Højtbegavede elever har – ligesom alle andre elever – ret til at få god undervisning, der udfordrer dem, understreger forkvinde for uddannelsesudvalget Regitze Flannov.

Fra næste skoleår skal lærere i 1. klasse i folkeskolen screene elever, som de har mistanke om kan være højtbegavede, så de kan sikre, at eleverne også bliver udfordret i undervisningen. Tre tjeklister til formålet er netop blevet offentliggjort.

”Det der bekymrer mig er, hvad det er for indsatser, der efterfølgende skal iværksættes. Jeg ville så gerne, at lærerne havde tid og rum og rammer til, at alle elever kan få den undervisning, de har krav på. Men hvis vi hele tiden har fokus på at identificere specielle grupper og ikke på at skabe rammer, så alle kan trives i fællesskabet, så er der et meningstab mellem de to indsatser”, siger forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov.

De nye tjeklister skal hjælpe lærerne med at identificere de højtbegavede elever, så lærerne bedre kan sikre, at de også kommes i møde i undervisningen. Regitze Flannov mener, mange lærere i forvejen står med en daglig følelse af ikke at have mulighed for at give alle elever det, de har brug for.

”Selvfølgelig er det godt for lærerne at have viden om alle elever, og hvilke udfordringer de har, så man kan hjælpe dem bedst muligt. Men hvis læreren i forvejen ikke har rammer, der gør, at de kan støtte alle elever, så kan man risikere, at identificeringen bare bliver en tidsrøver og en frustration for lærerne”, siger hun.

I den oprindelige politiske aftale skulle lærerne efter screeningen sende eleverne videre til PPR, som så skulle intelligensteste børnene. Men det krav bortfalder som følge af det seneste skoleforlig fra marts.

”Det er helt fint for os - en IQ-test er ikke noget, der har groet i vores baghave. Vi skal væk fra det paradigme, at der er nogle et andet sted, der skal sætte et stempel, for at børn kan få den støtte, de har krav på. PPR har i forvejen knappe resurser, og vi arbejder for, at de bruger deres tid på at hjælpe lærere og elever ude i klasserne”, siger Regitze Flannov.

Højt begavede

Efter sommer skal lærerne finde de højtbegavede elever: Her er redskaberne

Efteruddannelse og materialer på vej

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil udbyde webinarer om højtbegavede til lærerne, og der er materialer og efteruddannelse på vej i samarbejde med professionshøjskolerne.

”Som jeg er blevet orienteret, så findes der allerede materialer til at undervisningsdifferentiere også til de højtbegavede. Hvis jeg var politikere eller styrelse, så ville jeg lytte til, hvad lærerne har brug for i den kontekst de er, og understøtte de rammer der skal til for, at lærerne kan tage udgangspunkt i de konkrete elever de står med og give dem god, motiverende undervisning”.

Hvis rammerne er der til det, kan hun sagtens forestille sig, at man kan gøre noget ekstra for de højtbegavede elever også ved fx at have to lærere i klasserne, at lave holddeling på tværs af klasser eller skoler eller i samarbejde med ungdomsuddannelser eller det lokale erhvervsliv.

”Jeg synes bare, at man kunne koncentrere sig mere om mulighed for handling i stedet for at blive i analysen. Det værste, der kan ske er, at lærerne får værktøjer og identificerer eleverne, men ikke har mulighed for at handle på det”.