.

”For mig er det en væsentlig del af det at være lærer, at man kender barnet i sin helhed”, siger hun.

På trods af startvanskelighederne understreger Stine Møller Pedersen, at det er en god ide, at man både på skolen og generelt i kommunen har rettet fokus på de fagligt stærke elever.

”Skal folkeskolen bestå, skal den rumme alle. Også de særligt dygtige. Lige nu ser vi, også her i byen, at der er i hvert fald en udskolingsdel, som søger privatskolerne. Det er et problem for os”.

Hverken Sandra Carstensen, Annette Cramer eller Stine Møller Pedersen mener, at indsatsen rettet mod de dygtigste elever har fjernet fokus fra de svage elever, som skal have en anden form for støtte.

”Nej, det har man arbejdet ind under huden så længe, at det er en integreret del af vores arbejdsproces. Måden, man didaktisk planlægger sin undervisning på, tilgodeser helt automatisk, at der er svage elever. Det er nok i virkeligheden det, man skal sørge for at arbejde ind i den anden ende af skalaen også. Huske på, at der også er meget fagligt stærke elever”, siger Stine Møller Pedersen.

Sandra Carstensen supplerer: ”Det stiller lidt større krav til måden, man underviser på, når vi både skal rumme dem, som er et par niveauer under, hvad de bør være, og dem, som er et par niveauer over midtergruppen”.

Værn mod mistrivsel og skolevægring

”Har I husket jeres blyanter i dag?” spørger Annette Cramer.

Det har Gry fra 3. klasse ikke. Hun har dem godt nok med i skole, men ikke til matematiktimen. Den foregår nemlig ikke i hendes eget klasselokale, men på et hold med blot to elever, der skal udfordres ekstra i matematik. Normalt er der også en dreng fra 4. klasse på holdet, men han er blevet i sin klasse i dag, fordi hans klasse har projektuge.

Derfor er der kun Annette, Gry og Parmin, som er en anden pige fra 3. klasse. Iranske Parmin kom til Danmark i vinter og kæmper af gode grunde stadig lidt med at lære dansk, men hun er foran sine klassekammerater i matematik. Gry og Parmin skal i dag arbejde med ligesidede trekanter.

Annette Cramer fortæller, at de også har arbejdet med ligninger og ganget ind i parenteser på det lille hold.

”Så niveaumæssigt er vi nogle gange helt oppe på 6. klasses niveau”, siger hun.

Gry opdagede, med det samme hun begyndte i skole, at hun er meget dygtig til matematik, fortæller hun:

”I løbet af 1. og 2. klasse fandt jeg ud af, at jeg er på et ret meget højere niveau end de andre. Jeg var hurtigere færdig og kunne lave opgaver, de andre ikke kunne”.

Ligesom Rufus er Gry glad for, at skolen giver hende nogle flere udfordringer. Foruden fællestimerne på 3. årgang og den ekstra time på det lille matematikhold er hun faktisk også med i fællestimerne i matematik på 4. årgang.

”Det er virkelig fedt, at jeg får noget ekstra matematik. Inden jeg fik det, var det lidt svært for mig at komme i skole, fordi det var kedeligt at gå her. Jeg gad ikke rigtigt komme af sted om morgenen, fordi jeg tænkte, at det ville blive en kedelig dag. Det er blevet bedre nu”, siger hun.

Og ifølge skoleleder Lene Hammerby er det netop det, indsatsen for skolens dygtige elever handler om: Undgå at elever ender i mistrivsel.

”Vi forsøger at komme det i forkøbet ved at udfordre og motivere eleverne. For vi ved, at mistrivsel er en risiko for meget dyg tige eller højtbegavede elever, hvis de ikke føler sig fagligt udfordret”, siger hun. 

“Jeg har altid følt, at jeg var speciel”