"Jeg er Niels Andersen, formand for Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening. Vi har haft for mange strejker de seneste år, og det truer de danske virksomheder!"

Sådan introducerer lærer Benjamin Rostgaard sin rolle i det rollespil om Septemberforliget 1899, som lærergruppen er i gang med at spille.

De andre udskolingslærere lytter spændt, mens de selv sidder klar til at introducere deres egen rolle og dens argumenter i konflikten.

Det er Brønshøj Skoles faglige og pædagogiske leder Marianne Dietz, som selv har udviklet undervisningsmetoden og nu står for at formidle den videre til lærerne. Det er nemlig planen, at de i det kommende skoleår skal gennemføre rollespillet sammen med deres elever i udskolingen. Året er 1899 og danmarkshistoriens største lockout er i gang. Den nystartede arbejdsgiverforening med Niels Andersen i spidsen vil have sat arbejderne på plads én gang for alle.

Herfra handler rollespillet om, at parterne skal forliges og finde en løsning, ligesom de gjorde i virkelighedens Danmark tilbage i 1899. Sådan sætter Marianne Dietz scenen for dagens rollespil, hvor lærerne har fået tildelt hver en historisk person, som de skal være.

Forskningsbaseret læringsmetode

Marianne Dietz er spændt. Hun har arbejdet med historiske rollespil som undervisningsmetode siden 2010 og skrevet sin ph.d.-afhandling om det.  Hun ansat som faglig og pædagogisk leder på Brønshøj Skole, hvor hun skal lære metoden videre til udskolingslærerne. Hendes primære forskningsområde er historiske rollespil, men spillene kan også bruges i fx kristendomskundskab og samfundsfag.

Hendes råd til andre lærere, som gerne vil i gang med at prøve spillene af med sine elever er simpelt:

Om Marianne Dietz

Marianne Dietz er ansat på Brønshøj Skole i København som pædagogisk og faglig leder. Hun er uddannet i historie fra universitetet og har en meritlæreruddannelse foruden en ph.d. i historie og spildidaktik. Derudover har hun 10 års undervisningserfaring fra både folkeskolen og læreruddannelsen.

"Du skal egentlig bare kaste dig ud i det. Acceptér, at det skal prøves nogle gange og så ret det til løbende. Man skal som lærer ikke være mange for at ødelægge flowet undervejs - man må gerne bryde ind og styre i legen", siger hun begejstret.

Det, som eleverne primært får med fra et forløb med rollespil er, at de i får et perspektivskifte. De får lov at leve sig ind i, hvordan det har været at være aktørerne i en historisk begivenhed i stedet for, at man kun læser om det og vurderer fortiden med nutidens briller.

"Min forskning viser, at eleverne husker det på en bedre måde igennem at spille og de opnår det, som jeg kalder større 'historisk empati' fordi man kan sætte sig i de historiske aktørers sted", forklarer hun.

Derudover lærer de meget om demokrati og samtale, fordi de i fx spillet om Septemberforliget af 1899 bliver tvunget til at debattere, lytte og til sidst søge forlig.

"Det tager tid med sådan et forløb, men det giver adgang til en fordybelse, som ellers er sjælden i en travl årsplan", forklarer Marianne Dietz om fordelene ved hendes rollespil.

Alt det undervisningsmateriale som hun har udviklet, ligger gratis tilgængeligt på Gyldendal Uddannelses hjemmeside.

Vil øve begreber med klassen før spillet

Rollespillet er nået til den fase, hvor arbejdsmarkedets parter skal forsøge at nærme sig forlig på den store lockout af arbejderne. Lærer Benjamin Rostgaard, som spiller formand Niels Andersen, får besøg af bl.a. en indremissionsk arbejdergruppe - begyndelsen til det, der i dag er den 'gule' fagforening Krifa.

Scenariedidaktik i historie: Aktiverer eleverne i rollespil

De diskuterer frem og tilbage, imens de taler om de dilemmaer, som var på bordet i eftersommeren 1899, og som står listet op på de papirer, som Marianne Dietz har udleveret. Gruppen ved Benjamin Rostgaards bord diskuterer et dilemma om regler for alkohol på arbejdspladsen, som den indremissionske gruppe tydeligvis er imod. Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening med Niels Andersen bakker op. På den måde får de løst dilemmaerne lidt ad gangen. Septemberforliget nærmer sig.

"Som lærer vil man ikke virke dum eller uvidende over for sine kollegaer. Det vil eleverne selvfølgelig heller ikke, når vi skal spille rollespillet med dem ude i klasserne", siger udskolingslærer Benjamin Rostgaard i en kort pause.

Derfor vil han ruste eleverne lidt ved at introducere de centrale begreber, før han går i gang med at spille. Begreber som 'fagbevægelse', 'arbejdsgiver' og 'strejke' kan være svære for en 8.-klasse, forudser han.

Lærer: Sæt elever i par

Benjamin Rostgaard testede sidste skole et historisk rollespil om Danmarks kolonitid med sin 7.-klasse på Brønshøj Skole. De går nu i 8. klasse og skal prøve spillet om Septemberforliget 1899 til efteråret.

"Jeg har gode erfaringer med at sætte sammen eleverne i små hold eller par. For så kan det virke mindre skræmmende for dem. Meningen er jo, at de skal turde at deltage i debatten", siger han.

Imens klokken nærmer sig 16, når de stridende parter i spillet langsomt til enighed i forhandlingerne. Dermed er rollespillet slut, og Septemberforliget 1899 ender fredeligt. For denne gang i hvert fald.

"Jeg er ovenud tilfreds med, hvordan rollespillet med lærergruppen gik her til eftermiddag. Nu glæder vi os bare til at spille det med udskolingseleverne i løbet af året", siger Marianne Dietz, imens hun rydder op, og de sidste lærere siver ud af lokalet.